Nordeas cheføkonom: Usikkerheden er aftaget

Den store usikkerhed, der gennem de seneste år har omgærdet verdensøkonomien som følge af Trump-administrationens kaotiske handelspolitik, er gradvist aftaget. Der tegner sig nu et klarere billede af hans toldstrategi, og USA har indgået handelsaftaler med en række centrale partnere, herunder EU, Storbritannien og Japan. Samtidig er våbenhvilen i toldkonflikten med Kina blevet forlænget til 10. november.

De mest dystre forudsigelser om toldkrigens konsekvenser har indtil videre vist sig ubegrundede. Hverken den amerikanske eller den globale vækst synes at være blevet hårdt ramt, selvom de amerikanske toldsatser nu er på det højeste niveau siden 1930’erne. Forklaringen skal især findes i den pragmatiske tilgang, som de fleste lande har udvist overfor USA’s krav. Hertil kommer, at USA tegner sig for mindre end 15% af verdens samlede import af varer, hvorfor langt størstedelen af handelen altså  ligger udenfor rækkevidde af Trumps ny-protektionistiske tiltag.

På den baggrund fastholder vi vores hovedscenario fra maj-prognosen, der peger på en moderat global årlig vækst på omkring 3% henover prognosehorisonten, som nu for første gang omfatter 2027. 

Billedet varierer dog regionalt. For USA er skønnet i store træk uændret omkring 2%, mens vi for euroområdet ser en lidt sva-gere udvikling til næste år end tidligere antaget. Det hænger navnlig sammen med, at det nu synes vanskeligere at få gennemført den tyske infrastrukturpakke på 500 mia. euro.

En væsentlig usikkerhedsfaktor for Europa er muligheden for en fredsaftale mellem Ukraine og Rusland. Et sådant skridt ville kunne styrke både forbruger- og erhvervstilliden markant samt åbne for europæiske virksomheders deltagelse i genopbygningen af Ukraine – et projekt, der vurderes at beløbe sig til mange hundrede milliarder euro.

For Kina er vækstskønnet opjusteret, drevet af en mere ekspansiv økonomisk politik end ventet. Vi fastholder dog vurderingen af, at de officielle kinesiske væksttal sandsynligvis overvurderer den faktiske økonomiske aktivitet. 

Hvor Kinas nøgletal sjældent ryster de finansielle markeder, er situationen en ganske anden i USA. Det vakte derfor opsigt, da Donald Trump afskedigede chefen for arbejdsmarkedsstatistik, Erika McEntarfer, efter offentliggørelsen af svage beskæftigelsestal for juli og store nedjusteringer af tallene for de foregående to måneder. En sådan politisering af statistikken er stærkt problematisk, idet pålidelige nøgletal udgør et fundamentalt kompas for både økonomisk-politiske beslutningstagere, erhvervsliv og investorer. Er kompasset i uorden, risikerer man at sejle i blinde.

Også den pengepolitiske uafhængighed har været under pres. Præsident Trump har gentagne gange offentligt kritiseret Fed-formand Jerome Powell for at være for langsom til at sænke renten. Foreløbig har Fed dog fastholdt en afventende linje, da Trumps handelspolitik både kan give anledning til ny inflation og samtidig dæmpe væksten – to scenarier, der kræver vidt forskellige pengepolitiske svar. Vi forventer dog, at Fed vil sænke renten på sit næste møde i september – noget som Powell også antydede i sin Jackson Hole-tale i slutningen af august, hvorefter renten holdes uændret gennem resten af prognoseperioden.

I modsætning hertil ventes ECB ikke at sænke renten yderligere. Næste skridt bliver efter alt at dømme en forhøjelse – men tidligst i 2027.

De offentlige finanser er under pres på begge sider af Atlanten. I USA er budgetunderskuddet vokset markant siden pandemien, og gældsætningen er hastigt stigende. Den udvikling vil fortsætte, medmindre der sker store ændringer i den økonomiske politik. I Europa trækker stigende forsvarsudgifter og omkostninger til den grønne omstilling i samme retning. Det betyder, at de lange renter sandsynligvis vil forblive høje eller endda stige yderligere, selvom inflationen er bragt nogenlunde under kontrol. Hertil kommer, at tvivl om den amerikanske gældsholdbarhed ventes at bidrage til en yderligere svækkelse af dollaren.

De nordiske økonomier påvirkes naturligvis også af det usikre globale vækstbillede, men står fortsat på et solidt fundament. Med undtagelse af Finland tilhører landene den eksklusive gruppe af AAA-ratede nationer, kendetegnet af flotte offentlige finanser og solide overskud på de eksterne balancer. I forhold til maj-prognosen har vi – med undtagelse af Norge – nedjusteret vækstforventninger-ne for 2025. For Sverige og Finlands vedkommende  skyldes nedjusteringen især en vedvarende usikkerhed blandt husholdningerne samt fortsatte udfordringer på arbejds- og boligmarkedet, trods lempeligere pengepolitik. 

I Danmark er nedjusteringen primært et resultat af store revisioner i nationalregnskabet. Det er i sig selv problematisk, da det gælder for Danmark som for alle andre udviklede lande, at pålidelig statistik er afgørende for, at den økonomiske kurs kan holdes. Og det gælder ikke mindst i en tid, hvor der fortsat navigeres i usikkert farvand.

Læs mere i Nordea Economic Outlook.