Lise Nytoft Bergmann
2 min læsetid
Når de første forårsblomster springer ud, springer sommerhuskøberne også ud - og den store efterspørgsel presser priserne op
Foråret er landet. Ikke med den varme brise og de lune aftener endnu, men som et forsigtigt løfte i luften. De første forårsblomster står og dirrer i vinden, og netop dér, hvor de titter frem mellem græsstrå og vinterblade, begynder noget andet også at spire: interessen for at købe sommerhus.
Det er et mønster, vi kan sætte kalenderen efter. Når lyset vender tilbage, gør sommerhuskøberne det samme. Aktiviteten tager for alvor fart i april, og fra midten af maj til slutningen af juni kulminerer handelen i det, vi kan kalde højsæsonen på sommerhusmarkedet.
I disse uger er der de seneste 10 år i gennemsnit solgt over 250 sommerhuse om ugen. I en almindelig uge ligger vi på omkring 190, og i lavsæsonen, der dækker december og januar, falder salget til omkring 130 handler ifølge Boligsidens statistik.
Sommerhussalget stigen hen overforåret, men det er i perioden fra midten af maj til slutningen af juni, at der sælges flest sommerhuse
Den store efterspørgsel har en forudsigelig konsekvens: Priserne stiger. Det er det, vi på økonomsprog kalder sæsoneffekten – et velkendt fænomen, der betyder, at man betaler en præmie for at købe sommerhus, når alle andre også drømmer om rolige aftener på terrassen og lyden af bølgeskvulp.
Ser man på de seneste 15 år, har sommerhuspriserne i gennemsnit ligget omkring 2,1 pct. højere i juni end de gør i begyndelsen af februar, hvor priserne statistisk set er lavest.
Oversat til kroner betyder det, at et sommerhus til 2 mio. kr. i et marked med uændrede priser vil koste omkring 2.041.000 kr., hvis det købes i juni, mens prisen statistisk falder til ca. 1.961.000 kr., hvis købet finder sted i begyndelsen af februar.
Man betaler altså en præmie for at købe i højsæsonen. Men det betyder ikke nødvendigvis, at forsommeren er et dårligt tidspunkt at købe sommerhus på – tværtimod.
En væsentlig del af værdien i et sommerhus drejer sig nemlig ikke kun om de indvendige kvadratmetre, men i høj grad også om de udvendige: haven, naboskabet, stranden, stilheden, udsigten over klitterne – og ikke mindst hvordan solen bevæger sig hen over grunden i løbet af dagen. Hvor er der læ på terrassen? Hvor falder aftensolen? Og hvordan er stemningen i området på en varm sommerdag?
Og det er nu engang nemmere at vurdere, når der er gæster i området, der giver en fornemmelse af stedets liv og atmosfære, og haven står i flor med blomster, havemøbler og kuglegrill.
At købe et sommerhus en grå januardag, hvor haven er brun og trist og naboens hæk ligner et skelet, kræver en helt anden form for forestillingsevne.
Den øgede sikkerhed, man får ved at kunne vurdere sommerhuset i sin fulde pragt, har derfor også en værdi – om end den er svær at sætte et præcist tal på.
Der er også nogle mere økonomiske forklaringer på sæsonmønstret. Mange sommerhusejere bruger nemlig kun deres hus sparsomt i vintermånederne. Men selv om huset står tomt, stopper udgifterne ikke.
Der skal stadig betales boligskatter, forsikringer og ydelser på realkreditlånet, og mange holder også lidt varme på huset for at undgå frostskader. De såkaldte liggeomkostninger kan derfor være betydelige, og det er en af forklaringerne på, at nogle sælgere bliver mere villige til at acceptere et afslag, når efteråret nærmer sig. De vil gerne slippe for ”de døde måneder”, hvor sommerhuset mest af alt er en post i budgettet.
For det tredje er der et udlejningsargument. Efterspørgslen efter sommerhuse er langt større i sommermånederne, hvor både danske og udenlandske gæster gerne vil holde ferie ved de danske kyster. Derfor er det også her, udlejningsindtægterne er størst. Overtager man sommerhuset inden sommerferien, sikrer man sig derfor adgang til årets mest lukrative udlejningsuger allerede fra dag ét.
Den potentielle udlejningsindtægt i sommerugerne kan således let opveje noget af den sæsonpræmie, man har betalt for at købe i højsæsonen.
Sæsoneffekten er reel – men det er værdien af ”det rigtige” køb også
Sæsoneffekten er reel, og det er vigtigt, at man som køber er bevidst om den. Men den bør ikke stå alene som beslutningsgrundlag.
At vente med at købe sommerhus til vinterens rabatmåneder kan lyde tillokkende i Excel-regnearket, men i praksis risikerer man at gå glip af netop det hus, der ligger perfekt til børnenes eventyr mellem klitterne. Det, som har den dejligste have til bare tæer i det dugvåde morgengræs, den skønneste terrasse til en lun juniaften og det helt rigtige eftermiddagslys i stuen. Og i et marked, hvor de mest attraktive sommerhuse ryger hurtigt, kan det nemt blive en dyr beslutning at vente.
Mit råd er derfor at købe, når økonomien er på plads, og det rigtige sommerhus dukker op. Lad være med at lade dig skræmme af, at det er højsæson. Du betaler formentlig en præmie i forhold til en handel i vintermånederne, men du køber til gengæld med åbne øjne. For et sommerhus er ikke kun en investering. Det er et sted, hvor livet folder sig ud.
Jeg hedder Lise Nytoft Bergmann og er chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit. Mit fokusområde er bolig- og rentemarkedet, og gennem statistik og analyser deler jeg ud af min viden om emner med betydning for danske boligejere og boligkøbere.
Her kan du læse lidt mere om mig.
Boligøkonomens hjørne
En del pensionister oplever, at hverdagsøkonomien føles stram. Men der findes mindst fire ordninger, der kan give ekstra luft i økonomien.
Læs mere
Privatøkonomi
Uroen i Mellemøsten med stigende olie- og gaspriser til følge har igen gjort det højaktuelt at udskifte dit olie- eller gasfyr med en varmepumpe, jordvarme eller fjernvarme. Lige nu er der gode tilskudsmuligheder.
Læs mere
Boligøkonomens hjørne
Alle boligejere med lån i Nordea Kredit får glæde af de nye, lavere bidragssatser.
Læs mere