Resultater fra auktionen i Nordea Kredit

I Nordea Kredit har vi netop afsluttet vores auktion over rentetilpasningslån, og resultatet har betydning for boligejere med F1-, F3- og F5-lån, der skal have ny rente 1. april 2026.

Resultater fra renteauktionen i Nordea Kredit:
F1-rente =    2,34 pct. (nuværende rente =  2,41 pct.)
F3-rente =    2,40 pct. (nuværende rente =  3,28 pct.)
F5-rente =    2,65 pct. (nuværende rente = -0,16 pct.)

Alle renter er beregnet på for et lån med en 30-årig løbetid, og i beregningerne er der taget udgangspunkt i en skattesats på 33,7 pct.
 

F1-lån: Ydelsen falder med 10-40 kr. pr. lånt million om måneden

F1-renten er blevet fastsat til 2,34 pct. mod 2,41 pct. for ét år siden, hvor lånene fik ny rente sidste gang.

Er der tale om et lån på 1 mio. kr., betyder renteændringen, at ydelsen falder med ca. 10 kr. om måneden efter skat, hvis lånet er med afdrag og med ca. 40 kr., hvis lånet er uden afdrag. Samtidig vil boligejere, der afvikler på deres gæld, opleve en stigning i det månedlige afdrag på ca. 40 kr. pr. lånt million.

 

F1-lån på 1 mio. kr. MED afdrag

 Rente          Månedlig ydelse
efter skat
Månedligt
afdrag
F1-lån kommende år2,34%3.890 kr.2.020 kr.
F1-lån i dag2,41%3.900 kr.1.980 kr.
Forskel -10 kr.40 kr.

Anm.: I Nordea Kredit udsteder vi ikke nye F1-lån

 

F1-lån på 1 mio. kr. UDEN afdrag

 Rente          Månedlig ydelse
efter skat
Månedligt
afdrag
F1-lån kommende år2,32%2.040 kr.0 kr.
F1-lån i dag2,39%2.080 kr.0 kr.
Forskel -40 kr.0 kr.

Anm.: I Nordea Kredit udsteder vi ikke nye F1-lån

F3-lån: Ydelsen falder med 220-480 kr. pr. lånt million om måneden

F3-renten er blevet fastsat til 2,40 pct. mod 3,28 pct. for tre år siden, hvor lånene fik ny rente sidste gang

Er der tale om et lån på 1 mio. kr., betyder renteændringen, at ydelsen falder med ca. 220 kr. om måneden efter skat, hvis lånet er med afdrag og med ca. 480 kr., hvis lånet er uden afdrag. Samtidig vil boligejere, der afvikler på deres gæld, opleve et fald i det månedlige afdrag på ca. 280 kr. pr. lånt million.

 

F3-lån på 1 mio. kr. MED afdrag

 Rente          Månedlig ydelse
efter skat
Månedligt
afdrag
F3-lån kommende år2,40%4.050 kr.2.200 kr.
F3-lån i dag3,28%4.270 kr.1.920 kr.
Forskel -220 kr.280 kr.

 

F3-lån på 1 mio. kr. UDEN afdrag

 Rente          Månedlig ydelse
efter skat
Månedligt
afdrag
F3-lån kommende år2,38%2.020 kr.0 kr.
F3-lån i dag3,25%2.500 kr.0 kr.
Forskel -480 kr.0 kr.

F5-lån: Ydelsen stiger med 510-1.540 kr. pr. lånt million om måneden

Renten på F5-lån er blevet fastsat til 2,65 pct. mod -0,16 pct. for fem år siden, hvor boligejerne fik ny rente sidste gang.

Tager man udgangspunkt i et lån på 1 mio. kr., så betyder rentestigningen, at den månedlige ydelse efter skat stiger med ca. 510 kr., hvis lånet er med afdrag og med ca. 1.540 kr., hvis lånet er uden afdrag. Samtidig vil boligejere, der afvikler på deres gæld, opleve et fald i det månedlige afdrag på ca. 1.040 kr. pr. lånt million.

 

F5-lån på 1 mio. kr. MED afdrag

 Rente          Månedlig ydelse
efter skat
Månedligt
afdrag
F5-lån kommende år2,65%4.240 kr.2.360 kr.
F5-lån i dag-0,16%3.730 kr.3.400 kr.
Forskel 510 kr.-1.040 kr.

 

F5-lån på 1 mio. kr. UDEN afdrag

 Rente          Månedlig ydelse
efter skat
Månedligt
afdrag
F5-lån kommende år2,64%2.050 kr.0 kr.
F5-lån i dag-0,15%510 kr.0 kr.
Forskel 1.540 kr.0 kr.

Boligøkonomens hjørne

Jeg hedder Lise Nytoft Bergmann og er chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit. Mit fokusområde er bolig- og rentemarkedet, og gennem statistik og analyser deler jeg ud af min viden om emner med betydning for danske boligejere og boligkøbere. 

Her kan du læse lidt mere om mig.
Hvordan er din opfattelse af Nordea efter at have besøgt denne side? (Required)
* Påkrævede felter er markeret med en asterisk.

Boligøkonomens hjørne

Realkreditlån eller prioritetslån – hvad er bedst?

Der er mange forhold, der afgør, om et realkreditlån eller prioritetslån er det bedste valg

Læs mere

Boligøkonomens hjørne

Hvor stor er den optimale friværdi?

Er en gældfri bolig altid målet? Ikke nødvendigvis. Spørgsmålet om den optimale friværdi er mere nuanceret, end mange tror.

Læs mere
Huse i København

Boligøkonomens hjørne

Er forældrekøb i København stadig en økonomisk mulighed?

Forældrekøb er ikke længere en billig løsning. Men det kan stadig blive en god investering – hvis boligmarkedet spiller med.

Læs mere