Når Lars Sondrup sætter sig over for en ny kunde, er det sjældent kun pensionsopsparingen, der havner på bordet. For selvom han er VIP-rådgiver i Nordea Pension, bliver alt fra boligen til virksomheden, skatteforhold, familielivet og de store livsbegivenheder en del af samtalen. For når man ser på pensionen, skal der kigges på hele økonomien, da det hænger uløseligt sammen.  

"Jeg oplever tit kunder, der ser deres virksomhed som én ting, deres pension som noget andet og deres privatøkonomi som noget helt tredje. Det vil jeg gerne udfordre, for ved at tænke det hele sammen, kan man optimere sin økonomi,” siger Lars Sondrup.

Pensionen som strategisk redskab 

For at maksimere sin privatøkonomi både på lang og mellemlang sigt, giver det mening at vurdere, hvor opsparingen har det bedst. Og selvom pensionen kan virke langt væk, når indbetalingen starter, kan der være betydelige fordele forbundet ved at indbetale dertil. 

Pointen er enkel, men ofte overraskende for kunderne: Skattebesparelsen ved at indbetale til pension kan i mange situationer give en betydelig skattemæssig fordel, fordi beskatningen udskydes til et tidspunkt, hvor skattesatsen ofte er lavere - og er der mulighed for at skatteoptimere, skal der ofte et væsentligt højere afkast til i de øvrige opsparingskilder for alene at kunne opveje skattebesparelsen. Hertil kommer så også forrentningen på pensionsordningen.  

”At spare op til sin pensionstilværelse er vigtigt, men man skal selvfølgelig være indstillet på, at midlerne er bundet til den dag, man går på pension,” understreger Lars Sondrup.  

Hvornår bør man tjekke pensionen? 

Et spørgsmål, mange danskere stiller sig selv, er: Hvor tit skal jeg egentlig forholde mig til min pension? 

Ifølge Lars Sondrup afhænger det meget af ens situation og konkrete større livsbegivenheder:  

"Hvis du køber bolig, bliver skilt, stiger i løn eller skifter job, så giver det rigtig god mening at trykprøve, om du skal justere på din pension. Det kan både være i forhold til forsikringer, begunstigelser og opsparing," siger han. 

Derudover anbefaler han et generelt tjek hvert tredje til fjerde år for at sikre, at man stadig er på sporet i forhold til sine mål. En tommelfingerregel er, at 70-80 % af ens nuværende indkomst ved pensionering er et fornuftigt udgangspunkt. 

Pas på med at vente for længe 

Mange bliver overraskede over, hvor dyrt det kan være at vente med at sætte skub i pensionsopsparingen. Kommer man sent i gang med planlægningen, kan muligheder som tidlig tilbagetrækning eller skatteeffektive indbetalinger være væsentligt begrænsede. 

”Nogle kunder mener selv, de har en god opsparing, hvilket sagtens kan være rigtigt - men det kan også være, det ikke er tilfældet. Det er noget, jeg ofte udfordrer, når jeg taler med kunderne, for man skal altid se sin opsparing ved pensionering i forhold til, hvad det er for et indtægtsgrundlag og forbrug, man kommer fra. Hertil skal man også forholde sig til den periode, midlerne skal dække over, og der skal relativt meget opsparing til, hvis man ønsker en tidlig tilbagetrækning,” siger Lars Sondrup.

Nye pensionsordninger kan tidligst udbetales tre år før folkepensionsalderen – en regel, der er strammet markant i forhold til ældre ordninger, hvor udbetalingen kunne starte allerede fra 60-årsalderen. 

"Det vigtigste er ikke nødvendigvis at spare mest muligt op. Det vigtigste er at sikre, at pensionen spiller sammen med resten af økonomien og understøtter de mål, man har for livet,” afslutter Lars Sondrup.  

Danskerne drømmer om at trække sig før tid

Eksempel: Hvad koster tidlig pension?

Prisen for at trække sig tidligt tilbage afhænger af hvor tidligt du ønsker at gå fra, og hvor meget du har sparet op. 

For at illustrere det, har vi regnet på to konkrete eksempler: 

Regnestykke 1: Kvinde på 30 år, der gerne vil gå på pension som 65-årig

Løn som 30 årig: 37.000 kr.  
Pensionsopsparing som 30 årig: 0 kr.  
Pensionsindbetaling i %: 15 
Investeringsprofil: Mellem 
Hvis hun vil gå som 65 årig i stedet for 70 årig, koster det ca. 2.100 kr. mere hver måned, fra hun starter sin opsparing. 

Regnestykke 2: Kvinde på 60 år, som finder ud af, at hun gerne vil gå på pension som 65-årig

For at kunne gå med den ønskede løn (samme udgangspunkt som den 30 åriges startløn), skal depotet/opsparingen udgøre 7.268.920 kr.  

Umiddelbart har hun ”kun” sparet 4.975.189 kr. op i alder 65.  

Det kræver lidt over 2 mio.kr. at opretholde samme indtægt som 60 årig. Så enten skal der ”findes” 2 mio. kr. eller også skal hun indbetale 7,5 gange så meget fra alder 60-65. 

Pension
Privatøkonomi
Heartland

Privatøkonomi

Når penge slukker gnisten: Find de gode pengevaner sammen

Økonomi kan være kærlighedens kryptonit – eller det mest romantiske, I taler om. På sommerens Heartland Festival delte fire eksperter deres bedste råd til, hvordan pengesnakken kan styrke parforholdet i stedet for at splitte.

Læs mere

Det privatøkonomiske hjørne

Beskyt dit barn mod gældsfælden: Sådan lærer du unge økonomisk ansvar

I gennemsnit er det én ud af 100 unge i alderen 18-20 år, der er registreret i RKI. Med de rette redskaber som forælder kan du hjælpe dit barn med at få styr på økonomien fra starten.

Læs mere
man-looking-at-papers

Det privatøkonomiske hjørne

Er det smartest at investere små beløb hver måned eller spare op og investere i større portioner?

Mange nye investorer stiller sig spørgsmålet, om de bør investere små beløb løbende gennem f.eks. en månedsopsparing eller spare op og investere et større samlet beløb. Svaret afhænger af strategi, og her handler det om at finde den tilgang, der passer til din økonomiske situation bedst.

Læs mere