Beklager...

Denne siden findes ikke på norsk

Bli værende på denne siden | Fortsett til en lignende side på norsk

Når feriegæster søger efter sommerhus, er det i stigende grad med et nyt filter slået til: Muligheden for at oplade elbilen. Og det ændrer økonomien for sommerhusejere.

Tal fra Novosol (Europas største udlejer af ferieboliger med 50.000 boliger i 19 europæiske lande) her videregivet af Rune Holse fra Bodil Energi, viser:

  • at gæsterne filtrerer efter sommerhuse med ladestander; hvis den ikke er der, bliver huset i nogle tilfælde valgt fra
  • at sommerhusejere med ladestander kan forvente 1-3 ekstra udlejningsuger på et år - og
  • at sommerhusejere med ladestander også kan tage 5-10 pct. mere for deres udlejning.

”Det vil sige, at hvis man for eksempel udlejer sit sommerhus og tjener 7.000 kr. om ugen og får to ekstra udlejningsuger, så er det 14.000 kr. mere i årlig lejeindtægt, hvilket i mange tilfælde er mere, end det koster at installere en simpel ladestander. Derfor kan investeringen ofte være tjent hjem på et til to år,” siger Rune Holse fra Bodil Energi, der hjælper Nordeas kunder med gratis energirådgivning.

Stigende interesse for elbiler ændrer ferievaner 

Udviklingen hænger tæt sammen med, at elbiler fylder mere og mere på vejene: Fra januar til marts 2026 blev der indregistreret 546.937 nye elbiler i EU svarende til en stigning på 32,5 procent sammenlignet med sidste år. Det betyder, at elbiler udgjorde 19,4 procent af de samlede nyregistreringer i EU. I marts var andelen 20,2 procent, efter 234.532 nye elbiler blev indregistreret. Danmark ligger fortsat højt over EU-niveauet. I første kvartal blev der indregistreret 34.970 nye elbiler på det danske marked, hvilket svarer til 80 procent af nyregistreringerne. I marts alene blev der indregistreret 14.616 nye elbiler, og elbilandelen landede dermed på 77,1 procent.

”Denne udvikling påvirker også ferievanerne. Hvor det tidligere var nok at have adgang til en tankstation i nærheden, planlægger elbilister i dag i højere grad deres ophold ud fra, hvor de kan lade bilen, og derfor kan det godt betale sig at installere en ladestander ved sit sommerhus. Men udover flere bookede uger og en højere lejeindtægt pr. udlejningsdag, er der faktisk flere muligheder for at forbedre regnestykket yderligere,” siger Rune Holse.

Første ladeløsning er at købe en helt simpel ladestander til omkring 10.000 kr. inkl. installation.

Men som sommerhusejer kan du også udvide til en batteriløsning, så du køber strøm, når den er billig, og bruger den, når den er dyr. Samtidig betaler din lejer en fast pris for strømforbruget.

“Det betyder, at man som ejer kan reducere sine egne omkostninger, mens lejeindtægten forbliver den samme. Det kan forbedre indtjeningen yderligere,” forklarer han.

Batteri kan forbedre regnestykket

En batteriløsning gør det nemlig muligt at lagre strøm, når den er billig - typisk om natten - og bruge den senere, for eksempel når gæsterne lader elbilen eller bruger strøm i huset.

“Det betyder, at man som ejer kan købe strøm til en lav pris og bruge den, når den er dyrere. I udlejningssommerhuse, hvor gæsterne ofte betaler en fast pris for strøm, kan det forbedre indtjeningen,” forklarer Rune Holse.

Prisen på en batteriløsning ligger typisk mellem 40.000 og 100.000 kroner afhængigt af størrelse og installation. Det er dermed en væsentligt større investering end en ladestander, og det er ikke i alle tilfælde, at regnestykket går op.

“Det giver især mening, hvis man enten har solceller eller udlejer meget. Ellers kan tilbagebetalingstiden blive lang,” forklarer han.

