Lise Nytoft Bergmann
2 min læsetid
Fra 1. januar 2026 sænkes grænsen for det såkaldte millionærknæk i ejendomsværdiskatten, hvorfor flere boligejere skal betale den høje sats.
Fra 1. januar 2026 ændres grænsen for det såkaldte millionærknæk i ejendomsværdiskatten. Millionærknækket er den værdi, hvor beskatningen bliver progressiv – altså hvor boligejere går fra den lave sats til den høje sats.
I dag ligger den lave sats på 0,51 pct., mens den høje sats er på 1,4 pct. Det betyder, at man betaler næsten tre gange så meget i skat af den del af ejendommens værdi, der ligger over knækket.
I 2025 træder den høje sats i kraft, når en ejerbolig vurderes til 12,5 mio. kr. før forsigtighedsprincip og 9,2 mio. kr. efter, dvs. når de 20 pct. er trukket fra. Men i 2026 sænkes knækket til 11.259.000 kr. før forsigtighedsprincip og 9.007.000 kr. efter, og det betyder, at man ikke længere skal have en nær så dyr bolig for at blive ramt af ”topskatten” på ejerboliger.
For at illustrere, hvad det betyder i kroner og øre, kan vi tage et eksempel. Forestil dig en ejendom til 12 mio. kr. Vurderingen efter forsigtighedsprincippet ender på 9,6 mio. kr., og med de gældende regler skal boligejeren betale 52.250 kr. i ejendomsværdiskat i 2025.
I 2026 stiger skatten til 54.238 kr., og det svarer til en ekstraregning på ca. 1.718 kr. eller 2,1 pct.
Ekstraregningen er den samme, uanset om boligen er 12, 20 eller 50 mio. kr. værd. Det afgørende er nemlig ikke, hvor langt man ligger over knækket – men alene at grundbeløbet skubbes ned. Det er således kun intervallet mellem det gamle knæk på 9,2 mio. kr. og det nye knæk på 9.007.000 kr., der beskattes hårdere.
Boligejerne beskattes af 2024-vurderingen i både 2025 og 2026, hvorfor alle boligejere med dyre ejendomme påvirkes af ændringen, medmindre de har fået en omvurdering fx pga. tilbygninger eller andre større ændringer på ejendommen.
I tidernes morgen betalte ca. 1 pct. af boligejerne den høje sats, og det princip ønskede man at videreføre, da man vedtog boligskattereformen. Men da knækket efter de nye regler følger den generelle prisudvikling for landet som helhed og ikke kun prisudviklingen på de dyreste boliger, vil andelen af boligejere med høj sats stige til mere end 1 pct., hvis de dyre boliger stiger mere end markedet generelt – hvilket præcis er den situation, vi har set de seneste år, hvor boligpriserne i hovedstaden er løbet væsentligt stærkere end i de øvrige dele af landet.
Det nye millionærknæk på de 9.007.000 kr. gælder i både 2026 og 2027, men da boligejerne beskattes af 2024-vurderingen i 2026, men af 2026-vurderingen i 2027, forventer jeg, at flere boligejere ryger over millionærknækket i 2027.
Boligpriserne er nemlig steget massivt i både 2024 og 2025, og herunder ikke mindst i og omkring København, hvorfor boligejerne (og særligt dem i hovedstaden) kan forvente at få en væsentligt højere 2026-vurdering.
Det er således ikke kun i 2026, at flere boligejere rammes af den høje sats – antallet forventes at stige yderligere i 2027.
I lige år beskattes boligejerne af en ny offentlig vurdering og i ulige år justeres millionærknækket
| År | Hvilken offentlige vurdering beskattes boligejerne af? | Progressions- grænse før forsigtighedsprincip | Progressions- grænse efter forsigtighedsprincip |
|---|---|---|---|
| 2024 | 2022-vurderingen | 11.500.000 | 9.200.000 |
| 2025 | 2024-vurderingen | 11.500.000 | 9.200.000 |
| 2026 | 2024-vurderingen | 11.259.000 | 9.007.000 |
| 2027 | 2026-vurderingen | 11.259.000 | 9.007.000 |
Kilde: Nordea Kredit og vurderingsportalen.dk
Millionærknækket er i dag en udtalt københavnerskat. I 2025 står boligejerne i Gentofte alene for ca. 40 pct. af provenuet fra den høje sats, mens boligejerne i København, Rudersdal og Frederiksberg bidrager med hhv. ca. 14 pct., 11 pct. og 11 pct.
Samlet kommer ca. 91 pct. af provenuet fra landsdelene København By, Københavns omegn og Nordsjælland. Østjylland bidrager med ca. 5 pct., mens de resterende syv landsdele tilsammen står for ca. 4 pct.
I disse kommuner betaler flest boligejere den høje sats i ejendomsværdiskat
| Top-10 | Kommune | Antal husstande, der betaler den høje ejendomsværdiskat | Gns. ekstraregning pr. berørt husstand pga. knækket til høj ejendomsværdiskat, kr. | Ekstra indhentet skatteprovenu pga. knækket til høj ejendomsværdiskat, kr. | Andel af det samlede skatteprovenu fra den høje ejendomsværdiskat |
|---|---|---|---|---|---|
| Hele landet | 19.750 | 26.600 | 525.350.000 | ||
| 1 | Gentofte | 6.470 | 32.400 | 209.628.000 | 40% |
| 2 | København | 3.900 | 18.900 | 73.710.000 | 14% |
| 3 | Rudersdal | 1.730 | 34.800 | 60.204.000 | 11% |
| 4 | Frederiksberg | 2.080 | 27.600 | 57.408.000 | 11% |
| 5 | Aarhus | 1.090 | 22.600 | 24.634.000 | 5% |
| 6 | Hørsholm | 700 | 34.500 | 24.150.000 | 5% |
| 7 | Lyngby-Taarbæk | 1.040 | 22.400 | 23.296.000 | 4% |
| 8 | Fredensborg | 250 | 27.200 | 6.800.000 | 1% |
| 9 | Helsingør | 230 | 22.200 | 5.106.000 | 1% |
| 10 | Furesø | 320 | 15.300 | 4.896.000 | 1% |
Kilde: Nordea Kredit og Skatteministeriet
Til sidst er det værd at huske, at alle boligejere siden 2018 har haft muligheden for at indefryse stigninger i deres boligskatter. Det fjerner ikke regningen – det er ikke en rabat – men det udskyder betalingen. For mange giver det en vigtig tryghed, fordi man ikke risikerer at blive beskattet ud af sin bolig, hvis skatten stiger mere, end indkomsten kan følge med til.
Jeg hedder Lise Nytoft Bergmann og er chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit. Mit fokusområde er bolig- og rentemarkedet, og gennem statistik og analyser deler jeg ud af min viden om emner med betydning for danske boligejere og boligkøbere.
Her kan du læse lidt mere om mig.
Boligøkonomens hjørne
Danmark placerer sig helt i toppen af EU, når det gælder boligudgifter og økonomisk pres – især for unge og byboere.
Læs mere
Bolig
Drømmer du om at købe din første bolig? Nordeas nye pakkeløsning 'Min BoligDrøm' samler alt, hvad du har brug for på boligmarkedet – fra den første opsparing til nøglerne i hånden.
Læs mere
Privatøkonomi
Boligrenter er en favorit, men også emner som aktiesparekonto, gamle pengesedler og tips til at gå tidligt på pension er blandt de mest læste artikler på Nyt fra Nordea i 2025.
Læs mere