Sorry...

This page does not exist in your language. You will be taken to a related page.

Stay on this page | Continue

Under coronakrisen fik tusindvis af familier hund, men efter kort tid fik både Dyrenes Beskyttelse og Dyreværnet mange coronahunde indleveret på deres internater.

Da fantasy-serien Game of Thrones var på sit højeste, blev polarhunden Siberian Husky til en misforstået modehund – den er smuk og nem de første måneder, men bliver efterhånden mere og mere krævende, og så magtede mange nye hundeejere ikke opgaven.

Nu viser en ny undersøgelse fra Nordea, at rigtig mange unge drømmer om at få hund, og derfor opfordrer eksperter til, at man lægger en god plan for sit liv som hundeejer, så drømmen bliver til en langsigtet investering til glæde for både dyr og menneske.

”En fjerdedel af de 18-29-årige sparer op til at anskaffe sig en hund. Vi har ikke tidligere tal, men det kommer bag på mig, fordi vi kan se, at unge har rigtig mange drømme, de sparer op til. Så at få en hund ligger så højt på ønskelisten, at en fjerdedel af aldersgruppen aktivt sparer op til det, overrasker mig,” siger forbrugerøkonomi hos Nordea, Ida Marie Moesby.

Stærk tilknytning mellem hund og menneske

Hun står for anden gang bag Nordeas Drømmeindeks, som kortlægger, hvilke drømme danskerne sparer op til. Når det gælder kæledyr, viser undersøgelsen altså, at hver fjerde mellem 18 og 29 år sparer op til anskaffelse af en hund. På tværs af aldersgrupper er det 9 pct.

Kig langt frem, når du planlægger at få hund

Derfor er det helt afgørende at se kritisk på dit eget liv, hvis du overvejer at anskaffe dig en hund. Hvad kan du tilbyde? Og hvordan passer det med den race, du drømmer om at anskaffe dig? Hvis du ikke er specielt aktiv eller holder af at gå tur, når det regner, så skal du ikke anskaffe dig en aktiv hunderace. Og selvom du har tid til hunden nu, fordi du f.eks. er studerende eller på barsel, skal du kigge 10-15 år ud i fremtiden. Hunden skal lære at være alene hjemme, så selvom du er meget hjemme nu, skal du stadig huske adskillelsestræning, og du kan ikke bare stikke på café lige efter studie, hvis hunden har været alene hele dagen. Hvem passer hunden, hvis du skal overnatte et sted, og hvordan ser det ud, når du får kæreste og børn?

”Det er oftest i de skift, vi ser de største udfordringer, og derfor er det vigtigt at kigge flere år ud i fremtiden, så du ikke risikerer, at hunden lige pludselig ikke passer ind i dit liv,” siger Chalotte Glintborg.

Hunde er ikke et brug-og-smid-væk-kæledyr

For når en hund er et individ, der i vid udstrækning knytter sig til mennesker på samme måde, som vi mennesker knytter os til hinanden, har det store konsekvenser ikke at gøre sig disse tanker. Hunde kan få alvorlige traumer af at blive adskilt fra deres ejer. Og vi ved, at hunde, der har været hos én familie og kommer på internat eller til en ny familie, ofte har separationsangst.

”Hovedparten af alle omplaceringshunde kommer med stærk separationsangst, fordi de har oplevet at blive forladt. Det er nyt for os at anerkende dyrs følelser og forstå dem som væsener med personligheder. Men når egenskaber, som vi troede var menneskelige og unikke, ikke er det, er vi nødt til at tage et opgør med den måde, vi behandler dyr på i dag,” mener Chalotte Glintborg.

Det gælder ikke blot planlægning, men også anskaffelse og socialisering. For en hund kan ikke lære at være alene hen over en weekend, og adskillelsestræning er ikke bare, at man forlader hunden lige pludselig i en time eller mere. Og når hunden skal vænne sig til andre hunde, mennesker og steder, er det ikke efter devisen jo flere jo bedre.  

”Nogle tager hunden rundt til 100 forskellige steder, hunde og mennesker inden for de første 16 uger, som er det største vindue for socialisering. Men det er en misforståelse, for det kan stresse hundene maksimalt. Kvalitet kommer før kvantitet. Så igen handler det om at sætte realistiske forventninger og forstå den hund, man drømmer om at anskaffe sig. En slædehund er ikke en sofahund. En jagthund skal ud at gå lange ture hver dag. Og en hund, der ikke er social, skal ikke tvinges til at være det, selvom det er dit behov,” forklarer Chalotte Glintborg.

Dyr fornøjelse

Så langt, så godt. Men skal drømmen om hund blive en succes, er det også nødvendigt at kigge på økonomien. For udover anskaffelsen skal der også være penge til f.eks. foder, træning, forsikring og dyrlægeregninger.

”Det er dyrt at have hund, så hvis du går med drømmen, skal der lægges penge til side. Du skal ikke kun spare op til at kunne købe hunden, men også være sikker på, at du har råd til de månedlige udgifter, som godt kan beløbe sig til et par tusind kroner om måneden,” siger Ida Marie Moesby.

Men er der styr på både forventninger, livsstil og økonomi, er der er en stor chance for, at hunden rent faktisk bliver til menneskets bedste ven – og omvendt.

Hvad er Nordeas Drømmeindeks?

Nordeas Drømmeindeks kortlægger, hvilke drømme danskerne sparer op til. Undersøgelsen viser bl.a., at hver fjerde mellem 18 og 29 år sparer op til anskaffelse af en hund. 6 pct. af de unge mellem 18 og 29 år sparer op til anskaffelse af en kat. Kilde: YouGov for Nordea

Privatøkonomi
Forsikring
pige på cykel

Det privatøkonomiske hjørne

Få mest muligt ud af din aktiesparekonto, inden året slutter

2025 har været et år med udsving på aktiemarkederne, og mange danskere har oplevet en stigning i værdien af deres aktiesparekonto. Det kan påvirke, hvor meget du kan indbetale både nu og i det kommende år. Her er, hvad du bør gøre, inden året slutter.

Læs mere
Woman reading on screen

Privatøkonomi

Det hittede hos læserne i 2025

Boligrenter er en favorit, men også emner som aktiesparekonto, gamle pengesedler og tips til at gå tidligt på pension er blandt de mest læste artikler på Nyt fra Nordea i 2025.

Læs mere
Heidi og familien spiser brunch på La Santa

Privatøkonomi

Livet som ”empty nester” har givet frihed, energi og værdifulde minder

Fælles oplevelser er omdrejningspunktet for Heidis Daugaards familie, efter at de fire sammenbragte børn er flyttet hjemmefra. Den tomme rede har givet vemod – men også en helt ny og sprudlende frihed.

Læs mere