Oliechok sender rystelser gennem de globale aktiemarkeder

De asiatiske og europæiske aktiemarkeder dykker markant mandag. En giftig cocktail af produktionsstop i Mellemøsten og en de facto-blokade af Hormuzstrædet har sendt olieprisen på himmelflugt. Det globale aktieindeks, MSCI World All Countries, er faldet ca. 3 pct. fra toppen målt i danske kroner, og man bør være forberedt på, at reaktionen på aktiemarkedet kan blive værre, før det bliver bedre. Som vi har set mange gange før, kan markederne dog hurtigt vende rundt. I den nuværende situation anbefaler vi ikke at foretage ændringer i porteføljen, og vores hovedscenarie er fortsat, at det globale aktieindeks vil give et positivt afkast over de næste 12 måneder.

Usikkerheden om den kortsigtede energiforsyning nåede nye højder over weekenden. Det skete, efter De Forenede Arabiske Emirater og Kuwait sluttede sig til Irak og annoncerede omfattende nedskæringer på olieproduktionen. Meldingen kommer i kølvandet på en lammelse af skibstrafikken gennem Hormuzstrædet, hvor kun et enkelt skib har passeret det seneste døgn.

Når olien ikke kan udskibes, fyldes de lokale lagre hurtigt op, hvilket gør det økonomisk uhensigtsmæssigt at opretholde produktionen. Olieprisen reagerede prompte med en stigning på 28 pct. i løbet af natten til over 128 USD pr. tønde. Prisen er dog siden faldet en smule tilbage efter forlydender i Financial Times om, at G7-landene forbereder en koordineret frigivelse af strategiske oliereserver for at dæmpe prispresset.

En uholdbar situation

Situationen er tilspidset efter israelske angreb på olielagre i Teheran-området, hvilket rammer udbuddet direkte. Selv ved en genåbning af strædet må der påregnes vedvarende forstyrrelser i olieproduktionen. Det er derfor sandsynligt, at en normalisering af olieprisen til februar-niveauet vil tage længere tid end først antaget.

Ikke desto mindre vurderes den nuværende situation som ekstremt uholdbar. Vi forventer, at Hormuzstrædet genåbnes inden for en overskuelig fremtid, hvilket bør udløse et markant fald i olieprisen og en normalisering af investorernes risikoappetit.

Logistiske nødveje og strategiske reserver

Cirka 20 pct. af verdens daglige olieforbrug - og en tilsvarende andel af flydende naturgas - passerer gennem Hormuzstrædet. Størstedelen sælges til Asien, men på de globale markeder rammer de højere priser dog alle.

Af denne grund søger både USA og olieproducerende lande i regionen indtrængende en løsning på situationen. Den amerikanske administration har blandt andet tilbudt at forsikre og beskytte de fartøjer, der passerer gennem strædet. Beskyttelse af individuelle tankskibe er ikke nyt i sig selv, men at sikre trafikken i hele området er en operation af langt større skala. På den anden side svækkes Irans evne til at forstyrre skibsfarten støt på grund af angreb fra USA og Israel, hvilket gør det lettere at sikre fragttrafikken.

Derudover er Saudi-Arabien begyndt at transportere olie, der tidligere passerede gennem Den Persiske Golf, til Det Røde Hav i stedet. På denne måde kan måske et par millioner tønder olie om dagen, som tidligere passerede gennem Hormuzstrædet, bringes til markedet. Transporttiden kan dog blive længere, og naturgas kan ikke bringes til de internationale markeder via denne rute.

Ovenstående eksempler viser, at selvom situationen i øjeblikket er udfordrende, vil den sandsynligvis blive løst på den ene eller anden måde relativt hurtigt. Før forstyrrelserne oversteg det globale udbud af olie efterspørgslen. Desuden er olielagrene hos nogle af de største olieforbrugere – Kina eksempelvis – på et forholdsvis højt niveau. Hertil kommer, at G7-landene overvejer at sælge hundredvis af millioner tønder fra de strategiske oliereserver. Den nyhed beroligede markederne her til morgen.

Forudsat at olieproduktionsanlæggene ikke lider væsentlig skade under den forventede eskalering af fjendtlighederne i de kommende dage og uger, står olieprisen over for et betydeligt nedadgående pres. Men kortsigtet kan det som sagt blive værre, før det bliver bedre, med yderligere stigninger i olieprisen og faldende aktiekurser til følge.

Det bør dog være midlertidigt, da topprioriteten lige nu er at få trafikken op at køre igen, mens USA og Israel vil foretage specielle, målrettede militæraktioner for at fratage Iran deres uran og få større kontrol over olieproduktionen.

Hold fast i strategien – risikospredning er afgørende

Selvom den geopolitiske udvikling er bekymrende, er det vigtigt at huske, at markedsfald som følge af geopolitiske kriser oftest er midlertidige – også selvom den nuværende krise er noget mere omfattende end dem, vi har set de seneste par år. Den bedste beskyttelse mod sådanne situationer er at have spredt risikoen på tværs af både aktivklasser, regioner og industrier.

Oliepriserne er afgørende for verdensøkonomien, og vedvarende høje priser vil i princippet svække vækstudsigterne. Aktiemarkederne har dog klaret sig ret godt gennem selv ret kraftige stigninger i oliepriserne de seneste år. Tommelfingerreglen er, at en længerevarende periode – seks måneder eller mere – med oliepriser over 100 USD er noget, der for alvor begynder at trække ned i den globale vækst. Igen er vores hovedscenarie, at Trump har et kæmpe incitament til at få rettet op på situationen og få oliepriserne ned igen, da den nuværende udvikling sætter hele 'Make America Great Again'-projektet over styr.

Vi forventer ikke, at oliepriserne vil forblive på et forhøjet niveau i meget lang tid, hvilket betyder, at den økonomiske effekt af de højere priser også vil forblive begrænset. Hvis der kommer yderligere markante fald på aktiemarkedet, kan der opstå interessante købsmuligheder for langsigtede investorer. Der er vi dog ikke endnu. Vi følger situationen nøje og anbefaler, at man for nu læner sig tilbage og ser tiden an.