Ursäkta...

Den här sidan finns tyvärr inte på svenska.

Stanna kvar på sidan | Gå till en relaterad sida på svenska

10-05-2023 15:07

Nordeas cheføkonom: Inflationen mere genstridig end ventet

Verdensøkonomien har fået en god begyndelse på 2023 drevet af et kraftigt fald i energipriserne, stærke arbejdsmarkeder og genåbningen af den kinesiske økonomi. Men det betyder ikke, at vækstudsigterne er blevet synderligt forbedret siden vinteren. Inflationen er fortsat høj, og pengepolitikken må strammes yderligere. Behovet for en hurtig grøn og digital omstilling betyder i kom-bination med kraftigt stigende forsvarsudgifter, at sammensætningen i den globale efterspørgsel ændres over de kommende år.
Group Chief economist Helge J. Pedersen

Verdensøkonomien har fået en god begyndelse på 2023. Det markante fald i energipriserne, den overraskende hurtige genåbning af den kinesiske økonomi samt det forhold, at krigen i Ukraine ikke har spredt sig, har skabt fundamentet for en stigning i tillidsindikatorerne for både virksomheder og husholdninger på globalt plan.

Når det er sagt, er det dog især servicesektoren, som mærker bedre tider. Forbrugernes behov for oplevelser er stort oven på pandemien, mens fremstillingssektoren i større udstrækning rammes af den høje inflation og de stigende renter.

Derfor har vi ikke fundet anledning til at revidere prognosen for verdensøkonomien synderligt. Vi venter således fortsat en global vækst i omegnen af 3% i år, mens 2024 vil byde på en lidt svagere fremgang. Usikkerheden på prognosen er dog stor og ikke mindst knyttet til den markante stramning af pengepolitikken. Det er således fortsat et åbent spørgsmål, om centralbankerne formår at dosere pengepolitikken i de rigtige mængder, som kan bringe inflationen ned uden en tilhørende hård landing af økonomien.

Tilsvarende er den geopolitiske situation mildt sagt ustabil. Der er stadig risiko for en eskalering af krigen i Ukraine, ligesom spændingerne mellem USA og Kina øger risikoen for en ny optrapning af handelskrigen mellem de to supermagter.

Den store efterspørgsel efter tjenesteydelser har haft en afgørende betydning for den overraskende modstandskraft på arbejdsmarkederne over for de pengepolitiske stramninger. Nærmest overalt er ledigheden således fortsat rekordlav og efterspørgslen efter arbejdskraft stor.

Konsekvensen er, at lønstigningstakten i mange lande vil blive historisk høj over de kommende år. Det øger risikoen for, at den høje inflation bider sig fast, og der er allerede tegn på, at inflationen vil vise sig mere genstridig end tidligere ventet.

For mens den overordnede inflation for tiden falder hastigt som følge af faldet i energipriserne, er der mere træghed i den underliggende inflation, kerneinflationen, som i stigende udstrækning påkalder sig centralbankernes interesse. En lempelse af pengepolitikken kan derfor først ventes at blive aktuel, når også kerneinflationen er kommet under kontrol og nærmer sig målsætningen på 2%. Det sker med stor sandsynlighed tidligst i løbet af 2024.

Centralbankerne formentlig kan sætte punktum for rentestigningerne allerede denne sommer og derefter indtage en afventende holdning velvidende.

Det skal samtidig bemærkes, at de kommercielle banker har strammet lånestandarderne over for både husholdninger og virksomheder som følge af de usikre tider. Stramningen af kreditvilkårene forstærker effekten af rentestigningerne på udlånsaktiviteten. Det betyder samtidig, at centralbankerne formentlig kan sætte punktum for rentestigningerne allerede denne sommer og derefter indtage en afventende holdning velvidende, at stramningerne af pengepolitikken først slår fuldt igennem på realøkonomien mod slutningen af året.

Mens pengepolitikken således virker dæmpende på den økonomiske aktivitet, gør det modsatte sig gældende for finanspolitikken. Krisepakker, accelerationen af den grønne og digitale omstilling samt markant stigende forsvarsudgifter lægger i stigende udstrækning beslag på samfundets ressourcer. Det kan ikke undgå at blive på bekostning af efterspørgslen i den private sektor, hvor såvel forbruget som investeringsaktiviteten må forventes at blive dæmpet som følge af et permanent højere inflations- og renteniveau end før pandemien og krigen i Ukraine.

Det samme mønster vil også gøre sig gældende i de nordiske lande, som i øvrigt hører til blandt dem, der kom bedst gen-nem pandemien. Men også i Norden bremser den økonomiske aktivitet nu op, og på den korte bane knytter den største usikkerhed sig til effekten af den høje inflation og stramningen af pengepolitikken. En cocktail som overalt, men ikke mindst i Sverige, rammer ejendomsmarkedet og detailhandlen hårdt. 

Det var til gengæld også sektorer, der oplevede gyldne dage under pandemien, og som under alle omstændigheder måtte se ind i en afmatning på et eller andet tidspunkt. I hvilken udstrækning resten af økonomien følger med afhænger i vid udstrækning af modstandskraften på arbejdsmarkederne. Den har som nævnt indtil videre vist sig stor, men det må igen pointeres, at der typisk går flere kvartaler før pengepolitiske ændringer slår fuldt igennem på realøkonomien.

På sigt er der dog grund til at udtrykke optimisme for de nordiske lande, som både har en komparativ fordel i den grønne og digitale omstilling og som kan bryste sig af særdeles solide makroøkonomiske balancer, herunder flotte offentlige finanser. Det giver et godt rygstød i disse usikre tider.

Læs mere i Nordea Economic Outlook.

Forfatter

Navn:
Helge Pedersen
Titel:
Nordea Group Chief Economist
Economic Outlook
Insights