Beklager...

Denne siden findes ikke på norsk

Bli værende på denne siden | Fortsett til en lignende side på norsk

Virksomheder i alle størrelser kan have gavn af en velfungerende bestyrelse – ikke som en formalitet, men som en værdifuld sparringspartner, der bidrager med indsigt og perspektiver, som ledelsen ikke nødvendigvis selv har. I en verden præget af vedvarende geopolitiske forskydninger, teknologiske forandringer og ændrede forbrugerpræferencer hjælper en velfungerende bestyrelse virksomheden med at bevare sin relevans – ikke kun i dag, men også om fem, ti eller femten år.

Alligevel er der mange bestyrelser, som ikke indfrier deres potentiale. Møderne bliver holdt. Dagsordenerne er fyldte. Men de drøftelser, der for alvor sætter kursen for virksomheden, mangler ofte.

Risikoen ved at tro, at alt er på plads

Når virksomheder tror, at de har styr på det hele, risikerer de at lade stå til. Og det kan hurtigt gøre dem irrelevante. Det er netop dét, en bestyrelse skal forhindre. Den skal udfordre ledelsen på områder, der måske ikke virker vigtige i dag, men som kan blive afgørende i den nærmeste fremtid.

Bestyrelsens vigtigste opgave er ikke at føre tilsyn. Den er at sikre, at ledelsen får stillet de ubehagelige spørgsmål, før omstændighederne tvinger den til at forholde sig til dem.

En sparringspartner – ikke et ekstra bureaukratisk lag

Især i små og mellemstore virksomheder bør bestyrelsen først og fremmest fungere som en sparringspartner og en konstruktiv modspiller. Det giver ledelsen mulighed for systematisk at reflektere over strategisk vigtige emner – regulering, teknologi, konkurrenceforhold og generationsskifte – som det kan være svært at afsætte tilstrækkelig tid til i den daglige drift.

De fleste virksomheder opererer i et internationalt miljø og skal navigere i teknologiske forandringer, regulering og en lang række komplekse udfordringer. En stærk bestyrelse skaber rammerne for den konstruktive dialog og de nødvendige udfordringer, der skal til for både at håndtere aktuelle problemstillinger og gennemføre de planlagte strategiske drøftelser, som en veltilrettelagt bestyrelsesdagsorden giver mulighed for. 

 

Bestyrelsens vigtigste opgave er ikke at føre tilsyn. Den er at sikre, at ledelsen får stillet de ubehagelige spørgsmål, før omstændighederne tvinger den til at forholde sig til dem.

Tre gode råd

1. Lav et årshjul for bestyrelsens arbejde
Skab en klar struktur for, hvornår og hvordan bestyrelsen skal behandle centrale temaer – den geopolitiske udvikling, teknologi, generationsskifte, strategi og eksekvering. En veltilrettelagt dagsorden løfter drøftelserne fra driftsmæssige spørgsmål til strategiske prioriteringer.

2. Gennemgå bestyrelsens sammensætning
Bestyrelsen skal bidrage med andre kompetencer og perspektiver end ledelsen. Det er bestyrelsens forskellige kompetencer og perspektiver, der gør dens bidrag værdifuldt. Sørg for, at der omkring bordet er en tilstrækkelig bredde i kompetencerne til at sikre en konstruktiv og kvalificeret dialog.

3. Vurdér regelmæssigt, om I har de rigtige diskussioner
Udfordrer I hinanden? Tager I fat på de spørgsmål, der afgør, om virksomheden fortsat er relevant om fem eller ti år? En bestyrelse, der holder op med at stille de spørgsmål, er allerede begyndt at miste sin relevans.

Se videoen

We wanted to show you a video but you cannot see it as you have not enabled cookies

Click here to update your consent
Virksomhedsvækst
Indsigter
Hvordan er din opfattelse af Nordea efter at have læst denne artikel? (Required)
* Required fields are shown with an asterisk.
Malthe Falck

Virksomhedsvækst

Start med forretningen – ikke med AI

Malthe Falck, chef for Group Digital i Nordea, mener, at bestyrelser ikke behøver at forstå AI som teknologi – men de skal sikre sig, at virksomheden har en klar plan for, hvor AI kan gøre en forskel.

Læs mere
Helge J. Pedersen and Samir Barki in a podcast studio

Podcast

Høgeagtig Fed styrker dollaren

Renten blev som ventet sat op på ugens vigtige rentemøde i Fed, og høgeagtige signaler fra Kevin Warsh & Co. medvirkede til at styrke dollaren og stabilisere de lange renter, som også har nydt godt af faldende oliepriser. En tilsvarende rentestigning i Japan hjalp dog ikke yennen, som fortsat er under pres. I næste uge offentliggøres vigtige nøgletal for den økonomiske udvikling i euroområdet, og så er der rentemøder i Norge og Sverige.

Læs mere
Chefstrateg Josephine Cetti

Virksomhedsvækst

Bestyrelser skal kende risikoen, før markedet vender

Josephine Cetti, chefstrateg i Nordea i Danmark, mener, at bestyrelser ikke behøver at kunne forudsige udviklingen på de finansielle markeder. Men de skal forstå, hvad bevægelserne på markedet betyder for virksomheden, og være klar til at handle, før presset opstår.

Læs mere