Solid fremgang for dansk økonomi

Fremgang med store udsving

Dansk økonomi har været igennem en turbulent periode over de sidste to år. De kvartalsvise data er bølget frem og tilbage, og udsvingene har generelt været større end tidligere. Et tydeligt eksempel er udviklingen i de sidste tre måneder af 2023, hvor den samlede aktivitet steg 2,6% sammenlignet med de foregående tre måneder. Ses der bort fra de store bevægelser under COVID-19-pandemien, er det kun sket én gang tidligere de sidste 25 år, at dansk økonomi er vokset så hurtigt over ét enkelt kvartal. 

Ses der igennem de store udsving, er Danmarks BNP steget med mere end 10% over de seneste fire år. Til sammenligning tog det mere end dobbelt så lang tid at skabe den tilsvarende fremgang i årene efter finanskrisen. De seneste års udvikling i dansk økonomi er endnu mere bemærkelsesværdig, fordi der i samme periode har været økonomisk stagnation på flere af de vigtigste eksportmarkeder. 

Vi forventer, at fremgangen fortsætter i dansk økonomi i prognoseperioden. I år ventes en BNP-vækst på 2,5%. Det er lidt højere end sidste år, men det skyldes især en meget stærk afslutning på 2023, som skaber et højt indgangsniveau til 2024. I 2025 ventes BNP-væksten at aftage til 1,5%. 

Set i forhold til vores prognose fra januar har vi opjusteret forventningerne til indeværende år markant. Det skyldes dog især store revisioner af de historiske BNP-tal og den stærke afslutning på sidste år, som rent statistisk fører til høj vækst i år, selv hvis der ikke er tale om fremgang fra kvartal til kvartal. For 2025 er vækstforventningerne derimod dæmpet en smule.

3 / DANMARK: MAKROØKONOMISKE NØGLETAL

Privatforbruget genvinder momentum

I 2022 faldt forbruget i de danske husholdninger med 1,4 %, primært som følge af lavere købekraft, stigende renter og et ekstraordinært højt forbrugsniveau under COVID-19-pandemien. I løbet af 2023 begyndte forbruget dog igen at stige, og husholdningernes syn på den økonomiske udvikling er også blevet mere positiv – omend selve niveauet dog fortsat er relativt lavt. 

Vi forventer, at det private forbrug vil vokse yderligere i prognoseperioden, primært som følge af den positive reallønsvækst. Således steg lønningerne i den private sektor sidste år med mere end 4%, hvilket er det højeste niveau i mange år. Med de indgående overenskomstforhandlinger på både det offentlige- og private arbejdsmarked er der udsigt til, at den høje lønvækst fortsætter i 2024 og dermed sikrer en betydelig fremgang i husholdningernes købekraft. 

Derudover vil også tilbagebetalingen af for meget betalt boligskat kunne løfte forbruget. Endelig vedtog Folketinget sidste år en ny skattereform. Den skal efter planen indfases over de kommende år og indeholder blandt andet en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, der vil kunne løfte husholdningernes forbrug yderligere.

Stærke offentlige finanser

Ifølge de foreløbige opgørelse var overskuddet på de offentlige finanser sidste år på 87 mia. kroner, svarende til mere end 3%  af BNP.  Det var sjette år i træk med overskud, og Danmark har i flere år placeret sig blandt de lande i EU med de mest solide offentlige finanser. 

Overskuddet de seneste to år er ekstra bemærkelsesværdigt, fordi indtægterne fra pensionsafkastskatten i både 2022 og 2023 har været markant lavere end tidligere. Til gengæld er de offentlige indtægter de seneste år blevet styrket af et stort løft i indtægter fra personskatterne som følge af den betydelige fremgang i beskæftigelsen. 

De store overskud på den offentlige saldo har også sat sit præg på bruttogælden, der er faldet støt de sidste 10 år. Faldet i gælden er sket, selvom der ved udgangen af marts stod mere end 230 mia. kroner på statens konto i Nationalbanken. Nettogælden er derfor faldet endnu hurtigere, og samlet har den offentlige sektor da også en finansiel nettoformue på godt 700 mia. kroner, svarende til omkring 20% af BNP. 

Modsatrettede kræfter på boligmarkedet

Salgspriserne på parcel- og rækkehuse steg kraftigt  fra midten af 2020 og et par år frem. Her blev priserne drevet frem af en kombination af stigende beskæftigelse, lave finansieringsomkostninger og færre boliger til salg. I midten af 2022 begyndte priserne dog at trække lavere som reaktion på de store rentestigninger og den højere inflation. Det betød, at de gennemsnitlige huspriser i 2023 faldt med 2,7%, hvilket var det første år med prisfald i mere end 10 år. 

Vi forventer, at huspriserne over de kommende år kun vil stige en smule hurtigere end inflationen, da eftervirkningerne fra de højere finansieringsomkostninger fortsat vil præge udviklingen på boligmarkedet. Samtidig vil markedet skulle absorbere et større udbud af boliger til salg, der er i gang med at blive normaliseret efter nogle år med usædvanlig lav aktivitet. Omvendt vil udviklingen på boligmarkedet blive understøttet af boligskattereformen, der betyder af ca. 8 ud af 10 boligejere skal betale lavere samlede boligskatter. Den rekordhøje beskæftigelse og de store lønstigninger vil holde en solid hånd under prisdannelsen. Det ses ved, at restancer og antallet af tvangsauktioner fortsat er på et meget lavt niveau.

På markedet for ejerlejligheder steg antallet af handler betydeligt i løbet af 2023, da nye boligkøbere i mange tilfælde derved kunne opnå en skatterabat inden indførelsen af det nye skattesystem ved indgangen til 2024. Det har imidlertid efterladt et ”hul” i markedet, og de foreløbige tal tyder da også på mindre prisfald på ejerlejlighedsmarkedet siden starten af året. For 2024 som gennemsnit venter vi, at priserne på ejerlejligheder vil være tæt på uforandret målt i forhold til sidste år.

Rentenedsættelserne er rykket nærmere

Vi forventer, at ECB vil sænke styringsrenten første gang i juni efterfulgt af to yderligere rentenedsættelser frem mod årsskiftet. 

Den danske krone har i længere tid handlet meget stabilt over for euroen, og Nationalbanken har heller ikke haft behov for at intervenere på valutamarkedet siden starten af 2023. Derfor vil Nationalbanken med meget stor sandsynlighed vælge at følge ECB, så den danske styringsrente fortsat vil ligge 0,4 procentpoint lavere end i euroområdet. Behovet for en lavere rente i Danmark for at forsvare fastkurspolitikken skyldes bl.a. det meget store overskud på betalingsbalancen.

Det vil i givet fald medføre, at renten på indlån i Nationalbanken vil falde til 2,85% ved årets udgang mod 3,60% i dag. De kvartalsvise rentenedsættelser forventes at fortsætte frem mod udgangen af 2025. 

Læs mere i Nordea Economic Outlook.