Lær dit barn at forstå penges værdi med lommepenge-app
Betina Grimstrup
2 min læsetid
Børn bør lære om penge. Gennem leg og opgaver lærer de, at penge skal tjenes, og at man må spare op eller tjene nye, når de er brugt. Det er god læring og grundlaget for sunde pengevaner.
Jeg introducerede mine børn for ”Gimi” i sidste weekend. Vi skulle have gæster, huset skulle gøres rent, og ungerne ønskede sig nye T-shirts.
Så jeg slog to fluer med ét smæk: hjælp til rengøring mod penge til T-shirts.
Du tænker måske: ”Skal børn bare have det, de plager om?” Slet ikke. Men hvis jeg en gang imellem kan kombinere pengelæring med opgaver, der alligevel skal løses (til en rimelig pris), giver det mening.
Men hvad er Gimi? Og hvorfor er en lommepenge-app smart?
Gimi er en app, der hjælper børn med at forstå penges værdi gennem praktisk læring. Appen kombinerer opsparing, opgaver og lommepenge på en pædagogisk måde, så dit barn får overblik over sin økonomi.
Med Gimi kan dit barn:
Få visuelt overblik over sin saldo
Sætte sig et opsparingsmål og arbejde målrettet mod det
Tjene penge ved at løse opgaver
Lære om økonomi gennem sjove lektioner og udfordringer
Du styrer – dit barn lærer
Som forælder har du fuld kontrol og indsigt i dit barns økonomi. Du kan styre udbetalinger, tildele opgaver og hjælpe med at skabe gode pengevaner.
Sådan kommer I i gang
Bliv kunder hos Nordea – både du og dit barn skal være kunder, og du skal have fuldmagt til dit barns konto
Hent appen – download Gimi fra App Store eller Google Play på både din og dit barns telefon
Opret profiler – lav profiler til jer begge og knyt dit barns bankkonto til appen via din profil
Prisen
For Nordea-kunder er Gimi gratis. Normalprisen er ellers 35 kr. om måneden.
Fem gode pengevaner dit barn lærer
Forstå penges værdi: Dit barn lærer, at penge ikke varer evigt, og at det kræver planlægning at få dem til at række.
Sætte opsparingsmål: Med klare mål bliver det både sjovt og motiverende at spare op.
Få overblik: Appen giver et visuelt billede af, hvor mange penge der kommer ind, bruges og spares op.
Tjene gennem opgaver: Ved at udføre opgaver hjemme lærer dit barn sammenhængen mellem indsats og belønning.
Skabe fremtidige vaner: Regelmæssig brug af Gimi lærer barnet at træffe kloge beslutninger – noget det får gavn af resten af livet.
Jeg hedder Betina Grimstrup og er privatøkonomisk ekspert og talsperson for Nordea. I den rolle trækker jeg på mere end 20 års erfaring i banken og min viden om opsparing, pension og privatøkonomi generelt. Hvis du har ønsker til emner eller spørgsmål om privatøkonomi, er du velkommen til at sende mig en mail på betina.grimstrup [at] nordea.dk (betina[dot]grimstrup[at]nordea[dot]dk)
En snak om økonomi kan (også) være en kærlighedserklæring
Kærlighedserklæringer forbindes ofte med blomster, komplimenter og romantiske overraskelser. Men vidste du, at noget af det mest romantiske, man kan gøre i et parforhold, er en samtale om den fælles økonomi?
Adfærdsbias og nytårsforsæt: Hvorfor det er helt normalt at kæmpe med sine mål
Vi er allerede godt i gang med februar, og mange har sikkert oplevet, at de nytårsforsæt, der virkede så gode i januar, nu kan føles sværere at holde fast i. Det er helt normalt. Det skyldes de psykologiske mekanismer, der styrer os alle – nemlig adfærdsbias.
Unge mænd og kvinder investerer for samme beløb – alligevel halter kvinderne efter
Nye tal fra Nordea viser, at der fortsat er en markant forskel på unge mænds og kvinders investeringsadfærd. I aldersgruppen 18–29 år er mænd betydeligt mere aktive som investorer end kvinder, både i forhold til antallet af hvor mange der investerer, og hvornår de går i gang med at investere.