På trods af usikker våbenhvile og skiftende meldinger holder aktierne niveauet

USA's og Irans skrøbelige fredsaftale resulterede onsdag morgen i det største daglige fald i olieprisen siden 2020 (-13,3%). På lørdag mødes en delegation ledet af den amerikanske vicepræsident JD Vance med repræsentanter fra Iran i Islamabad, mens våbenhvilen udfordres af israelske angreb i Libanon.

Meldingerne fra både amerikanske og iranske myndigheder flyver i øst og vest, men selvom ingen helt er enige om, hvad de er blevet enige om, er der tegn på en deeskalering af konflikten. Tilbage står et iransk regime, som fortsat sidder tungt på magten, ledet af en intakt Revolutionsgarde, som kontrollerer Hormuzstrædet fuldt og helt. USA kræver fortsat, at Iran opgiver sit atomprogram og overgiver sin beholdning af beriget uran, men har som øjeblikkelig førsteprioritet at få genåbnet Hormuzstrædet og få sænket olieprisen, så den igen kan finde et lavere niveau.

Våbenhvilen er selvsagt skrøbelig, da Israel efter sigende fortsætter med massive angreb i Libanon. Derfor er det også for tidligt at ånde lettet op. Man skal forvente, at volatiliteten vil forblive høj, og at markedet stadig vil være enormt sensitivt over for nyheder fra regionen. USA skal have bedre styr på Israel og sikre, at de ikke afsporer hele situationen. Iranerne skal derudover også finde en fælles front, da der tilsyneladende er stor uenighed internt i Revolutionsgarden, hvor hardliners ønsker at holde konflikten med USA og Israel kørende, mens andre ønsker den afsluttet snarest. Uden en reel leder må man formode, at magtkampene vil fortsætte.

Iran står i en favorabel position

Alle er enige om, at Iran stadig har overhånden i forhandlingerne, og at landet potentielt kommer styrket ud af konflikten. Trump er åbenlyst enormt presset på hjemmefronten og har behov for at få lukket ned for den selvskabte konflikt snarest muligt.

Vi er formentlig over det værste og har nok set bunden på markedet i marts – men som sagt, er dette ikke overstået endnu, og det er turbulensen på markederne nok heller ikke. Jeg forventer dog fortsat, at konflikten vil blive nedtrappet, og at aktier vil klare sig bedre end obligationer på lidt længere sigt.

Ligesom i tiden efter 'Liberation Day', der fandt sted i april sidste år, hvor Trump lancerede sine globale toldsatser, vil markedet over de kommende måneder være på udkig efter tegn på, hvordan konflikten påvirker væksten og inflationen. Selvom den globale økonomi ikke kommer helt uskadt igennem, vil vi – under antagelsen af, at krigen har toppet – formentlig ikke se den store effekt på væksten. Inflationen vil dog stige midlertidigt pga. energipriserne. Forventningen er derfor, at vi vil se nogle udmærkede makronøgletal, som sammen med fortsat stærke regnskaber vil understøtte aktierne fremadrettet.

Når det så er sagt, ændres kursen dag for dag og time for time. Men vi kan konstatere, at aktierne holder et højt niveau på trods af den konstante usikkerhed.