Jan Størup Nielsen

26-04-2024 09:26

Lavere inflation i Danmark end i euroområdet

Historisk har inflationen i Danmark ligget tæt op ad udviklingen i euroområdet. Det skyldes især den lange tradition med fastkurspolitik, der har skabt en tæt samhørighed i den økonomiske politik. Over det seneste år er den årlige inflationstakt i Danmark dog faldet betydeligt hurtigere end i euroområdet. I løbet af 2024 ventes denne udvikling at vende, så de danske forbrugerpriser igen vil begynde at stige hurtigere end i euroområdet.
Danish country house

Siden oktober 2022 har årsstigningstakten i det samlede danske forbrugerprisindeks konsekvent ligget lavere end den tilsvarende udvikling i det harmoniserede indeks for euroområdet. Denne udvikling nåede sin foreløbige kulmination i september sidste år, hvor den danske inflation lå hele 3,4 %-point under udviklingen i euroområdet. Det er den største forskel målt, siden euroen blev introduceret i 1999. Også når der fokuseres på det harmoniserede danske forbrugerprisindeks, der i modsætning til det traditionelle indeks ikke indeholder udgifter til ejerboliger, er inflationen i Danmark lige nu blandt de laveste i EU.

Der er flere årsager til den usædvanligt lave danske inflation. Den første og vigtigste er udviklingen i fødevarepriserne, der i det danske indeks vægter 12% af det samlede indeks, mens det i euroområdet har en andel på over 15%. I både Danmark og euroområdet steg fødevarepriserne kraftigt i 2022 som reaktion på stigende råvarepriser og frygt for udbudsproblemer efter Ruslands invasion af Ukraine. I Danmark bremsede fødevareprisernes himmelflugt dog allerede op i starten af 2023. Det betyder, at de danske fødevarepriser nu er lavere sammenlignet med for ét år siden. I euroområdet er de dog fortsat over 3% højere. 

En del af forklaringen på de lavere fødevarepriser skal formentlig findes i den hårde konkurrence på det danske marked for dagligvarehandel. Samtidig viste den europæiske købekraftsundersøgelse, at de danske priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol lå mere end 20% over EU-gennemsnittet i 2022. Det betyder, at de danske fødevarepriser kan være mere påvirkelige i den nuværende situation med lavere globale priser.  

A / Dansk inflation ligger lavere end i euroområdet

Årlig inflation, Danmark og euroområdet

Ud over fødevarepriserne har de lavere energipriser også hurtigere fundet vej ud til de danske husholdninger end i euroområdet. Det er kan for eksempel ses på elektricitetsprisen, der er faldet markant hurtigere i Danmark end i euroområdet.

Også målt i forhold til udviklingen i Norge og Sverige, er inflationen i Danmark faldet hurtigt. Her er det især den stærkere handelsvægtede danske kronekurs, der har medvirket til at holde de danske importpriser nede. Det er modsat de andre skandinaviske lande, hvor en kraftigsvækkelse i valutakurserne i specielt 2023 gav anledning til en betydelig stigning i prisen på importerede vare- og serviceydelser.

Udsigt til højere inflation i Danmark

Vi forventer, at inflationen i Danmark gradvist vil stige igennem 2024, så gennemsnittet for hele året kommer op i underkanten af 2%. Den udvikling ventes at fortsætte ind i 2025, med en gennemsnitlig inflation på 2,4%. Forventningerne om en moderat stigende inflation skyldes især, at effekten fra lavere energipriser ebber ud, samtidig med at serviceinflationen fortsat vil være høj som følge af stor vækst i nominelle lønninger. 

Efter de store prisstigninger i 2022 er inflationen i Danmark faldet hurtigt tilbage. Anderledes ser det ud i euro-området, hvor inflationen fortsat ligger over 2%.

Jan Størup Nielsen, Chefanalytiker, Nordea

I vores prognose for euroområdet venter vi til gengæld, at inflationen ind i 2025 vil falde til lidt under 2%. Således har euroområdet siden midten af 2022 været ramt af økonomisk stagnation. Det betyder, at presset fra efterspørgselssiden er lavere end i Danmark, der i samme periode har haft solid økonomisk fremgang – om end den primært er blevet drevet af medicinalindustrien. Det vil komme til udtryk ved, at lønstigningstakten i Danmark over de kommende år kan blive højere end i mange af de øvrige EU-lande. Det vil især kunne løfte den danske serviceinflation højere relativt til euroområdet.

I forlængelse heraf forventes det også, at de lavere globale fødevarepriser vil slå hårdere igennem i euroområdet, mens vi i Danmark formentlig allerede har set størstedelen af den effekt. Derfor ventes det negative bidrag fra fødevarepriserne specielt mod slutningen af 2024 at blive større i euroområdet end i Danmark.

Læs mere i Nordea Economic Outlook.

 

Forfatter

Navn:
Jan Størup Nielsen
Titel:
Chefanalytiker
Economic Outlook
Økonomi
Insights
Hvordan er din opfattelse af Nordea efter at have læst denne artikel?