Når Lars Sondrup sætter sig over for en ny kunde, er det sjældent kun pensionsopsparingen, der havner på bordet. For selvom han er VIP-rådgiver i Nordea Pension, bliver alt fra boligen til virksomheden, skatteforhold, familielivet og de store livsbegivenheder en del af samtalen. For når man ser på pensionen, skal der kigges på hele økonomien, da det hænger uløseligt sammen.
"Jeg oplever tit kunder, der ser deres virksomhed som én ting, deres pension som noget andet og deres privatøkonomi som noget helt tredje. Det vil jeg gerne udfordre, for ved at tænke det hele sammen, kan man optimere sin økonomi,” siger Lars Sondrup.
Pensionen som strategisk redskab
For at maksimere sin privatøkonomi både på lang og mellemlang sigt, giver det mening at vurdere, hvor opsparingen har det bedst. Og selvom pensionen kan virke langt væk, når indbetalingen starter, kan der være betydelige fordele forbundet ved at indbetale dertil.
Pointen er enkel, men ofte overraskende for kunderne: Skattebesparelsen ved at indbetale til pension kan i mange situationer give en betydelig skattemæssig fordel, fordi beskatningen udskydes til et tidspunkt, hvor skattesatsen ofte er lavere - og er der mulighed for at skatteoptimere, skal der ofte et væsentligt højere afkast til i de øvrige opsparingskilder for alene at kunne opveje skattebesparelsen. Hertil kommer så også forrentningen på pensionsordningen.
”At spare op til sin pensionstilværelse er vigtigt, men man skal selvfølgelig være indstillet på, at midlerne er bundet til den dag, man går på pension,” understreger Lars Sondrup.
Hvornår bør man tjekke pensionen?
Et spørgsmål, mange danskere stiller sig selv, er: Hvor tit skal jeg egentlig forholde mig til min pension?
Ifølge Lars Sondrup afhænger det meget af ens situation og konkrete større livsbegivenheder:
"Hvis du køber bolig, bliver skilt, stiger i løn eller skifter job, så giver det rigtig god mening at trykprøve, om du skal justere på din pension. Det kan både være i forhold til forsikringer, begunstigelser og opsparing," siger han.
Derudover anbefaler han et generelt tjek hvert tredje til fjerde år for at sikre, at man stadig er på sporet i forhold til sine mål. En tommelfingerregel er, at 70-80 % af ens nuværende indkomst ved pensionering er et fornuftigt udgangspunkt.
Pas på med at vente for længe
Mange bliver overraskede over, hvor dyrt det kan være at vente med at sætte skub i pensionsopsparingen. Kommer man sent i gang med planlægningen, kan muligheder som tidlig tilbagetrækning eller skatteeffektive indbetalinger være væsentligt begrænsede.
”Nogle kunder mener selv, de har en god opsparing, hvilket sagtens kan være rigtigt - men det kan også være, det ikke er tilfældet. Det er noget, jeg ofte udfordrer, når jeg taler med kunderne, for man skal altid se sin opsparing ved pensionering i forhold til, hvad det er for et indtægtsgrundlag og forbrug, man kommer fra. Hertil skal man også forholde sig til den periode, midlerne skal dække over, og der skal relativt meget opsparing til, hvis man ønsker en tidlig tilbagetrækning,” siger Lars Sondrup.
Nye pensionsordninger kan tidligst udbetales tre år før folkepensionsalderen – en regel, der er strammet markant i forhold til ældre ordninger, hvor udbetalingen kunne starte allerede fra 60-årsalderen.
"Det vigtigste er ikke nødvendigvis at spare mest muligt op. Det vigtigste er at sikre, at pensionen spiller sammen med resten af økonomien og understøtter de mål, man har for livet,” afslutter Lars Sondrup.