Har man solceller, kan batteriet også gemme den strøm, man selv producerer i løbet af dagen, så den kan bruges senere for eksempel om aftenen eller til opladning af bilen. Dermed bliver batteriet en måde at udnytte strømmen bedre på. Men modsat ladestanderen er det en løsning, der kræver lidt mere at få økonomi i.

”Kort sagt gør en batteriløsning det muligt at lagre strøm, når den er billig eller bliver produceret af dine egne solceller, og bruge den senere, for eksempel til opladning af elbiler. På den måde kan du reducere dine elomkostninger og i nogle tilfælde forbedre økonomien i udlejningen. Så en ladestander giver mulighed for at bruge strøm, når du har brug for den, mens et batteri giver dig mulighed for at vælge, hvordan du køber og bruger strøm,” opsummerer Rune Holse.

Flere sommerhusejere køber i dag desuden feriebolig med udlejning for øje, og her bliver konkurrencen skærpet.

”Mange ser sommerhuset som en investering, der skal løbe rundt. Her er ladestandere et af de tiltag, der faktisk kan rykke økonomien. Tilføjer man et batteri, hjælper det også det danske elnet, så man støtter den grønne omstilling og dansk iværksætteri, og det vil Energinet faktisk betale en for med en månedlig udbetaling, der typisk ligger mellem 500 og 1.500 kroner,” siger Rune Holse. 

Læs mere om, hvordan du kan få gratis energirådgivning hos Bodil Energi, hvis du er kunde i Nordea

Elbiler, batteri og solceller – kort forklaret

Hvad betyder en batteriløsning?

  • Hvis du har en ladestander, får du strøm direkte fra elnettet, når bilen lader
  • En batteriløsning betyder, at du også har et batteri (typisk installeret i huset), som kan lagre strøm til senere brug

Hvordan fungerer det i praksis?

  • Uden batteri: Du lader bilen med strøm direkte fra elnettet og betaler den pris, strømmen har lige på det tidspunkt, hvor du lader
  • Med batteri: Du kan købe strøm, når den er billig (f.eks. om natten), gemme den i batteriet og bruge den senere, f.eks. når strømmen er dyr, eller gæsten lader bilen

På den måde flytter du strømforbruget fra dyre tidspunkter til billige.

Hvad betyder det for et sommerhus?

  • Hvis du udlejer, betaler lejeren ofte en fast pris pr. kWh
  • Du kan købe strøm billigere og gemme den
  • Forskellen kan blive til ekstra indtjening for dig

Hvilken forskel gør solceller?

Har du solceller, bliver det endnu smartere:

  • Solceller producerer strøm om dagen
  • Batteriet gemmer strømmen, som kan bruges om aftenen eller til opladning
  • Det betyder, at du bruger mere af din egen strøm i stedet for at købe fra elnettet
børn med telefoner

Forbrugerøkonomens hjørne

Konfirmation 2026: En populær tradition, der kun bliver dyrere og dyrere

Hele 72 procent bruger opsparingen til at dække udgifterne til festlighederne, mens 27 procent trækker på deres økonomiske buffer, viser dugfriske tal.

Læs mere
Helge Pedersen, Jan Størup Nielsen.

Podcast

Stor renteuge i vente

Krigen i Mellemøsten skaber stor usikkerhed om den økonomiske udvikling, og i næste uge mødes cheferne for både Fed og ECB. Hvad bliver deres reaktion på udviklingen, og hvordan ser det ud for den danske økonomi?

Læs mere
Container forklift

Chefstrategens hjørne

Hvem blinker først?

Mens alle snakker om tårnhøje benzinpriser som følge af krigen i Iran, fortsætter aktiemarkedet med at stige. I denne analyse forklarer chefstrateg Josephine Cetti, hvorfor markedet reagerer, som det gør.

Læs mere