Nordea har modtaget Finanstilsynets opfølgende afgørelse i forbindelse med de otte påbud, banken tidligere har fået for fejl i inddrivelsen af misligholdt gæld. Tilsynet vurderer, at Nordea har fulgt op med relevante tiltag i forhold til alle påbud og lægger samtidig op til en ekstern undersøgelse af tre påbud, som kræver særlig teknisk indsigt at vurdere.

Nordea har fulgt op med relevante tiltag i forhold til de otte påbud, som banken fik 26. september 2023. Det vurderer Finanstilsynet i dag i en tilbagemelding på baggrund af Nordeas redegørelse.

I afgørelsen skriver Finanstilsynet samtidig, at tilsynet ikke har mulighed for at afprøve tilstrækkeligheden af alle bankens initiativer, da det for tre af de otte påbud kræver indgående kendskab og fagekspertise i forhold til regler og bestemmelser, datahåndtering og kontrol af IT-systemer. Denne efterprøvelse ligger uden for Finanstilsynets almindelige virke og kompetence- og ressortområde, og derfor skal Nordea sikre og afholde udgifterne til en ekstern undersøgelse af bankens tiltag.

”Jeg er glad for, at Finanstilsynet noterer, at vi har fulgt op med konkrete tiltag på alle påbud. Der skal ikke herske tvivl om, at vi er fuldt fokuserede på at rette og kompensere for de fejl, vi har begået. Vi arbejder tæt sammen med Finanstilsynet, og vi vil sikre, at eksterne uvildige eksperter kan se ind i de aspekter, der kræver tekniske særkompetencer, som tilsynet vurderer ikke er inden for dets faglige kerneområde,” siger Mads Skovlund, direktør for privatkunder og landechef i Nordea Danmark.

Nordea vil samarbejde med Finanstilsynet om at sørge for, at undersøgelsen bliver foretaget af kvalificerede, uvildige sagkyndige.

Læs Finanstilsynets afgørelse via dette link

Yderligere information:

Nordea Danmark Kommunikation: +45 70 80 11 62

Pressemeddelelser
Om os
Peder Bach, Head of Large Corporates & Institutions, Denmark

Om os

Peder Birkebæk Bach udpeget til ny Country Senior Executive i Nordea i Danmark

Peder Birkebæk Bach er udpeget til ny Country Senior Executive i Nordea i Danmark fra 1. oktober 2025 i tillæg til sin rolle som Deputy Head of Large Corporates & Institutions og Head of Large Corporates & Institutions i Danmark.

Læs mere
cph_metro-building-at-dusk - BANNER IR

Nordea

Nordeas syn på klima og forsyningssikkerhed i Europa

Nordea ønsker at uddybe vores holdning til energisektoren i en tid med krig, globale udfordringer og geopolitiske forandringer.

Læs mere
cph_metro-building-at-dusk - BANNER IR

Nordea

Nordea offentliggør uvildig undersøgelse af program for oprydning af fejl i gældsinddrivelse

Den første del af den uvildige undersøgelse af tre påbud, som Finanstilsynet har tildelt Nordea på baggrund af fejl i bankens gældsinddrivelse, er nu færdig. Den uvildige undersøgelses konklusion er, at Nordea efterlever de dele af påbuddene, der er undersøgt.

Læs mere