Flere danskere gør sommerhuset til deres helårshjem

Flere danskere gør sommerhuset til deres helårshjem

Sommerhuse forbindes ofte med ferier og forlængede weekender. Med lune sankthansaftener, rolige ture langs stranden, grillhygge i haven og is til dessert. Men for et stigende antal danskere er fritidshuset også rammen om hverdagen — om morgenkaffen, vasketøjet og decembermørket. 

Den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik viser nemlig, at omkring 24.200 af landets ca. 250.000 fritidshuse i dag fungerer som helårsbolig. Det svarer til, at ca. hvert tiende sommerhus. 

Hertil kommer et ukendt antal, der reelt anvendes som helårsbolig, men hvor de lovpligtige formalia ikke er opfyldt.

Store geografiske forskelle

Brugen af sommerhuset til helårsbeboelse er langtfra ligeligt fordelt på landkortet. I Nordsjælland anvendes 18 pct. af sommerhusene som helårsbolig, mens andelen i Vest- og Sydsjælland samt i Østjylland ligger på 11-12 pct. På Fyn og i Nordjylland er det 7-8 pct. — og i Sydjylland, Vestjylland og på Bornholm blot 4-5 pct.

Så stor en andel af de danske sommerhuse bruges som helårsbolig

På kommuneniveau er forskellene endnu skarpere. Hillerød, Stevns, Egedal, Allerød og Furesø topper listen med over 25 pct. helårsbeboede sommerhuse. 

I den modsatte ende ligger kommuner som Billund, Rebild, Ringkøbing-Skjern og Tønder med under 3 pct.

Mønsteret følger i vid udstrækning prisniveauet på det almindelige boligmarked. Helårsbeboelse i sommerhuse er mest udbredt i kommuner med relativt høje parcelhuspriser og langt mindre udbredt, hvor helårsboligerne i forvejen er prismæssigt overkommelige.

En central forklaring er økonomisk. I de dyre områder kan der være betydelige gevinster ved kun at have én bolig frem for både et helårshus og et fritidshus. Mange danskere vælger nemlig sommerhus i relativ kort afstand fra deres faste bopæl. Det betyder, at ejere af sommerhuse i attraktive og dyre områder ofte allerede bor i samme region – og dermed i et tilsvarende dyrt boligmarked. Flytter man permanent ind i sommerhuset, kan det frigive en stor boligformue og samtidig sænke de løbende boligudgifter.

I kommuner med lavere boligpriser ser regnestykket anderledes ud. Her er det for flere økonomisk muligt både at have en helårsbolig og et fritidshus, og incitamentet til at flytte permanent ind i sommerhuset er derfor mindre.

Markant stigning over to årtier

Antallet af helårsbeboede sommerhuse er steget mærkbart gennem mange år. I 2006 lå tallet på ca. 15.300 og i 2016 på ca. 20.900. Primo 2026 er det altså oppe på 24.200 — en stigning på knap 16 pct. over de seneste ti år og ca. 58 pct. over en tyveårig horisont.

I et længere historisk perspektiv ses først en kraftig vækst gennem 1990’erne, dernæst et fald fra 1999 til 2007, og siden den fornyede stigningskurve. En del af opsvinget i 1990’erne kan tilskrives politik, idet Folketinget i 1991 strammede op på reglerne om helårsbeboelse — både ved at give pensionister lettere adgang til at flytte permanent ind og ved at sætte fokus på konsekvenserne for ejere, der ikke fik eksisterende helårsbenyttelse lovliggjort.

En boligdrøm – men ikke uden kompromiser

At flytte permanent i sommerhus er dog ikke uden udfordringer. Mange sommerhusområder ændrer karakter markant mellem sommer og vinter. Hvor mange områder summer af liv om sommeren, kan den kolde halvdel af året være præget af mørke huse, lukkede butikker og begrænset offentlig transport. Snerydning, vejvedligehold og renovation er heller ikke altid prioriteret på samme måde som i parcelhuskvarterer. 

Andelen af helårsbeboede sommerhuse i området kan i øvrigt være en god indikator for, hvor levende eller øde det kan opleves uden for sæsonen.

Det er også en god idé at prøvebo fritidshuset i en længere vinterperiode, inden en eventuel helårsbolig sættes til salg — naturligvis inden for rammerne af planloven, der i vinterhalvåret tillader kortvarige ophold på op til 3-4 uger ad gangen. Det giver et realistisk billede af hverdagen – ikke kun feriestemningen.

Huset skal måske også opgraderes. Mange sommerhuse er ikke bygget til at blive opvarmet og beboet året rundt. Krav til isolering, opvarmningsform, ventilation samt fugt- og indbrudssikring kan blive aktuelle.  Samtidig kræver mange sommerhuse tilpasninger for at fungere som helårsbolig i hverdagen, fx større køle- og frysekapacitet, ligesom vaskemaskine og tørretumbler er centrale forhold.