Ursäkta...

Den här sidan finns tyvärr inte på svenska.

Stanna kvar på sidan | Gå till en relaterad sida på svenska

Det privatøkonomiske hjørne

Jeg hedder Betina Grimstrup og er privatøkonomisk ekspert og talsperson for Nordea. I den rolle trækker jeg på mere end 20 års erfaring i banken og min viden om opsparing, pension og privatøkonomi generelt. Hvis du har ønsker til emner eller spørgsmål om privatøkonomi, er du velkommen til at sende mig en mail på betina.grimstrup [at] nordea.dk (betina[dot]grimstrup[at]nordea[dot]dk)

Her kan du læse lidt mere om mig.

Har du svært ved at se dig selv arbejde, til du bliver 70 år, så fat mod. Der er nemlig greb, du selv kan gøre for at tilrettelægge din pension.  

Start tidligt – eller sæt fart på din opsparing

Er du 53 år i dag, får du med ændringen rykket din folkepensionsalder til 70 år. Overvejer du at gå et år tidligere, det vil sige som 69-årig, kan en ekstra månedlig indbetaling på pension være vejen frem.

Ifølge beregninger fra Nordea Pension vil en ekstra månedlig indbetaling på 1.300* kr. betyde, at du kan trække dig tilbage et år, før du fylder 70 år med samme økonomiske råderum.

Ønsker du derimod at stoppe på arbejdsmarkedet allerede som 67-årig, skal der sættes ekstra fart på opsparingen med omkring *4.400 kr. om måneden.

Du kan også vælge at spare op og selv investere på en opsparingskonto eller en aktiesparekonto. Der får du dog ikke skattefradrag for indbetalingen, men til gengæld får du større fleksibilitet i forhold til, hvornår og hvordan du kan bruge pengene.

Læs også Danskerne drømmer om at gå tidligt på pension

Pensionsudbetalingsalder – hvad er det?

Har du pensionsordninger, er det relevant at tjekke, hvilken tidligste udbetalingsalder der er på ordningen. Har du eksempelvis en ordning, som er oprettet før 1. maj 2007, kan du nemlig få den udbetalt, allerede når du fylder 60 år. Ellers er pensionsudbetalingsalderen på din pensionsordning 3 eller 5 år før folkepensionsalderen.

Dog har en lovændring givet mulighed for, at nogle pensionsordninger kan få ændret den tidligste udbetalingsalder. Du bør derfor undersøge det med dit pensionsselskab. 

Du behøver ikke få udbetalt alle dine pensioner på samme tid

Er du en af dem, der har flere pensionsordninger, har du mange muligheder med dine pensioner. Du kan for eksempel starte udbetaling på den del af din pensionsopsparing, der er en livrente, men vente med ratepensionen.

Livrenten giver dig en livsvarig udbetaling og vil mange gange være fundamentet i din pensionsøkonomi. Da livrenten udbetales livsvarigt, kan du med fordel sætte udbetalingen i gang, så snart du går på pension.

Ratepensionen udbetales ofte over 10 år, men du kan altid forlænge perioden. Måske har du penge i overskud hver måned? Hvorfor så ikke nyde godt af, at der er lavere skat på investeringsafkast på pensionsordninger ved at forlænge udbetalingsperioden?

Overvejer du at gå ned i tid, inden du helt overgår til pension, kan du have brug for at finansiere din lønnedgang. Hvis du har store pensionsordninger, men ikke vil igangsætte udbetaling af det hele, kan du splitte din ordning op, og begynde udbetaling af en mindre del: Har du for eksempel en ratepension på 1 mio. kr., kan du vælge at dele den i mindre bidder og begynde udbetaling af delpensionen. På den måde igangsætter du ikke udbetalingen af hele din 1 mio., men kun en mindre del.

Råd til planlægning

Overvejer du tidlig pensionering eller måske at gå ned i tid, kan det kræve noget planlægning. I denne artikel får du en række gode råd til, hvordan du kan planlægge din seniortid.

 

*I eksemplerne er regnet med en løn på 35.000 kr. og en pensionsindbetaling på 12%.
Der er regnet med at dit pensionsdepot har en værdi på 1.700.000 kr. ved dit 53. år og at denne pension vil dække omkring 60% af din indtægt ved pensionering.
Der er regnet under den forudsætning, at der er investeret i middel risiko ( ifølge Rådet for afkastforventninger).
Der er taget højde for inflation på 2% og en reallønstigning på 0,5%

Hvornår kan jeg få folkepension?

Folkepensionsalderen er 69 år, hvis du er en af dem som er født fra 1967 til og med 1970. Er du født i 1971 eller senere, er din folkepensionsalder 70 år. Det er vedtaget af folketinget, og reglerne træder i kraft 1/1-2026 

Folkepensionsalderen på 70 år er dog ikke endelig fastsat for alle, da den løbende bliver reguleret, næste gang i 2030.   

Mange danskere arbejder længere end til folkepensionsalderen, og nogle vender faktisk tilbage til arbejdsmarkedet, både i lønnet og frivilligt job, efter at have været på pension i en periode.  

Heldigvis er reglerne for modregning ændret, så lønindkomst ikke længere modregnes i folkepensionen, så det netop er fleksibelt og motiverende at arbejde, selvom man modtager folkepension.

Det privatøkonomiske hjørne
Pension
Privatøkonomi
Hvordan er din opfattelse af Nordea efter at have besøgt denne side?
pige på cykel

Det privatøkonomiske hjørne

Få mest muligt ud af din aktiesparekonto, inden året slutter

2025 har været et år med udsving på aktiemarkederne, og mange danskere har oplevet en stigning i værdien af deres aktiesparekonto. Det kan påvirke, hvor meget du kan indbetale både nu og i det kommende år. Her er, hvad du bør gøre, inden året slutter.

Læs mere
Bettina Helms

Pension

Bettinas søn er flyttet hjemmefra, og det er faktisk helt okay

For 52-årige Bettina Loft Helms har det været en naturlig og glædelig proces at opleve sin ældste søn flytte hjemmefra. Hun sætter en ære i ikke at blande sig for meget i hans nye liv og nyder de nye måder, familien nu er sammen på.

Læs mere
Betina Grimstrup

Podcast

Tre konkrete råd, der kan optimere din pensionsopsparing

Pension er et emne, som mange af os skubber lidt til side, men som er ret afgørende for vores fremtid. Nordeas pensionsekspert Betina Grimstrup er i studiet og kommer med tre konkrete råd til, hvordan du bedst får overblik over din pension.

Læs mere