Beklager...

Denne siden findes ikke på norsk

Bli værende på denne siden | Fortsett til en lignende side på norsk

Konfirmationen er fortsat en vigtig begivenhed for mange danske familier. På trods af høje forbrugerpriser ligger udgifterne til konfirmationerne på et højt niveau, viser vores nyeste undersøgelse.

I 2026 bruger en gennemsnitlig familie omkring 36.000 kr. på en konfirmationsfest med 35 gæster. Selve festen – det vil sige udgifter til lokaler, mad og drikke, medhjælp, underholdning med videre – koster i gennemsnit 23.470 kroner. Når tøj, sko og forældrenes gave lægges oveni, ender den samlede regning på godt 36.000 kroner. Det er en stigning på omkring 3.000 kroner siden 2020.

Konfirmanderne får gavmilde gaver

På trods af høje forbrugerpriser holder danskerne fast i gavebudgetterne. 63 pct. svarer, at det høje prisniveau ikke påvirker, hvor meget de giver i gave, mens kun 15 pct. forventer at skrue ned.

Der er samtidig stor variation i gavebeløbenes størrelse. I gennemsnit giver forældre 7.230 kroner til deres eget barn, bedsteforældre omkring 2.230 kroner til børnebørn, mens øvrig familie og venner typisk giver mellem 500 og 930 kroner.

På trods af, at danske forbrugere generelt har et pessimistisk syn på både deres egen og dansk økonomi, holder vi altså fast i vores gavmildhed til konfirmationerne. Med 35 gæster til konfirmationsfesten vil en typisk konfirmand modtage gaver til en værdi af godt 32.000 kr., hvoraf ca. 18.000 kr. er i form af pengegaver.

Knap hver tiende konfirmands tøj er genbrug, hvorimod det gælder for hele 33 pct. af konfirmandens families tøj. Det ligger på nogenlunde samme niveau som tidligere år.

Start planlægningen i god tid

Undersøgelsen viser også, at de fleste familier har været forudsigende og afsat penge til konfirmationsfesten; 72 pct. finansierer konfirmationsfesten ved brug af en opsparing oprettet til formålet, mens 27 pct. finansierer festen med deres økonomisk buffer. Det understreger, hvor vigtigt det er, at man planlægger og får startet opsparingen til større familiebegivenheder i god tid.

Som forbrugerøkonom vil jeg opfordre til, at man planlægger konfirmationsfesten i god tid og overvejer, hvordan man kan balancere mellem tradition og økonomi. Det er især udgifter til lokaler og mad og drikke, som for mange familier kan ende med at blive meget høje. Derfor kan man i planlægningen prioritere, hvad der er vigtigst for konfirmanden i fejringen og måske finde områder, hvor der kan spares uden at gå på kompromis med glæden ved den store dag.

Det bruger vi i gennemsnit på konfirmationsgaver

•    7.230 kr. på gave til vores eget barn, der bliver konfirmeret
•    2.230 kr. på gaver til børnebørn
•    930 kr. på gaver til børn i familien
•    510 kr. på gaver til venners børn


57 pct. af gæsterne giver pengegaver, heraf giver knap hver fjerde en fysisk gave, og kun 5 pct. giver en oplevelsesgave.

Kilde: YouGov-undersøgelse for Nordea, april 2026.
 

Så meget bruger danskerne på konfirmationsfesten

I gennemsnit bruger danske familier 23.470 kr. på konfirmationsfesten i 2026. Det inkluderer udgifter til mad, drikke, lokaler, medhjælp, underholdning med videre. Men der er generelt store forskelle på tværs af familier:

  • 26 pct. bruger mellem 1 kr. og 10.000 kr.
  • 31 pct. bruger mellem 10.001 kr. og 20.000 kr.
  • 34 pct. bruger mellem 20.001 kr. og 40.000 kr. 
  • 9 pct. bruger 40.001 kr. eller mere.

     

Kilde: YouGov-undersøgelse for Nordea, april 2026.

Forbrugerøkonomens hjørne

Jeg hedder Ida Marie Moesby og er forbrugerøkonom i Nordea. Jeg laver analyser af danske forbrugeres økonomiske adfærd og giver gode råd om forbrug, opsparing, betalinger og andre privatøkonomiske emner. Hvis du har ønsker til emner, du gerne vil læse om inden for privatøkonomi eller spørgsmål til mine undersøgelser, kan du sende mig en mail til ida.marie.moesby [at] nordea.dk (ida[dot]marie[dot]moesby[at]nordea[dot]dk).
 

Her kan du læse lidt mere om mig.
Forbrugerøkonomens hjørne
Privatøkonomi
Hvordan er din opfattelse af Nordea efter at have besøgt denne side? (Required)
* Påkrævede felter er markeret med en asterisk.
Charging electric car

Privatøkonomi

Elbil på ferie: Sådan undgår du ladepanik og uventede udgifter

Mange danskere er i tvivl, om det stadig er noget værre bøvl at tage på ferie i elbil. For forbrugerøkonom Ilyas Dogru fra FDM er svaret helt klart nej – men for dig vil det afhænge af, hvilken type bilist du er.

Læs mere
Ungt par

Det privatøkonomiske hjørne

Har du styr på din pension – eller gemmer der sig en skjult opsparing?

Igennem et langt arbejdsliv med flere jobskifte er det ikke unormalt, at pensionen ryger lidt i baggrunden. Mange ender med at have flere pensionsordninger spredt ved forskellige pensionsselskaber – og nogle af dem bliver helt glemt.

Læs mere
Dame i hængekøje

Forbrugerøkonomens hjørne

Nordeas Drømmeindeks 2026: Her er de mest populære opsparingsdrømme

Ny undersøgelse afdækker, hvilke drømme danskerne sparer op til.

Læs mere