I 2050 skal Danmark være Co2-neutral. Og derfor er der i disse år fuld gang i tilbuddene om tilskud til at skifte oliefyr, gasfyr eller biokedel (for eksempel træpillefyr) ud med alternative opvarmningsformer. Et andet incitament kan være udgiften til opvarmning. Prisen på gas er steget mere end 40 pct. på en måned, primært på grund af det kolde vejr, skriver en række danske medier 26. januar 2026.

Hvis du er en af de danske boligejere, der overvejer at fyre dit olie- eller gasfyr og skifte til eksempelvis luft til vand-varmepumpe, jordvarme eller fjernvarme, har du tre muligheder for at få økonomisk tilskud til at gøre det:

  • Varmepumpepuljen, som åbner 5. februar.
  • Håndværkerfradrag til grønne forbedringer (kan ikke bruges sammen med varmepumpepuljen).
  • ”Fyr dit Fyr”-aftalen.

Tre økonomiske rygstød

Hvis du bor et sted, hvor der ikke allerede er fjernvarme eller er planlagt fjernvarme, kan du søge varmepumpepuljen, som støtter konvertering fra olie- og gasfyr til varmepumper i disse områder. Puljen åbner 5. februar, og i år er tilskuddet steget fra op til  17.000 kr. til hele 27.000 kr. Husk dog,  at du ikke må underskrive et tilbud på ny varmekilde, før du er blevet godkendt til at få tilskud.

Hvis du ikke får del i varmepumpepuljen, kan du gøre brug af håndværkerfradraget til grønne forbedringer, som også dækker varmepumper. Fradraget er på op til 9.000 kr. pr. person i 2026 og dækker lønudgifter, men ikke materialeudgifter. 

Og endelig er der mulighed for at låne penge på fordelagtige vilkår til at gå fra gasfyr, oliefyr eller biokedel til fjernvarme eller varmepumpe via ”fyr-dit-fyr”-aftalen. Det er en aftale, som er indgået mellem regeringen og de danske pen­ge­in­sti­tut­ter. Aftalen betyder, at du ikke skal betale omkostninger som oprettelsesgebyr og tinglysningsafgift, når du låner penge til at udskifte dit olie- eller gasfyr til fordel for fjernvarme eller varmepumpe. Så hvis du gerne vil i gang, er det blot at gøre din rådgiver opmærksom på det.

Nordeas kunder har via bankens aftale med Bodil Energi mulighed for at få gratis og uforpligtende energirådgivning, som også indbefatter hjælp til at søge tilskud til energirenovering og hjælp med installation af eksempelvis varmepumper.

Læs mere om dine muligheder som kunde her

Højere salgspris og kortere liggetid

Der er flere indirekte gevinster ved at skifte varmekilden i boligen ud med en mere energivenlig løsning. Udover at få en mere energivenlig bolig og spare på varmeregningen bliver din bolig typisk også nemmere at sælge til en bedre pris, den dag det bliver relevant. En analyse fra Finans Danmark viser nemlig, at mere end hver anden husejer ville kigge efter et hus med energimærke A, B eller C, hvis de skulle købe et hus i dag. Analysen viser også, at huse med højt energimærke også sælges hurtigere.

Forventet prisstigning på 2000-3000 kr om året til opvarmning af huse med gas- eller oliefyr fra 2027

I 2027 indfører EU et nyt CO₂-kvotesystem kaldet ETS2, som udvider EU’s eksisterende kvotehandelssystem til også at gælde fossile brændsler til opvarmning af bygninger (for eksempel gas og olie) og vejtransport.  
Som konsekvens vil priserne på gas og fyringsolie forventes at stige, fordi CO₂-omkostningerne sandsynligvis vil blive ført videre til slutbrugeren. 

Det betyder økonomisk pres for husstande, der stadig bruger fossile brændsler til opvarmning – især hvis der ikke samtidig gennemføres andre politiske tiltag.
For kunderne betyder det, at skift til en varmepumpe (og anden elektrisk opvarmning) vil blive mere attraktivt økonomisk, fordi varmepumper ikke er baseret på fossile brændsler og derfor ikke direkte påvirkes af den nye CO₂-pris.

Læs mere om ETS2 på Europakommisionens hjemmeside  - siden kan maskinoversættes til dansk.

Privatøkonomi
Bolig
Ungt par med is

Forbrugerøkonomens hjørne

Kvinde, kend din økonomi – og tal om den

På søndag er det Kvindernes Internationale Kampdag. Er den stadig relevant? Det mener jeg, og her er hvorfor.

Læs mere
Energivenlige huse

Boligøkonomens hjørne

Nye lavere bidragssatser – det betyder det for din boligøkonomi

Alle boligejere med lån i Nordea Kredit får glæde af de nye, lavere bidragssatser.

Læs mere
Couple looking at each other while sitting by cardboard boxes in van

Privatøkonomi

Ny undersøgelse: Stor forskel mellem mænd og kvinders opfattelse af økonomisk ligestilling

En ny landsdækkende undersøgelse som YouGov har lavet for Nordea viser markante skævheder i mænd og kvinders opfattelse af den økonomiske ligestilling.

Læs mere