Sådan kommer du i gang med at investere for dine børn
2 min læsetid
Der er mange muligheder, når man gerne vil spare op til sine børns fremtid. I podcasten PengePulsen deler privatøkonomisk ekspert Betina Grimstrup sine bedste råd.
Antallet af nyoprettede børneopsparinger stiger, viser de nyeste tal fra Nordea. Men selvom forældre og bedsteforældre har fået øjnene yderligere op for opsparing til familiens mindste medlemmer, så kan det for mange være svært at komme i gang. For hvor skal man starte?
”En børneopsparing er der, hvor man skal starte. Simpelt og godt. Man kan sætte 6.000 kr. ind om året, og den er låst indtil, at børnene bliver en given alder,” fortæller Nordeas privatøkonomiske ekspert Betina Grimstrup i podcasten ’Pengepulsen’.
Her giver hun en masse råd og vejledning til, hvordan man kommer i gang – og også om de gode muligheder, der er for at investere pengene.
”I Nordea har vi en investeringsløsning, der hedder Nora. Jeg har den selv på min børneopsparing. Så svarer man på nogle spørgsmål igennem en investeringsrobot i sin mobilbank. Så får man en risikoprofil, og så vælger man den. Det er super nemt,” forklarer hun.
Betina Grimstrup vil nemlig gerne inspirere andre voksne til at komme i gang med at investere de penge, de lægger til side til børnene.
Selv blev hun i sin tid inspireret af sine børns bedsteforældre til at komme i gang med at spare op, fortæller hun i podcasten.
”Jeg har to børn, som i dag er 11 og 13 år, og deres opsparingsrejse startede faktisk igennem mine svigerforældre. Det var børnenes farmor og farfar, der egentlig havde lavet en opsparingskonto til børnene – det, der dengang hed børnebørnskonto. For vi stod i det travle børneliv med to små børn, men så tænkte vi, at det skal vi da også gøre. Så vi lavede en børneopsparing til vores børn,” fortæller Betina Grimstrup.
Du kan lytte og se hele episoden af podcasten i ’Pengepulsen’, som du finder her.
Ønsker du at læse mere om børneopsparing, kan du finde mere information her.
Fakta om børneopsparing
Du kan oprette en opsparing til børn mellem 0 og 14 år, og hvert barn må kun have én børneopsparing.
Du kan i alt indbetale 6.000 kr. om året, og der kan max. indbetales 72.000 kr. i alt.
Bindingsperiode Minimum 7 år.
Mulighed for at investere børneopsparingen og få et skattefrit afkast.
De globale aktier har indhentet en del, siden konflikten i Mellemøsten blussede op. Nordeas chefstrateg Josephine Cetti forklarer, at især AI-optimisme har trukket aktier i plus på det seneste.
Markedsopdatering: Status på Irankonflikten og aktiernes potentielle faldgruber
74 dage ind i Irankonflikten kan markedet stadig ikke finde hoved og hale i situationens alvor. For mens aktierne sætter nye rekorder, ligger renterne på obligationsmarkedet fortsat meget højt. Derfor skal man være opmærksom på aktiernes potentielle snubletråde.