2 min læsetid
For de fleste er det en stor investering at sende et barn på efterskole, så det kan være en fordel at forberede sig på udgifterne.
Efterskoler er utrolig populære herhjemme. Alene sidste skoleår startede 31.018 unge på én af landets mere end 240 efterskoler. Frisk luft for de unge i nye omgivelser er dog langt fra gratis. Derfor har jeg kigget nærmere på, hvad det koster at sende et barn på efterskole, og hvordan opholdet kan finansieres.
Der er stor forskel på efterskoler, og det gør også udslag i prisen. Er det for eksempel en efterskole med rejseaktivitet, vil den være dyrere end en efterskole, hvor der ikke indgår udlandsophold. Efterskoler, der kræver særlige forhold som for eksempel heste til ridning, kan også have en højere pris end mere traditionelle efterskoler.
Efterskolerne har en ugepris, som skolen selv fastsætter, og som derfor kan variere fra skole til skole. Et efterskoleophold varer typisk 42 uger.
Et år på efterskole koster omkring 110.000 – 130.000 kr., og betalingen til et efterskoleophold består af egenbetaling og statslig elevstøtte. Størrelsen på den statslige elevstøtte afhænger af, hvor meget elevens forældre tjener to år før skolestart. Jo mindre forældrene tjener, jo mere modtager man i statslig elevstøtte, og dermed bliver den endelige egenbetaling for efterskoleopholdet lavere. Det er efterskolen, der på vegne af forældrene søger om statslig elevstøtte.
Det beløb, forældrene skal betale, når den statslige elevstøtte er fratrukket ugeprisen, kaldes egenbetalingen. Egenbetalingen for et efterskoleophold ligger typisk på mellem 50.000 kr. og 100.000 kr. Man betaler typisk sit efterskoleophold i 10 rater.
Når skolen er betalt, vil der ofte også være udgifter til lommepenge, tøj, transport mv. Et efterskoleophold betyder ofte, at dit barn ikke kan varetage et fritidsjob under opholdet.
På Efterskoleforeningens hjemmeside ligger en beregner, hvor man kan udregne sin egenbetaling.
Derudover er der mulighed for at få ekstra støtte - både gennem stipendier, som Efterskoleforeningen uddeler, og via en særlig pulje, som hver enkelt efterskole har til at hjælpe familier, der af den ene eller anden grund har svært ved selv at betale det fulde beløb. Det er ofte via efterskolen, at man får hjælp til at søge støtte.
Jo hurtigere du går i gang med at spare op, desto bedre. Og er der mere end tre år, til din teenager skal på efterskole, kan du overveje at investere pengene for eksempel via en månedsopsparing. Hvis du går i gang med at spare op seks år før, og du investerer i en global aktiefond med et forventeligt årligt afkast på 7%, vil du med en månedlig investering på 1000 kr., forventeligt stå med 89.000 kr. efter seks år. Husk, at investering ikke er uden risiko.
Bor du i ejer- eller andelsbolig kan du se dine lån igennem. Måske kan du omlægge til afdragsfrihed og den vej igennem opnå en lavere ydelse på dit realkredit- eller andelsboliglån. Eller du kan måske forlænge løbetiden på dit lån fra 20 til 30 år og på den måde få en lavere ydelse. Har du opsparet friværdi i din bolig, kan du også få regnet på, om du kan tage et tillægslån.
En udgift til efterskoleophold kan også muligvis betyde, at du skal pause anden opsparing eller opsparingen til pensionen, mens du har øgede udgifter. Men husk at få sat gang i opsparingen igen!
At sende et barn på efterskole er en stor udgift, men for mange børn er det et livsgivende år og en helt særlig investering. En undersøgelse fra august sidste år viser, at det, mange tidligere elever fortæller om deres efterskoleår, også kan dokumenteres statistisk: Unge, der har gået på efterskole, har fem år efter opholdet stærkere sociale relationer og større tillid til både mennesker og samfund.
Analysen dokumenterer tydelige og langvarige forskelle mellem unge, der har gået på efterskole, og deres jævnaldrende.
Du kan læse mere om analysen på efterskolerne.dk
Jeg hedder Betina Grimstrup og er privatøkonomisk ekspert og talsperson for Nordea. I den rolle trækker jeg på mere end 20 års erfaring i banken og min viden om opsparing, pension og privatøkonomi generelt. Hvis du har ønsker til emner eller spørgsmål om privatøkonomi, er du velkommen til at sende mig en mail på betina.grimstrup [at] nordea.dk (betina[dot]grimstrup[at]nordea[dot]dk)
Her kan du læse lidt mere om mig.
Det privatøkonomiske hjørne
Mange nye investorer stiller sig spørgsmålet, om de bør investere små beløb løbende gennem f.eks. en månedsopsparing eller spare op og investere et større samlet beløb. Svaret afhænger af strategi, og her handler det om at finde den tilgang, der passer til din økonomiske situation bedst.
Læs mere
Det privatøkonomiske hjørne
Efter en velfortjent sommerferie står mange nyudklækkede studenter over for næste kapitel i deres tilværelse. Verden er åben for dem, og mange vælger at udskifte skolebænken med et velfortjent sabbatår. Men sabbatåret er en kærkommen mulighed for at skabe et økonomisk fundament for resten af livet.
Læs mere
Privatøkonomi
Tidlig pension er blevet en ting i den offentlige samtale. Forskning viser imidlertid, at dem, der kan skabe sig et arbejdsliv, som de er glade for langt op i alderen, også er dem, der har det allerbedst. Så hvordan får vi alder, arbejde, fællesskab og livskvalitet til at berige hinanden bedst muligt?
Læs mere