Hvem blinker først?

Selvom der tidligere i ugen dukkede rapporter op om en genoptagelse af forhandlinger mellem USA og Iran i Islamabad, ser diskussionerne ud til at have ramt en blindgyde. Iran har skærpet kursen som led i deres forhandlingstaktik og nægter at forhandle med USA, så længe blokaden af skibe, der forsøger at forlade Den Persiske Golf, fortsætter. Omvendt vurderer Trump, at hans forhandlingsposition er stærkest, så længe han kan begrænse iransk olieeksport, givet den iranske økonomis dybe afhængighed af olieindtægter. Vi er derfor vidne til en klassisk forhandlings-standoff, hvor markederne afventer, hvem der blinker først. 

På trods af stigende og vedvarende høje oliepriser gennem ugen har aktiemarkederne ikke desto mindre sat nye rekorder. Markederne ser indtil videre igennem den nuværende uro og fokuserer i stedet på makroøkonomiske indikatorer samt regnskaber fra første kvartal som de primære drivkræfter for aktieudviklingen. 

Selvom vi kun har modtaget regnskaber fra cirka 27 pct. af S&P 500-selskaberne, har indtjeningsvæksten indtil videre overgået forventningerne med en pæn margin – og indtil videre er indtjeningen på vej til at vokse 16 pct. på årsbasis i første kvartal af 2026. Derudover fortsætter data frigivet i løbet af ugen for det amerikanske arbejdsmarked, detailsalg og PMI-undersøgelser, der måler udviklingen inden for flere nøgleområder i erhvervslivet, med at pege på solidt momentum i den amerikanske økonomi. 

Selvom der fortsat er risici, og der utvivlsomt vil være negative afsmittende effekter fra konflikten, forbliver markederne fremadskuende. Vi anerkender alle de negative implikationer, men så længe den generelle opfattelse er, at disse er midlertidige forstyrrelser, ser markederne igennem den nuværende situation og fokuserer på, hvad der kommer bagefter. 

Som det ser ud nu, står vi fortsat over for en global økonomi i solid ekspansion, på trods af kortsigtede forstyrrelser, og især et indtjeningsbillede, der er exceptionelt stærkt fra et historisk perspektiv, med forventet global indtjeningsvækst på over 20 pct. – hvilket er betydeligt over den langsigtede medianvækstrate på cirka 8 pct.  

Det er værd at huske, at markederne ikke ventede på en COVID-vaccine, før de kom sig i 2020, og de ventede heller ikke på en fredsaftale mellem Ukraine og Rusland, før de vendte tilbage i 2022. Tilsvarende kom markederne sig efter Liberation Day, på trods af at verdens to største økonomier, Kina og USA, stadig ikke har indgået en handelsaftale. Markederne stiger på forventningen om et positivt udfald på sigt, og det er dét, der betyder noget.  

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvorfor markederne tror på et positivt udfald på trods af den fortsatte anspændte situation. Det åbenlyse svar er fortsat, at både Iran og USA har enorme incitamenter til at deeskalere konflikten.

Selvom troværdige økonomiske data for Iran er meget begrænsede – de stoppede med at offentliggøre BNP-tal i 2024 – var økonomien allerede i dyb krise, før krigen brød ud. Inflationen oversteg 50 pct. sidste år, og deres valuta mistede 60 pct. af sin værdi i månederne efter amerikanske militære aktioner i juni sidste år. Fødevareinflationen er eksploderet, og den iranske centralbank blev tvunget til at udstede en 10 millioner rial-seddel sidste måned, en pengeseddel med den største pålydende værdi i landets historie. IMF forventer, at den iranske økonomi vil skrumpe med 6,1 pct. i 2026 med en inflation på 68,9 pct., og ifølge Oxford Economics risikerer blokaden af Hormuzstrædet at afskære 70 pct. af Irans olieindtægter. 

Desuden vil Iran, ligesom andre olieproducenter i regionen, sandsynligvis snart blive tvunget til at standse olieproduktionen, da de vil løbe tør for lagerkapacitet, nu hvor de ikke kan laste olie på lige så mange skibe med kurs mod kunder i Asien. Dette er en situation, de er ekstremt ivrige efter at undgå, da en midlertidig standsning af olieproduktionen på grund af manglende lagerkapacitet – en såkaldt "shut-in" – udgør en betydelig operationel risiko med vidtrækkende konsekvenser, der permanent kan devaluere produktionsaktiverne. 

Processen er teknisk kompleks, da standsning af olieflowet kan ændre reservoirets trykforhold og forårsage sedimentering, hvilket risikerer drastisk at reducere brøndens fremtidige produktivitet. Derudover er der kemiske og infrastrukturelle udfordringer såsom voks- og paraffindannelse samt øget korrosionsrisiko i rørledningssystemer, hvilket nødvendiggør kostbare genetableringsprocesser og kemiske behandlinger ved enhver genoptagelse.  

Så desto mere Iran eskalerer situationen, og jo længere de opretholder deres nuværende hårde forhandlingsposition, desto mere risikerer de at ødelægge det ene aktiv, de er fuldstændig afhængige af. 

Oven i dette kommer de åbenlyse incitamenter for præsident Trump, som er yderst presset på hjemmefronten, til at navigere sig ud af konflikten. Det er derfor, markedet og vi i Nordeas strategi-team, tror, at konflikten vil blive løst inden for en overskuelig fremtid, og hvorfor aktier nåede nye højder på trods af uroen i Mellemøsten. 

Efter det seneste opsving på aktiemarkedet, vil det ikke være overraskende hvis markederne sætter sig lidt på den korte bane. Det ændrer dog ikke på, at vi over de næste 6-12 måneder forventer, at aktier fortsat vil give et godt afkast.