En aktie er en lille ejerandel af en virksomhed. Når du køber en aktie, bliver du medejer af virksomheden og har ret til en del af dens overskud. Aktiekursen stiger og falder afhængigt af, hvordan virksomheden klarer sig, og hvordan markedet vurderer virksomhedens fremtidsudsigter.
En obligation er et gældsbevis, hvor du låner dine penge til eksempelvis en virksomhed eller en stat og får renter som betaling. Obligationer anses generelt for at være mindre risikofyldte end aktier.
En investeringsforening er en fond, hvor mange investorers penge samles, og der investeres i forskellige værdipapirer som aktier og obligationer. At købe en fond giver dig mulighed for at sprede dine investeringer selv med et mindre beløb. En professionel forvalter står for at købe og sælge værdipapirer i fonden og fordele fondens investeringer ud over forskellige lande og sektorer.
En ETF er en type fond, der handles på børsen ligesom aktier. ETF'er er ofte passive fonde, der følger et specifikt indeks, en sektor eller en råvare. ETF’er er populære, fordi pengene fordeles ud på mange forskellige virksomheder og sektorer samtidig med, at omkostningerne er lave.
Prisen på et værdipapir på et givent tidspunkt.
En omkostning du betaler, når du køber eller sælger værdipapirer. Det kan være et fast beløb eller en procentdel af handelsbeløbet. Kurtage er en vigtig omkostning at være opmærksom på. Der er for eksempel forskel på, hvad det koster at handle en aktie og at handle en investeringsforening.
Et depot (også kaldet værdipapirdepot) er din "konto" til opbevaring af værdipapirer som aktier, obligationer og investeringsbeviser. Du skal have et depot for at kunne investere, og det oprettes nemt i din bank. Depoterne finder du under ”Opsparing og investering” i din net- og mobilbank i Nordea.
Din portefølje er samlingen af alle dine investeringer. For at mindske risikoen i porteføljen indeholder den typisk forskellige typer investeringer (aktier, obligationer, fonde) spredt over forskellige brancher og geografiske områder.
Når man investerer, påtager man sig en risiko. Både en risiko for at få et højt afkast og en risiko for at tabe penge. Generelt gælder det, at højere afkast følges af højere risiko. Aktier har typisk højere risiko end obligationer, men også større mulighed for afkast.
Afkast er det, du tjener på din investering, udtrykt i procent eller kroner. Det kan komme fra kursstigninger (når værdien af dine investeringer stiger) og fra udbytte og renter. Det samlede afkast er den procentvise stigning i din investering over en given periode.
En del af virksomhedens overskud, som udbetales til aktionærerne.
En månedsopsparing er en automatisk investering, hvor du hver måned investerer et fast beløb i udvalgte værdipapirer. Det giver dig mulighed for at investere regelmæssigt uden at skulle tænke over det. I Nordea kan du komme i gang for blot 100 kroner med investeringsløsningen Nora.
Aktiesparekonto er en særlig investeringskonto med en fordelagtig beskatning. Du kan investere op til et bestemt beløb (i 2025 er grænsen 166.200 kr.), og afkast beskattes med 17% af årets gevinst eller tab. Det er en fordel i forhold til almindelig aktiebeskatning, som er højere.