- Navn:
- Josephine Cetti
- Titel:
- Lead Strategist
Denne siden findes ikke på norsk
Bli værende på denne siden | Fortsett til en lignende side på norskNordea-analytikerne Josephine Cetti og Anders Svendsen deler deres vigtigste pointer fra Nordeas webinar om det amerikanske midtvejsvalg, og hvad resultatet betyder for de finansielle markeder og økonomien.
Resultatet af det amerikanske midtvejsvalg er nu klart: Demokraterne sikrede sig flertal i begge kamre. Selvom det langt hen ad vejen var det ventede udfald, var de initiale markedsreaktioner forholdsvis kraftige og større end ventet.
Midtvejsvalget ændrer ikke fundamentalt på den økonomiske politik i USA. Trump kan nedlægge veto mod ethvert lovforslag, demokraterne måtte fremsætte, og på de store linjer – handelspolitik, geopolitik og præsidentielle dekreter – har han fortsat vide beføjelser. Det er historisk set godt nyt for aktiemarkederne: Perioder med politisk gridlock har typisk været positive for S&P 500.
De skattelettelser og afskrivningsregler, som virksomhederne har nydt godt af, vil ikke blive rullet tilbage. Til gengæld kan demokraterne forvente at stå stærkere, når gældsloftet igen skal forhandles, formentlig allerede i første kvartal, og der kan komme indrømmelser på sundhedsområdet og sociale udgifter.
Mens aktiemarkedet fokuserer på mulighederne, kigger rentemarkedet på risiciene.
Det store tema bag markedsbevægelserne er ikke valget i sig selv, men bekymringen for regulering af AI og datacentre. Demokratiske kandidater gjorde med succes datacentre til et valgkampstema og koblede dem til høje energi- og vandpriser for almindelige amerikanere. Men markedets konklusion er, at en egentlig hård regulering nok ikke bliver realiteten. De cirka 400 datacentre, der allerede er under opførelse eller har fået tilladelse, vil næppe blive berørt. Nye projekter kan opleve forsinkelser, men AI-investeringsbølgen forventes at fortsætte.
Mens aktiemarkedet fokuserer på mulighederne, kigger rentemarkedet på risiciene. Jo stærkere AI-investeringerne vokser, desto større bliver konkurrencen om kapital, og desto højere bliver presset på de lange renter. Det rammer særligt lande med lav vækst og høj gæld, som Frankrig og Italien. Danmark står stærkt med sund økonomi og lav gæld, men er ikke immune over for globale rentetrends.
Midtvejsvalget giver ikke anledning til at ændre på vores prognoser for BNP, inflation eller renter. Vi forventer fortsat et afkast på globale aktier på mellem 5 og 15 procent over de kommende 12 måneder og er positive på AI-økosystemet som vækstmotor, både i USA og globalt. Der vil komme bump på vejen, men det grundlæggende billede er konstruktivt.
Artiklen er baseret på Nordeas webinar om det amerikanske midtvejsvalg med Chefstrateg Josephine Cetti og Chefanalytiker Anders Svendsen.
The Corporate Insights newsletter sums up the top business insights and ideas from Nordea experts and beyond. The newsletter is for business leaders and professionals, ambitious entrepreneurs and for anyone who is interested in the latest financial developments.
Læs mere
Finansielle markeder og investering
Det blev til en storsejr for Demokraterne ved midtvejsvalget i USA, og det førte straks til reaktioner på de finansielle markeder. Statsrenterne og olieprisen faldt, mens aktierne steg, og bag fremgangen gemte sig store forskelle.
Læs mere
PengePulsen
Det amerikanske selskab Anthropic, der står bag AI-assistenten Claude, er på vej mod en børsnotering, der kan skrive finanshistorie. Så er det en aktie, privatinvestorerne skal kaste sig over?
Læs mereChefstrategens hjørne
Tirsdag den 3. november går de amerikanske vælgerne til midtvejsvalg, og Demokraternes udsigt til en valgsejr kan få betydning på de finansielle markeder.
Læs mere