Det kan vi lære af de seneste års aktiekriser

 2025 har været præget af store udsving på aktiemarkedet. I årets første seks måneder lagde geopolitiske begivenheder en dæmper på markedet, men siden har vi igen oplevet store stigninger.  

For at få en indikation på, hvordan markedet reagerer på kriser af kortere og længere varighed, har vi kigget i bakspejlet. Her har vi fremhævet tre af de seneste års aktiekriser, og hvad vi kan lære af de respektive nedture - og efterfølgende opture.  

COVID-19-pandemien (2020)

Pandemien sendte chokbølger gennem verdensøkonomien, da udgangsforbud pludselig blev hverdag, og forsyningskæderne sandede til. Det gik særligt hårdt ud over det europæiske STOXX Europe 600 indeks, som i foråret 2020 faldt med ca. 35 pct. på under en måned.

Omvendt var denne massive krise også første indikator på, at selv når markedet mødes af svær modvind, kan centralbankernes økonomiske værktøjskasse være utrolig effektiv. Flere store stimulipakker blev hurtigt kørt i stilling, og det fik markederne til at gå fra at være blodrøde til lysegrønne.

Godt et år efter det dramatiske fald, var markederne tilbage på niveauet før pandemien.  

Ruslands invasion i Ukraine (2022)

Ruslands invasion i Ukraine satte en kæp i hjulet på de sidste mange års europæiske energipolitik. For pludselig skulle der findes alternativer til russisk olie og gas, hvilket satte sig i markedet og øgede frygten for en regulær recession: Inflationen fløj i vejret, og renterne fulgte trop for at få inflationen under kontrol igen. Det var én af de kraftigste rentestigninger, man længe har set, og det plantede frygten i forbrugerne om en forestående recession.  

Det er sjældent, at regionale konflikter resulterer i et ”bear market”, men det var dog tilfældet med krigen i Ukraine, som hurtigt blev et globalt anliggende.

Usikkerheden slap først for alvor i andet halvår af 2023, hvor frygten for en recession omsider blev viftet bort. Det banede vejen til en voldsom højkonjunktur, som prægede markedet helt frem til starten af dette år.  

Trumps toldkrig (2025)

De første måneder under Trump har ikke været kedelige, og markedet har også bølget en del som følge af de mange dekreter, der er fløjet ud af Washington siden indsættelsen i januar.  

Den mest skælsættende beslutning var beslutningen om globale toldsatser, som for alvor tog fart 2. april i forbindelse med Trumps ”Liberation Day”. Her annoncerede han toldsatser for lande på tværs af hele kloden. Markedet reagerede voldsomt, og vi så fald på over 10 pct. på blot to dage.  

Men lige så hurtigt som krisen opstod, forduftede den igen. Eller det gjorde den i hvert fald delvist med en 90 dages pause, så der blev plads til forhandling.  

Nu nærmer vi os afslutningen af de 90 dage, som for EU udløber 9. juli. Markederne er nu tilbage i det højeste niveau nogensinde. Spørgsmålet er blot, hvor længe det holder, før investorerne igen bliver bekymrede.  

Tid i markedet slår timing af markedet

Når man ser tilbage på de seneste år, står to ting klart. For det første, at det nærmest er umuligt at vælge det rigtige tidspunkt at træde ind på markedet, fordi en ny krise kan lure lige om hjørnet.

Omvendt står det også klart, at hvis man forbliver rolig i krisetider, står man højst sandsynligt et godt sted enten uger eller måneder efter hændelsen.  

Derfor er det afgørende at have en strategi, som man holder fast i, næste gang bølgerne går højt.