Chefstrategens hjørne

Jeg hedder Josephine Cetti, og jeg er chefstrateg i Nordea. Her har jeg ansvaret for at lægge investeringsstrategien for bankens kunder. I mit daglige arbejde forsøger jeg at være på forkant af samspillet mellem udviklingen i den globale økonomi og de finansielle markeder. Det indebærer også et fokus på tendenserne inden for geopolitik, indtjeningen i virksomheder og udviklingen i pengepolitikken.
 

Her kan du læse lidt mere om mig.

Aktiemarkedet stiger fortsat, selvom økonomer advarer om lavere vækst og højere inflation i USA. Markedet ser ud til at ignorere både den svagere vækst og Trumps kritik af vigtige institutioner. Siden august har optimisme omkring kunstig intelligens og udsigt til lavere renter domineret.

Men hvorfor ser aktieinvestorerne bort fra Trumps politisering af statistik og presset på Feds uafhængighed? Det korte svar er, at markedet opfatter det som ”støj”. Om det er rigtigt eller forkert er svært at sige, men faktum er, at den slags risici er umulig at indregne i aktiepriserne, fordi konsekvenserne er usikre.

Trumps ageren er uden tvivl et skridt i den forkerte retning, men hvorvidt det fører til en varig mistillid til vigtige økonomiske institutioner er uvist – og sandsynligvis noget, der vil tage årevis om at udspille sig. Så det er vanskeligt for markedet at tage højde for den slags problemer, fordi det er uklart, hvornår konsekvenserne vil vise sig. Det minder om situationen med den stigende gæld: Alle ved, at den er uholdbar på sigt, men hvornår og hvordan indregner man det i aktierne?

Nedlukning af det amerikanske statsapparat

Det seneste eksempel på politisk uro i USA er nedlukningen af statsapparatet, der træder i kraft i dag den 1. oktober. Potentielt kan det få nogle investorer til at tage gevinst i aktier og dermed bidrage til øget nervøsitet på aktiemarkedet. Det er dog ikke første gang, vi oplever en sådan nedlukning, og vores hovedscenarie er, at det – ligesom tidligere – hverken vil få en langvarig effekt på økonomien eller aktiemarkedet.

Chefstrategens hjørne
Hvordan er din opfattelse af Nordea efter at have besøgt denne side?
Josefine Cetti

Finansielle markeder og investering

Sådan bliver aktieåret 2026

Hvordan vil økonomien udvikle sig i USA, kan det danske C25-indeks mon se frem til stigninger, og vil en AI-boble briste og flytte på de finansielle markeder? Lyt til svar på det og meget mere, når Nordeas chefstrateg Josephine Cetti er i studiet.

Læs mere
New Year's sparkler

Økonomi

Cheføkonomens hjørne: Velkommen til 2026

Verdensøkonomien viste sig at være mere modstandsdygtig over for Præsident Trumps aggressive handelspolitik end mange frygtede. Det giver grundlag for en afdæmpet – men reel – optimisme ved indgangen til det nye år.

Læs mere
Stock market

Finansielle markeder og investering

Sådan investerede Nordeas kunder i 2025

Novo Nordisk dominerede totalt, mens forsvarsaktierne også var populære i porteføljerne. I alt handlede Nordeas kunder for 60 milliarder kroner i 2025 – og deres investeringsvalg siger en del om, hvordan vi danskere går til investering.

Læs mere