Din rådgiver vil stille mange spørgsmål for at få et grundigt kendskab til din økonomi og dine fremtidsplaner. Det er ikke for at snage, men tværtimod for at sikre, at du får den bedst mulige rådgivning og et lån, der passer til dine behov. Derfor kan du forvente en åben og ærlig dialog.
Din rådgiver er underlagt bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder. Det betyder, at rådgivningen skal være i din bedste interesse. Rådgiveren er forpligtet til at give anbefalinger, der passer bedst til din situation.
I løbet af mødet vil I diskutere forskellige lånemuligheder. Nordea tilbyder et bredt udvalg af produkter, der dækker de fleste behov. Din rådgiver vil forklare fordele og ulemper ved hver låntype.
Se også Rente ydelse, ÅOP og løbetid - hvad betyder det?
Sikkerhed og forsikringer
Din rådgiver vil også bringe forsikringer på banen, når I mødes. Når du handler bolig, anbefales det at tegne en ejerskifteforsikring, som dækker i tilfælde af uforudsete fejl og mangler ved boligen.
Du skal være opmærksom på, at sælger er forpligtet til at tilbyde en ejerskifteforsikring og betale halvdelen af præmien. Ofte vælger sælgere den billigste løsning med mindst mulig dækning og kortest løbetid. Som køber bør du overveje, om du ønsker en mere omfattende forsikring. Selvom du vælger en dyrere forsikring, er sælger stadig forpligtet til at betale halvdelen af den oprindeligt tilbudte forsikringspræmie.
Efter handlen skal du typisk også have en hus- og indboforsikring.