Beklager...

Denne siden findes ikke på norsk

Bli værende på denne siden | Fortsett til en lignende side på norsk
03-01-2022 14:21

Få styr på pensionen: Giv den et serviceeftersyn

Det er vigtigt at spare op til pension, men det kan virke uoverskueligt. Har du den løsning, der er bedst for dig? Det giver Nordeas pensionsekspert, Iben Blichfeldt, sit bud på.
Pensionsspecialist Nordea Iben Blichfeldt

Danmark har et af verdens bedste pensionssystemer. I den årlige Mercer Global Pension Index har vi i årevis ligget i toppen i tæt kamp med Holland. I det nye Index for 2021 ligger vi nr. 3, kun overgået af Island og Holland med små marginaler. Det danske pensionssystem er i verdensklasse, og roses af Mercer for at have en god balance mellem offentlige og private pensioner, hvor sidstnævnte er godt underbygget af arbejdsmarkedspensionerne.

Vi er altså ret gode til at sikre alderdommen. For den enkelte borger er spørgsmålet dog altid, om man sparer nok op til at kunne gøre de ting, man gerne vil, når man forlader arbejdsmarkedet.

We wanted to show you a video but you cannot see it as you have not enabled cookies

Click here to update your consent

Giv din pension et serviceeftersyn

”Ligesom man jævnligt får lavet eftersyn af bilen og tænderne, er det vigtigt, at man også laver et eftersyn af pensionen og ser, om det trænger til en justering. Man kan få sig et godt overblik over, hvordan det ser ud, hvis man går ind på PensionsInfo, der giver et samlet overblik over alle de pensionsopsparinger, som arbejdslivet har medført, ofte fordelt på forskellige pensionsselskaber og ordninger,” siger Iben Blichfeldt, pensionsspecialist i Nordea.

Hvor meget det er blevet til igennem årene afhænger af indbetalingerne undervejs, både fra pensioner via ansættelsen og de private ordninger, du eventuelt har tegnet. Og det spiller naturligvis også en vigtig rolle, hvordan pengene er blevet forrentet igennem årene. Det afhænger af flere ting. Der kan være forskel på pensionsselskabernes forrentningsevne og omkostningsniveau. Det afhænger også af, hvad dine pensionskroner er blevet investeret i, og hvilken ordning, du har.

I dag er nye pensionsordninger typisk markedsrenteprodukter, som følger udviklingen på aktie- og obligationsmarkederne. Før i tiden var ordninger med garantirenter det almindelige, men siden 1994 er garantirenter nedsat markant i takt med rentefaldet. For nogle, der har sparet op i mange år, kan det være værd at overveje, om man skal ændre en ordning med lav garantirente til et markedsrenteprodukt. Til gengæld skal man så være opmærksom på, at man ikke er garanteret noget afkast, men får det afkast, som de investerede pensionsmidler giver på de finansielle markeder.

Iben Blichfeldt anbefaler, at man i forbindelse med pensionseftersynet gør sig overvejelser om egen risikovillighed i forhold til, hvordan pengene er investeret. Når man tegner en pension, kan man typisk vælge imellem ”høj”, ”mellem” og ”lav” risiko, og man kan ændre på risikoen undervejs.

”Investering handler overordnet set om to ting: Tid og risiko. Jo længere tid, du har, jo mere tid er der til at indhente tab. Og så er det lige så vigtigt at forholde sig til sin egen risikovillighed, for det kan ikke hjælpe noget, at man ikke kan sove om natten, når krisen raser. Du bør derfor sætte dig ind i, hvilke risiko, du er placeret i - og på den måde drage omsorg for din opsparing. Hvis du for eksempel ikke har så mange år til pension, er vores anbefaling, at du reducerer din risiko, så du ikke risikerer for store udsving,” siger Iben Blichfeldt.

Frank er selvstændig: Sådan vil han gå på pension

Ønsker en aktiv pensionstilværelse

Frank Bisgaard Winther er 57 år og arbejder i dag som selvstændig. Han har et kommunikationsbureau og en mindre produktionsvirksomhed, der har specialiseret sig i at producere ankersejl til sejlbåde.

Han har 25 års erfaring indenfor journalistik og kommunikation og har blandt andet arbejdet som journalist, tv-reporter, konceptudvikler, studievært, redaktør og kommunikationschef for en af landets største virksomheder. Pensionsalderen anes i horisonten, og det har øget behovet for at planlægge fremtiden.

