Prestige i drømmeboligen kan koste dyrt på livskvaliteten

Dyrt hus i billigt område eller billigt hus i dyrt område - hvad er bedst?

Når danskerne jagter drømmeboligen, er det ikke kun antallet af kvadratmeter, energimærket eller afstanden til skolen, der tæller. Mange står med det klassiske spørgsmål: Skal man købe det billigste hus på vejen i det dyre område – eller det dyreste hus på vejen i det billige område?

Svaret på det spørgsmål er ikke blot et spørgsmål om økonomi, men også om psykologi – og valget kan have stor betydning for vores livskvalitet.

Hvis vi skal besvare spørgsmålet om, hvilket kvarter der er bedst, må vi se nærmere på, hvordan økonomi og livskvalitet hænger sammen.

En af de mest omfattende danske undersøgelser af livskvalitet og boligforhold er foretaget af Realdania. Deres konklusion er entydig: Livskvaliteten stiger med indkomsten, men effekten aftager ved højere niveauer, og ved omkring 700.000 kr. i disponibel indkomst flader kurven ud.

Det betyder, at der er en synlig forskel på livskvaliteten afhængig af, om man tjener 500.000 eller 700.000 kr. er, men at man herefter ikke opnår signifikant større tilfredshed ved at hæve indkomsten til fx 1.000.000 kr. Fænomenet kendes også i økonomisk teori som "aftagende marginal nytte af indkomst".
 

En høj indkomst er ikke nok til at skabe lykke

Men en høj indkomst i sig selv er ikke nok til at skabe lykke. Undersøgelsen viser nemlig også, at den oplevede økonomiske situation har langt større betydning for livskvaliteten end den absolutte. For når danskerne bliver spurgt, om deres husholdning har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, afsløres en langt stærkere sammenhæng med deres livskvalitet, end ved at se på størrelsen af deres indkomst.

Hvis man har ondt i økonomien – uanset den faktiske indkomst – går det markant ud over livskvaliteten. Det er altså ikke blot størrelsen på indkomsten, men forholdet mellem indtægter og udgifter, der afgør, om man oplever økonomisk tryghed.

At presse sig økonomisk for at bo i et prestigefyldt kvarter kan dermed give bagslag, hvis det betyder, at man dagligt skal bekymrer sig om at få økonomien til at hænge sammen.
 

Naboens indtjening har større betydning end den disponible indkomst

Yderligere viser undersøgelsen, at naboernes indtjening også kan have betydning for livskvaliteten. Den viser nemlig, at oplevet økonomisk placering – altså hvordan man vurderer sig selv i forhold til andre husstande i lokalområdet – har en stærkere sammenhæng med livskvalitet end den faktiske indkomst. Det handler altså ikke om at have penge nok til at bo på den rigtige vej eller i det rigtige kvarter – men om, hvor godt man føler, at man klarer sig i forhold til de personer, man sammenligner sig selv med.

Den subjektive vurdering af, hvordan man klarer sig i forhold til ”de andre” kan faktisk forklare 7,3 pct. af variationen i livskvaliteten, mens den disponible indkomst kun kan forklare 1,5 pct. Dermed har den subjektive oplevelse af familiens velstand i forhold til "de andre" altså en større betydning for livskvaliteten, end løncheckens størrelse.