Nye toldtrusler skaber uro

Nye toldtrusler fra USA's præsident Donald Trump rettet mod europæiske lande vil sandsynligvis skabe volatilitet på aktiemarkederne i de kommende dage og uger. Kursreaktionerne er indtil videre forholdsvis afdæmpede,  men det kan gå hen og blive værre, før det bliver bedre. Derfor bør man være forberedt på, at der kan være noget turbulens på markederne, selvom der er en overvejende sandsynlighed for, at der i sidste ende kommer en diplomatisk løsning. Vi anbefaler derfor ikke, at man ændrer i sin porteføljesammensætning og sælger aktier på baggrund af den seneste udvikling.

Over weekenden har USA intensiveret de diplomatiske spændinger ved at true med at indføre nye toldsatser på Danmark og europæiske lande, der støtter Danmark i spørgsmålet om Grønland. Trump meddelte lørdag i et opslag på Truth Social, at han fra 1. februar vil pålægge 10 pct. told på Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Storbritannien, Holland og Frankrig. Tolden stiger til 25 pct. per 1. juni, såfremt der ikke er indgået en aftale om Grønland. Lørdag aften bekræftede flere europæiske statsledere deres støtte til Danmark og Grønland og tilkendegav samtidig, at de arbejder på et koordineret modsvar til Trumps seneste toldtrusler.

Situationen er højspændt, og de nye toldtrusler skaber fornyet usikkerhed. Hvis der ikke opnås fremskridt i forhandlingerne om Grønland, og toldstigningerne ikke udskydes eller fjernes helt, risikerer de at få en negativ effekt på europæiske eksportører og den bredere økonomi. Dermed risikerer Grønlands-problematikken pludselig at bevæge sig ind på den økonomiske arena og påvirke vækstudsigterne negativt, hvis en aftale viser sig umulig. Markederne har indtil videre i år set igennem fingre med Trumps tiltag – både militært, indenrigspolitisk og angrebene på Federal Reserve – netop fordi vurderingen har været, at begivenhederne ikke påvirker vækst- og indtjeningsudsigter materielt. Dette kan ændre sig, hvis situationen eskalerer ukontrolleret. 

Trump taler om at overtage Grønland, og selvom USA for 150-200 år siden erhvervede områder som Alaska, Louisiana, Florida og Jomfruøerne, er det formentlig ikke realistisk i praksis. For det første er både Danmark og Grønland stærkt imod at afgive suverænitet til USA, og de nyder bred opbakning fra EU og NATO. Selv hvis Grønland skulle indvillige i en aftale, skal den godkendes af det amerikanske Senat – hvor alle demokrater er imod, og et stigende antal republikanere ligeledes har udtrykt modstand mod Trumps Grønlandsplaner. Over weekenden tilkendegav en gruppe republikanere desuden, at de ville kunne iværksætte procedurer for at fjerne Trump fra magten, hvis han gennemfører en militæraktion mod Grønland. Der er heller ikke bred opbakning blandt den amerikanske befolkning.

Markederne kan også disciplinere Trump, som vi så i april 2025, hvor Trump trak sine høje toldstigninger tilbage efter en køberstrejke på amerikanske aktiver. Aktierne faldt, dollaren svækkedes, og obligationsrenterne steg – en påmindelse om USA's største sårbarhed: de dobbelte underskud på både budget og handelsbalance. Det vil dog kræve et større frasalg på markederne med betydelige kursfald til følge, så håbet er, at der kan findes en løsning, uden at markederne for alvor skal blande sig.

Hvor det præcist ender, er svært at forudsige. Vi forventer dog, at der kommer en løsning, men vil ikke udelukke, at det bliver værre, før det bliver bedre, når det kommer til forhandlingerne mellem Danmark, Grønland og USA. Trump har tidligere flyttet deadlines, så det samme kan ske denne gang, da man næppe skal forvente en aftale på plads inden 1. februar. Situationen øger unægteligt usikkerheden og kan skabe midlertidig turbulens på aktiemarkederne. Vi  anbefaler dog ikke, at investorer ændrer deres porteføljesammensætning eller sælger aktier på baggrund af den seneste udvikling.