De fleste danskere ønsker at bo i ejerbolig, men for førstegangskøberne kan der være mange spørgsmål. For hvordan griber man processen an, og hvad bør man vide, inden man går i gang?
Det er altid en individuel vurdering – men der er tommelfingerregler
Der er ikke to familier, der er ens, så derfor foretager banken altid en individuel vurdering, når en potentiel køber henvender sig. Men helt generelt har jeg tre gode råd til boligkøberne:
Læs også: Hvilke regler skal opfyldes for at få et boliglån?
For det første – spar op
Lovgivningen indeholder regler, som boligkøberne skal leve op til, før de kan få lov til at låne penge til et boligkøb. Et af de vigtigste krav er, at boligkøberne som udgangspunkt har sparet minimum 5 pct. af købsprisen op.
Dertil kommer udgifter til tinglysning af skøde, flytteomkostninger, advokat, bygningssagkyndig, ejerskifteforsikring og flytteomkostninger. Der er også udgifter til optagelse og tinglysning af bank- og realkreditlån, men de kan ofte lægges oven i lånet.
For en bolig til 2 mio. kr. kan det derfor hurtigt betyde, at man skal have sparet mindst 100.000 kr. op til udbetalingen og derudover mindst 50.000 kr. til alt det løse. Derfor er det en god idé, at man går i gang med at spare op i god tid inden, man forventer at købe bolig.
Samtidig viser man banken, at man er i stand til at lægge penge til side – og det er vigtigt. For når man ejer fast ejendom, vil der løbende komme uforudsete udgifter.
Estimerede købsomkostninger ved en bolig til 2 mio. kr. |
| Udbetaling | 100.000 kr. |
| Skøde | 13.850 kr. |
| Advokat | 10.000 kr. |
| Bygningssagkyndig | 7.000 kr. |
| Ejerskifteforsikring | 10.000 kr. |
| Flytteomkostninger | 10.000 kr. |
| Istandsættelse | 20.000 kr. |
| I alt | 170.850 kr. |
| Kilde: Nordea Kredit | |
| Anm.: Der er også udgifter til optagelse og tinglysning af bank- og realkreditlån. |
| Udgifterne kan ofte medfinansieres, dvs. lægges oven i lånet. |
For det andet – få styr på, hvordan du bruger dine penge
Et andet godt råd til førstegangskøberne er at opstille et realistisk budget. Man kan nemlig ikke blive kreditgodkendt, hvis der ikke er en plan for, hvordan man tilbagebetaler lånet. Derfor bør man skabe overblik over, hvordan man bruger sine penge i dag, og hvilke ændringer der kommer til at ske, hvis man køber ejerbolig.
Det er vigtigt, at man er realistisk, når man opstiller budgettet. Alle kan leve af pasta og rugbrødsmadder i en uge, men det er de færreste, der kan holde til det i længere tid. Og hvis man er vant til at bruge mange penge på café, rejser, tøj og fastfood, bør man grundigt overveje, om det er noget, man har lyst til at ændre på fremadrettet.
Læs også: Så meget koster det at købe ejerbolig
Det er også vigtigt, at man tænker langsigtet, når man opstiller budgettet. For drømmer man for eksempel om et stort bryllup eller familieforøgelse indenfor en overskuelig årrække, er det vigtigt, at det tænkes ind i budgettet – også selvom planerne ikke er aktuelle lige nu.
For det tredje – forvent at du skal gå på kompromis
Mit tredje og sidste råd er – at du skal forvente, at gå på kompromis, når du er på boligjagt. Det er nemlig sjældent, at man kan få det hele. Så begyndt allerede nu at overveje, hvilke forhold, der er vigtigst.
Drømmer du fx om den helt rigtige beliggenhed, eller lægger du større vægt på antallet af kvadratmetre, eller at boligen har nyt køkken og bad?
Mange gange er det ikke nødvendigt at sætte flueben ud for alle ønsker, for at man bliver glad for sin nye bolig. Og vælger man en lidt billigere bolig, tager det normalt heller ikke nær så lang tid at spare op. Så måske behøver ønskesedlen til det første boligkøb ikke at være helt så lang?