Omsorg er fremtidens valuta

I mange år har den fremherskende feministiske strategi været at få kvinders liv til at ligne mænds så meget som muligt: Vi skulle vise, at vi kunne få stemmeret, blive partiledere, tage lange uddannelser, arbejde ude, få lederjob etc. etc.

”Det har været helt vildt vigtigt. Men nu står vi et nyt sted, hvor det kunne være spændende, hvis vi vendte perspektivet om og prøvede at se på, hvad der ville ske, hvis kvinders liv blev set som et ideal, som mænd kunne lære noget af? For vi er jo i en situation, hvor rigtig mange mænd har det rigtig skidt i samfundet og ikke føler sig set, hørt og værdsat. Hvad nu, hvis f.eks. kvinders erfaring med at have omsorgsjob tæt på andre mennesker kunne gøre noget godt for mændene - og for samfundet generelt?” spørger Emma Holten, der er forfatter, debattør og foredragsholder.

Omsorgens samfundsmæssige betydning skal frem i lyset

Hun blev katapulteret ind på ligestillingsscenen, da hun i 2024 udgav bogen Underskud, der sætter fokus på alt det, som den etablerede samfundsøkonomi ikke kan eller vil måle, herunder omsorgen, de varme hænder og det usynlige arbejde i hjemmet. Emma Holten er fortaler for en feministisk økonomi, som beskæftiger sig med de områder, hvor kvinder historisk har været overrepræsenterede, men som er underrepræsenterede i økonomien. Her kigger Emma Holten særligt på omsorgsarbejdet; det vil sige alt det arbejde, der kræves for at holde mennesker sunde, raske, glade og i live.

”Den økonomiske videnskab har været utroligt fokuseret på markedet, og derfor er værdien af den offentlige sektor og arbejdet i hjemmet blevet negligeret i årtier. Men selv dem, der tjener millioner, har engang fået hjælp af en jordemoder, pasning af en barslende kvinde, undervisning af en lærer eller behandling af en sygeplejerske. Hvorfor er deres arbejde så meget mindre værd?” spørger Emma Holten.

Selv fik hun for alvor øjnene op for omsorgens samfundsmæssige betydning, da hun i 2017, som 26-årig, blev diagnosticeret med en kronisk sygdom. 

”Jeg blev indlagt og så for første gang, siden jeg blev født, et sygehus indefra. Her mærkede jeg på egen krop det store arbejde, som ikke mindst det kvindelige omsorgspersonale gjorde for mig. Et år senere kunne jeg så læse i en avis, at økonomer vurderede, at kvinder var en underskudsforretning for samfundet, og det forstod jeg ikke, for de kvinder var grunden til, at jeg var i live. Her begyndte mine tanker om, hvorfor vi tænker og taler om den type arbejde, som vi gør,” forklarer hun.

Rigdom er tid og nærvær – snarere end penge

Siden har Emma Holten udgivet sin bog og deltaget i mange offentlige samtaler om risikoen ved ikke at måle værdien af omsorgsarbejde, og hvorfor den risiko bør ændre måden, vi forstår værdi og livskvalitet på. For når vi ikke kan måle værdien af omsorgsarbejdet, risikerer vi at tage det for givet, udpine og miste det.

”Vi har tænkt, at det ikke er sygeplejersker, lærere og sosu’er, der holder økonomien kørende. Men nu, hvor vi mangler dem, skaber det problemer gennem hele økonomien. Den samfundsomsorg, vi har taget for givet, er ganske enkelt ved at falde fra hinanden, og så forsvinder tilliden til fællesskabet,” siger hun.

Når tilliden forsvinder, sker der store skred, som skaber frygt i samfundet: Skal jeg fokusere på at tjene mange penge, fordi der ikke er nogen til at passe mine børn? Skal jeg lade være at få børn? Skal jeg kun arbejde hjemme, fordi handicapomsorgen er for dårlig på bostederne?

”Det skaber mistillid og raseri i samfundet, at det står så skidt til i velfærdsstaten. Vi står midt i en fødselskrise, en trivselskrise og en mental sundhedskrise, og presset på familierne kan ikke længere afskrives som brok; tværtimod er der et reelt opgør mod den måde, politikerne har forvaltet vores indsats på, hvor vi arbejder hele dagen og betaler meget i skat, men alligevel har skoler, sygehuse og børnehaver, der ikke fungerer,” siger Emma Holten, der er meget taknemmelig for, at hendes bog har åbnet op for en ny, fælles samtale.

”Vi er vant til at tænke på økonomi som noget, der skal hjælpe os med at blive rigere på penge og på ting. Men nu er rigdom i højere grad et spørgsmål om tid og nærvær, og den samtale bør vi have offentligt. Hvad der er et rigt liv - og en god økonomi - er et demokratisk spørgsmål, man bør stille til befolkningen,” mener hun.

Hvad er menneskelige fremskridt?

Fra de hundredvis af samtaler Emma Holten har haft med sygeplejersker og sosu’er i alle dele af landet fra Esbjerg, til Horsens og Thy, glæder det hende at erfare, at drivet til at tjene masser af penge lige så stille ebber ud som det vigtigste i verden.

”Vi har en hel økonomisk struktur, som er bygget op omkring, at vi skal tjene så mange penge som muligt for at have et godt liv. Men mange af disse kvinder er på deltid og siger klart, at deres liv ikke skal handle om penge og arbejde, men om at være sammen med deres familie og børn. I mange år så vi dem som uambitiøse og undertrykte, men veluddannede kvinder i København begynder mere og mere at leve et liv, der minder om deres,” konstaterer Emma Holten, der efterlyser flere samtaler om, hvad velstand er, og hvordan vi skaber det.

”Omsorgsarbejde er det arbejde, der gør alt andet arbejde muligt. Alene af den grund bør vi højne dets kulturelle og økonomiske status. Men derudover bør vi også tale om, hvad menneskelige fremskridt egentligt er,” mener hun.

I mange år har vi ifølge Emma Holten nemlig haft meget specifikke ideer om, at menneskeligt fremskridt er øget forbrug og flere teknologiske fremskridt, og det har skygget for at tale om menneskelige fremskridt på en anden måde: Bliver vi klogere? Har vi det bedre psykisk? Bliver vi dygtigere til at være forældre? Bliver vi dygtigere til at venner med hinanden?

”Jeg oplever, at de fleste danske familier lykkes med børnene og med arbejdet. Men det sker på bekostning af de voksnes relationer til andre voksne, og det er en høj pris at betale. Indtil nu er vores velstand blevet omsat til ekstremt meget forøget forbrug og øgede boligpriser. Tænk hvis vi kunne veksle en del af den til  venskaber med andre voksne, som vi kan spejle os i, så vi trives bedre og blive mindre ensomme,” siger hun.

Og så er vi tilbage ved udgangspunktet: Hvad er det ved kvinders liv, som er spændende, interessant og vigtigt i en ny dagsorden, hvor omsorg må værdsættes, for at vores samfund kan hænge sammen? Skal det at være tæt på andre mennesker prioriteres højere, og har kvinder i det lys måske regnet noget ud om det gode liv, som mænd bliver snydt for? Hvad ville der ske, hvis mænds liv i mindre grad blev set som et ideal?