Anteeksi...

Sivua ei ole saatavilla suomeksi

Pysy sivulla | Siirry aiheeseen liittyvälle suomenkieliselle sivulle

At spare op til sine børn er en velkendt disciplin. Men skal pengene så også investeres? Det spørgsmål er der mange, der stiller sig selv – og flere ender med et ja.  

Nordeas egne tal taler deres tydelige sprog. I maj 2026 havde Nordea 15 pct. flere kunder med en såkaldt hybridtilgang – en kombination af opsparing og investering til børn – end samme måned året før. 

»Vi ser rigtig gerne, at flere forældre og bedsteforældre vælger at investere børnenes opsparing. Derfor opfordrer vi vores kunder til at overveje, om børnenes opsparing kan arbejde bedre gennem investering frem for at stå kontant. Vores fokus har betydet, at der i dag er flere investerede midler end kontante, og det seneste år har vi set en markant stigning i antallet af kunder, der vælger at gå den vej,« fortæller privatkundedirektør Ulrik Johannessen i Nordea Danmark til Finans. 

Overblik: Sådan kan du spare op og investere til børn

 

Det er aldrig for sent at begynde 

Det glæder også Nordeas privatøkonomiske ekspert Betina Grimstrup, at flere har fået øjnene op for, at man kan investere de penge, man sætter til side til at hjælpe sine børn i fremtiden. Hun fortæller samtidig, at en af de mest udbredte misforståelser om investering til børn, er, at man skal være tidligt ude, hvis det skal kunne betale sig.  

Betina Grimstrup bliver jævnligt spurgt, om det overhovedet kan betale sig at begynde at investere for en teenager på 16 år, og svaret er klart ja – forudsat at pengene ikke skal bruges inden for de næste tre år. 

Med en gaveopsparing kan pengene endda bindes helt frem til barnet fylder 29 år, hvilket giver et markant andet tidsperspektiv end den klassiske børneopsparing – og dermed bedre mulighed for, at investeringerne kan nå at vokse. 

»Om der er tre eller ti år til, at pengene skal gives videre, er den økonomiske dannelse måske i virkeligheden en lige så stor hjælp, som pengene er – hvis ikke større i nogle tilfælde. Når du investerer på vegne af din teenager, så inddrag gerne barnet i dine overvejelser. Det kan være lærerigt for den unge,« siger Betina Grimstrup.

Kom godt i gang – fem gode råd

  • Start med børneopsparingen – den er enkel, og afkastet er skattefrit.
  • Overvej tidshorisonten – jo længere tid der er, til pengene skal bruges, jo mere kan de nå at vokse.
  • Det er aldrig for sent – selv hvis barnet er 15-16 år, kan det stadig give god mening at investere.
  • Inddrag dit barn – brug investeringen som afsæt for en snak om økonomi og fremtidsdrømme.
  • Sæt det i system – en automatisk månedlig overførsel gør det nemt at holde fast. 
Helge J. Pedersen and Samir Barki in a podcast studio

Podcast

Høgeagtig Fed styrker dollaren

Renten blev som ventet sat op på ugens vigtige rentemøde i Fed, og høgeagtige signaler fra Kevin Warsh & Co. medvirkede til at styrke dollaren og stabilisere de lange renter, som også har nydt godt af faldende oliepriser. En tilsvarende rentestigning i Japan hjalp dog ikke yennen, som fortsat er under pres. I næste uge offentliggøres vigtige nøgletal for den økonomiske udvikling i euroområdet, og så er der rentemøder i Norge og Sverige.

Læs mere
Iværksættere

PengePulsen

Første møde i banken: Her er de bedste råd til nye iværksættere

Skal du starte ny virksomhed? For nogle iværksættere kan det første møde med banken virke skræmmende, men der er masser af gode råd at hente.

Læs mere

Boligøkonomens hjørne

Forventninger til F1-, F3- og F5-renten 1. januar 2027

Den næste auktion over rentetilpasningslån er i november, og den får betydning for boligejere, der skal have ny rente på deres F1-, F3- eller F5-lån 1. januar 2027.

Læs mere