Unge danskere hårdest ramt i hele EU: Bolig æder indkomsten

Den danske boligkomfort er i top

Lad os begynde med det positive. Danskerne bor godt. Vi har i gennemsnit 1,9 værelser pr. person, mens EU-gennemsnittet ligger på 1,7 værelser. Det betyder, at vi sjældent bor i det, EU kalder et overfyldt hjem.

Et overfyldt hjem er defineret som en bolig, hvor der ikke er nok værelser til familiens medlemmer, når man tager højde for, at hhv. to voksne og to søskende under 12 år kan dele ét værelse, mens børn over 12 kun kan dele med en søster eller bror af samme køn. Dertil har familien brug for et fælles opholdsrum.

I EU bor 17 pct. af befolkningen i overfyldte hjem og har altså ikke værelser nok til alle medlemmer af familien. I Danmark er det kun 9 pct. Vi har altså plads, og det er en vigtig indikator for boligkomfort.

En anden indikator er energifattigdom, som måler, om husstanden har råd til at holde boligen tilstrækkeligt varm. I EU svarer 9 pct. af husstandene ”nej” til det spørgsmål. I Danmark er det kun 4 pct. Til sammenligning er tallet oppe på 19 pct. i Bulgarien og 18 pct. i Spanien, og Danmark ligger altså i den gruppe af EU-lande, der har den højeste boligkomfort.

Men komforten har en pris

Når vi vender blikket mod økonomien, ændrer billedet sig desværre. Danmark er nemlig et af de absolut dyreste lande at bo i. En gennemsnitlig husstand i Danmark bruger 86 pct. mere på boligudgifter end en gennemsnitlig husstand i EU, og det betyder, at for hver gang en EU-borger bruger 100 kr. på at bo, bruger en dansker 186 kr.

I 2010 var forskellen kun 53 pct., og udviklingen går altså i den gale retning.

Boligudgifter dækker over husleje for lejere, renter og boligskatter for ejere samt udgifter til vedligeholdelse, el, vand og varme.

En del af forskellen skyldes, at vi har højere indkomster i Danmark end i EU, men det forklarer ikke alt. For målet vi på boligbyrden, der viser, hvor stor en andel af den disponible indkomst, som en husstand bruger på at de boligrelaterede udgifter, så ligger andelen på 19 pct. i EU men på 26 pct. i Danmark. Danskerne bruger således en forholdsvist stor andel af deres indkomst på at bo, og det betyder at de har færre penge til andre ting.
 

Byboere og unge er hårdest ramt

Den gennemsnitlige boligbyrde på 26 pct. dækker over store geografiske forskelle – og det er i byerne og blandt de unge, at boligbyrden er højest.

EU måler nemlig også på, hvor stor en del af befolkningen i de enkelte EU-lande, der er såkaldt ”økonomisk overbebyrdet”, hvilket EU definerer som en husstand, hvor familien bruger mere end 40 pct. af sin indkomst på boligrelaterede udgifter. Det er altså en tærskel, der viser, hvor mange husholdninger der er hårdt presset, fordi de bruger en uforholdsmæssig stor del af deres indkomst på at bo.

I Danmark er 15 pct. af husholdningerne overbebyrdede, mens EU-gennemsnittet er 8 pct. Det er en markant forskel. Der er altså næsten dobbelt så mange danskere, der bruger en uforholdsmæssig stor del af deres indkomst på at bo.

I byerne står det endnu værre til. Her er 23 pct. af danskerne økonomisk overbebyrdede – og bruger dermed mere end 40 pct. af deres indkomst på at bo –, mens det kun er 9 pct. på landet. Det er en ekstrem stor forskel på land og by, og betyder, at livet i de danske storbyer ofte kommer med en heftig økonomisk spændetrøje – og altså også en spændetrøje, der er langt større end i hovedparten af de lande, vi plejer at sammenligne os med.