Giv dig selv en hjælpende hånd
Hvis du ikke allerede har en, så anskaf dig en budgetkonto. Med en fast månedlig overførsel, der svarer til de udgifter, der står på dit budget, er du altid sikker på at have penge nok til de faste regninger.
Vær opmærksom på de poster, der kan have udsving, som fx el, vand og varme. Sæt hellere beløbet til den type udgifter lidt for højt end for lavt.
Sæt penge ind på din opsparing først på måneden. Så vænner du dig til ikke at tælle beløbet med i penge til forbrug og får samtidig en opsparing.
Følg dit løbende forbrug i mobilbank og i netbank – tjek for eksempel, hvad du bruger flest penge på hver måned, og overvej, om du kan skære ned på noget.