”Jeg er i en fase i mit arbejdsliv, hvor jeg ønsker en mere fleksibel hverdag. Jeg behøver ikke arbejde hver dag og ikke helt så meget som tidligere, men kan i stedet vælge de opgaver, jeg finder interessante. I dag har jeg to små virksomheder, hvor jeg både har opgaver til ånden og til hånden. Det giver mig en varieret hverdag," siger Frank Bisgaard Winther, og fortsætter:

"Sidste år havde jeg aftale med en skipper om at sejle med på hans sejlbåd, der lå i Caribien, men pandemien satte en stopper for den rejse. I stedet valgte jeg at blive selvstændig og opbygge de to små virksomheder. I den ene laver jeg ankersejl til sejlere i ind- og udland, og i den anden arbejder jeg med pressekontakt, medietræning, videoproduktion, journalistik og kommunikation. Mit mål er at gå på pension, når jeg er omkring 65, men stadig bevare en kontakt til arbejdsmarkedet.”

Supplér din pension og stå stærkere

Der er forskel på, hvordan pensionerne kommer til udbetaling. Livrenter varer, så længe du lever. Udbetaling fra ratepensioner kan strække sig over 10-30 år, og aldersopsparing er et engangsbeløb, men kan også udbetales drypvist.

”Jeg vil anbefale alle at supplere en pension med løbende udbetaling med en aldersopsparing - det er små beløb, der kan vokse pænt over mange år. Der er dog enkelte, der via deres pension i forbindelse med jobbet allerede bruger den mulighed, så det skal man lige tjekke. Hvad angår de løbende udbetalinger, så er livrenten rigtig god, da den jo aldrig slipper op. Ratepensionen er en anden god mulighed for en fast løbende udbetaling i en årrække. Om man skal vælge det ene eller det andet afhænger af den enkeltes situation og de ønsker, man har. Man bør diskutere med sin rådgiver, hvordan det hele bedst skrues sammen - også når man tager i betragtning, at man eventuelt har sparet op i frie midler eller har en stor friværdi i boligen.”

 

Frank er selvstændig: Sådan vil han gå på pension

Investerer selv sine pensionsmidler

Frank Bisgaard Winther, der bor i eget hus, interesserer sig meget for investering. Derfor har han valgt selv at investere pensionsmidlerne, frem for at overlade det til pensionsselskabet.

Det gør han med en bred fordeling af forskellige aktiebaserede investeringsforeninger med en stor del placeret i danske, kinesiske og amerikanske aktier. Det har givet et meget tilfredsstillende afkast i årenes løb, som også suppleres af investeringer med frie midler i enkeltaktier. Pensionsopsparingen og friværdi i boligen gør, at han har udsigt til en mere fleksibel pensionstilværelse. Vejen dertil har dog været lidt kringlet.

”Jeg startede oprindeligt ud som selvstændig og prioriterede dengang afdrag på huset. Siden starten af 00’erne har jeg været fastansat med tilhørende arbejdsmarkedspensioner. Det var efter et jobskifte i 2010, at jeg valgte selv at investere min samlede pensionsopsparing i forskellige investeringsforeninger, og det har jeg gjort med relativ høj risiko i min investeringsstrategi.”

Rejser bliver en del af tilværelsen som pensionist, men han ønsker ikke at slippe kontakten til arbejdsmarkedet.

"Forhåbentligt laver jeg det samme som i dag - blot i en lidt anden fordeling. Jeg vil gerne bevare en vis kontakt til arbejdsmarkedet gennem mine to virksomheder, men bruge endnu mere tid på mine interesser. Jeg har altid elsket at rejse, og har indtil videre kun set en fjerdedel af klodens lande. Så der er masser at opleve derude,” siger Frank Bisgaard Winther.

Investér din pensionsopsparing

Når du investerer din pensionsopsparing, er du med til at sikre, at din opsparing ikke kun
fastholder sin værdi - den har også gode muligheder for at blive større.

Kend dine muligheder

Pension handler også om dine efterladte

Men pensionsopsparingen handler ikke kun om at sikre alderdommen. For det er ikke alle, der når uskadte frem til pensionsalderen.

”Du skal også se på pensionen som en forsikring for dig selv og dine efterladte. Vi kender alle nogen, som ikke er blevet gamle, eller som af den ene eller anden årsag ikke er i stand til at arbejde. Derfor skal du også forholde dig til de risikoforsikringer og dækninger ved invaliditet, der er typisk er tilknyttet pensioner, som er tegnet via din arbejdsgiver. Så du skal undersøge, hvilke risikoforsikringer, der eventuelt er knyttet til din pension, og her er PensionsInfo også et godt sted at starte,” siger Iben Blichfeldt.

