Beklager...

Denne siden findes ikke på norsk

Bli værende på denne siden | Fortsett til en lignende side på norsk

Efterskoler er utrolig populære herhjemme. Alene sidste skoleår startede 31.018 unge på én af landets mere end 240 efterskoler. Frisk luft for de unge i nye omgivelser er dog langt fra gratis. Derfor har jeg kigget nærmere på, hvad det koster at sende et barn på efterskole, og hvordan opholdet kan finansieres.  

Prisen afhænger af skolen 

Der er stor forskel på efterskoler, og det gør også udslag i prisen. Er det for eksempel en efterskole med rejseaktivitet, vil den være dyrere end en efterskole, hvor der ikke indgår udlandsophold. Efterskoler, der kræver særlige forhold som for eksempel heste til ridning, kan også have en højere pris end mere traditionelle efterskoler. 

Efterskolerne har en ugepris, som skolen selv fastsætter, og som derfor kan variere fra skole til skole. Et efterskoleophold varer typisk 42 uger. 

Et år på efterskole koster omkring 110.000 – 130.000 kr., og betalingen til et efterskoleophold består af egenbetaling og statslig elevstøtte. Størrelsen på den statslige elevstøtte afhænger af, hvor meget elevens forældre tjener to år før skolestart. Jo mindre forældrene tjener, jo mere modtager man i statslig elevstøtte, og dermed bliver den endelige egenbetaling for efterskoleopholdet lavere. Det er efterskolen, der på vegne af forældrene søger om statslig elevstøtte. 

Det beløb, forældrene skal betale, når den statslige elevstøtte er fratrukket ugeprisen, kaldes egenbetalingen. Egenbetalingen for et efterskoleophold ligger typisk på mellem 50.000 kr. og 100.000 kr. Man betaler typisk sit efterskoleophold i 10 rater.  
 

Når skolen er betalt, vil der ofte også være udgifter til lommepenge, tøj, transport mv. Et efterskoleophold betyder ofte, at dit barn ikke kan varetage et fritidsjob under opholdet. 

På Efterskoleforeningens hjemmeside ligger en beregner, hvor man kan udregne sin egenbetaling. 

Derudover er der mulighed for at få ekstra støtte - både gennem stipendier, som Efterskoleforeningen uddeler, og via en særlig pulje, som hver enkelt efterskole har til at hjælpe familier, der af den ene eller anden grund har svært ved selv at betale det fulde beløb. Det er ofte via efterskolen, at man får hjælp til at søge støtte.  

Sådan får du råd til opholdet 

Jo hurtigere du går i gang med at spare op, desto bedre. Og er der mere end tre år, til din teenager skal på efterskole, kan du overveje at investere pengene for eksempel via en månedsopsparing. Hvis du går i gang med at spare op seks år før, og du investerer i en global aktiefond med et forventeligt årligt afkast på 7%, vil du med en månedlig investering på 1000 kr., forventeligt stå med 89.000 kr. efter seks år. Husk, at investering ikke er uden risiko. 

Bor du i ejer- eller andelsbolig kan du se dine lån igennem. Måske kan du omlægge til afdragsfrihed og den vej igennem opnå en lavere ydelse på dit realkredit- eller andelsboliglån. Eller du kan måske forlænge løbetiden på dit lån fra 20 til 30 år og på den måde få en lavere ydelse. Har du opsparet friværdi i din bolig, kan du også få regnet på, om du kan tage et tillægslån. 
 

En udgift til efterskoleophold kan også muligvis betyde, at du skal pause anden opsparing eller opsparingen til pensionen, mens du har øgede udgifter. Men husk at få sat gang i opsparingen igen! 

Efterskolen er en investering i de unges sociale kompetencer 

At sende et barn på efterskole er en stor udgift, men for mange børn er det et livsgivende år og en helt særlig investering. En undersøgelse fra august sidste år viser, at det, mange tidligere elever fortæller om deres efterskoleår, også kan dokumenteres statistisk: Unge, der har gået på efterskole, har fem år efter opholdet stærkere sociale relationer og større tillid til både mennesker og samfund. 

Analysen dokumenterer tydelige og langvarige forskelle mellem unge, der har gået på efterskole, og deres jævnaldrende. 

Du kan læse mere om analysen på efterskolerne.dk 

Det privatøkonomiske hjørne

Jeg hedder Betina Grimstrup og er privatøkonomisk ekspert og talsperson for Nordea. I den rolle trækker jeg på mere end 20 års erfaring i banken og min viden om opsparing, pension og privatøkonomi generelt. Hvis du har ønsker til emner eller spørgsmål om privatøkonomi, er du velkommen til at sende mig en mail på betina.grimstrup [at] nordea.dk (betina[dot]grimstrup[at]nordea[dot]dk)

Her kan du læse lidt mere om mig.
Det privatøkonomiske hjørne
Privatøkonomi
Hvordan er din opfattelse af Nordea efter at have besøgt denne side? (Required)
* Påkrævede felter er markeret med en asterisk.
Overview

Det privatøkonomiske hjørne

De store økonomiske beslutninger tages, når hjernen får ferie

Når hjernen får ro, sker det ofte, at de gode idéer kommer myldrende. Så hvordan omsættes de fra tanke til handling? Det giver Betina Grimstrup sit bud på her.

Læs mere
study

Det privatøkonomiske hjørne

Sådan får du økonomien til at hænge sammen, når du flytter hjemmefra

September er lig med studiestart, og for mange er det startskuddet til at flytte hjemmefra og stå på egne ben. Men når man flyver fra reden og starter på en uddannelse, skal man pludselig forholde sig til en masse nye ting – blandt andet at få økonomien til at gå op.

Læs mere
Kvindelig studerende

Privatøkonomi

Tillykke med studiepladsen – sådan får du styr på din studieøkonomi

Forude venter nu nogle spændende år som studerende, hvor økonomien kan være lidt stram. Derfor har vi her samlet en masse gode råd, som du kan gøre brug af i de kommende år.

Læs mere