Og når vi taler om de efterladte, så er det også vigtigt at være opmærksom på lovgivningen her. Udbetalinger fra en pensionsordning går uden om dødsboet og påvirkes dermed ikke af hverken arveloven eller det, du har skrevet i dit testamente. Det afgørende er, hvem der er begunstiget i pensionsaftalen, og det er noget, man selv kan ændre.

»Du skal gøre dig klart, hvad det er, du ønsker for de efterladte. Det er overvejelser, man er nødt til at gøre sig, for det er tit mange penge, det drejer sig om«

Iben Blichfeldt, pensionsspecialist, Nordea

Få styr på, hvem der kan få glæde af din pension

I pensionsaftalen formuleres det typisk, at det er ”nærmeste pårørende”, der er begunstiget, men hvem er det lige, det er?

Ifølge de gamle regler, der gælder pensionsordninger oprettet før 2008, går pensionsmidlerne til din ægtefælle, hvis I er gift - også selvom vedkommende ikke er far eller mor til dine eventuelle børn. Men hvis I ikke er gift, så anses din samlever ikke for at være nærmeste pårørende. Hvis du har børn, er det dem, der står først i den prioriterede rækkefølge og får pengene.

I 2008 trådte en lovændring i kraft, som forsøger at tage højde for, at de nye familiemønstre er noget anderledes end i gamle dage. På pensionsordninger oprettet fra og med 1. januar 2008 gælder det således for nærmeste pårørende, at hvis du har boet med din samlever i mindst to år, har eller har haft børn sammen, så er det samleveren, der får pengene.

Det er værd at bemærke, at hvis I har boet sammen i mindst to år og ikke har børn sammen, men du har børn med en anden, så kommer samleveren automatisk før dine børn. Og hvis I har børn sammen, men du også har børn med en anden, så er det stadig samleveren, der får pengene. Det er forhold, du skal tage stilling til, og hvis du vil ændre på den automatik, der ligger i lovgivningen, så skal du få lavet de rette ændringer i pensionsaftalen.

”Hvad enten det er en ordning, der er oprettet under de gamle eller nye regler, skal du gøre dig klart, hvad det er, du ønsker for de efterladte. Lad os for eksemplets skyld antage, at du har en ordning, som er oprettet under de nye regler, og du har boet mindst to år sammen med din nye partner, som du ikke er gift med, og som ikke er far eller mor til dine børn. Så vil du måske foretrække, at børnene bliver begunstigede frem for din efterladte samlever. Det er overvejelser, man er nødt til at gøre sig. Det er tit mange penge, det drejer sig om,” siger Iben Blichfeldt.

Tre typer af pensionsordninger

Livrente

En livrente er en livsvarig pension, som bliver udbetalt hver måned, så længe du lever.
Det giver dig en stor tryghed, fordi du er sikker på, at din pensionsopsparing ikke slipper op, uanset hvor længe, du lever.
Der er ingen øvre grænse for, hvor meget du må indbetale på en livsvarig livrente, og du får fradrag for indbetalingen. 
Du kan oprette en garantiordning, som sikrer udbetaling af pengene til dine efterladte i en periode, hvis du dør.

Lær mere

Ratepension

En ratepension udbetales i rater over minimum ti år. Du kan indbetale 58.500 kr. om året (2021-tal), og som med livrente får du fradrag for indbetalingen. 
Udbetalingen fra ratepensionen kan være med til at sikre dig en højere indtægt i for eksempel de første 10-15 år af dit otium, hvor der måske er lidt mere fart over feltet end senere.

Lær mere

Aldersopsparing

Med en aldersopsparing kan du vælge, om du vil have hele pensionen udbetalt på én gang eller drypvist. Aldersopsparingen er altså et supergodt supplement til pensionerne med løbende udbetaling.
Aldersopsparingen giver ikke fradrag, men til gengæld skal du heller ikke betale skat af pengene, når du får dem udbetalt.
Du må indbetale 5.400 kr. årligt til en aldersopsparing (2021-tal) - og 52.400 kr. årligt hvis du kun har 5 år eller mindre til folkepensionsalderen.

 

Lær mere
Insights
Pension og opsparing
Privatøkonomi