Anteeksi...

Sivua ei ole saatavilla suomeksi

Pysy sivulla | Siirry aiheeseen liittyvälle suomenkieliselle sivulle

Lige siden iranerne tilbage i marts gjorde alvor af deres trusler om at lukke Hormuzstrædet, hvor ca. 20 procent af verdens daglige olieforbrug fragtes gennem, har det været tydeligt, at amerikanerne med Trump i spidsen har ledt med lys og lygte efter en vej ud af konflikten. For selvom den låste situation ikke har været spiselig for hverken iranerne eller amerikanerne, har de tårnhøje oliepriser sat et solidt tryk på Trump, som ude i horisonten kan skimte et midtvejsvalg, hvor meningsmålingerne bare er gået fra ondt til værre i takt med, at konflikten har udspillet sig.

Nu har Irans præsident Masoud Pezeshkian og USA's præsident Donald Trump underskrevet et forståelsespapir, der består af 14 punkter, som danner rammen om de videre forhandlinger om blandt andet Irans atomprogram. Selvom det endnu er uklart, hvor store indrømmelser amerikanerne må give, er det tydeligt, at der skal sluges adskillige kameler. En udvikling, der skaber optimisme på markederne:

"Lige siden våbenhvilen kom på plads i marts, har markederne haft en klar overbevisning om, at konflikten ville være midlertidig. Derfor er de fleste aktieindeks også steget pænt, men det har især været på grund af meget stærke afkast til tech-aktierne. Årsagen til, at særligt tech-aktierne har høstet frugterne, skyldes, først og fremmest at der har været nogle kraftige opjusteringer til deres fremtidige indtjening. Men det skyldes også, at de ikke i lige så høj grad som andre sektorer rammes af de højere energipriser, som lukningen af Hormuzstrædet har medført," siger chefstrateg i Nordea, Josephine Cetti.

Trods en noget kaotisk udvikling i forhandlingerne i Schweiz over weekenden ser det ud til, at USA og Iran fortsat forsøger at komme i mål med en endelig aftale inden de 60 dage er gået. Trafikken gennem Hormuzstrædet ser ud til at være steget betydeligt i weekenden, selvom Iran på et tidspunkt meldte ud, at de havde lukket strædet igen. Lørdag kunne US Central Command oplyse, at 17 millioner tønder olie havde passeret strædet.

Josephine Cetti, chefstrateg i Nordea

”Så længe begge parter fortsætter med at signalere, at de ikke ønsker at genoptage kamphandlingerne – uagtet at kommunikationen løbende kører skævt – bør man forvente en yderligere normalisering af oliestrømmen fra regionen. Vi kan derfor godt ende med en stabilisering af oliemarkederne hurtigere, end vi havde forventet for blot uger siden – også set i lyset af, at olieaktiverne har taget mindre skade end frygtet. Min forventning er, at vi den kommende tid vil se et comeback til resten af markedet, fordi vi ikke skal bekymre os så meget om høje energipriser længere," uddyber Josephine Cetti.

Med udsigten til en permanent åbning af Hormuzstrædet begynder markedet at indprise den nye virkelighed. Ifølge Josephine Cetti har det ført til en såkaldt ’pro-vækst rotation’, hvor investorerne rykker mere over i cykliske aktier såsom industriaktier og råvareaktier og ud af de defensive sektorer. Også finansaktier er kommet godt igen. I sidste uge steg europæiske banker over 10 pct., mens amerikanske banker også fulgte trop. Tech-aktierne har man indtil videre holdt fast i, og deres optur fortsætter ufortrødent. Denne overordnede udvikling forventer Josephine Cetti fortsætter, hvilket vil føre til et bredt funderet opsving. 

Høje benzinpriser har presset Trump til indrømmelser

Presset har også været stort på Trump, for med et midtvejsvalg til efteråret, hvor udsigterne ikke ser gode ud for republikanerne, er der behov for at få slukket flest mulige ildebrande.

Her har den altoverskyggende hovedpine været de høje benzinpriser, som særligt mærkes blandt amerikanerne, der i langt mindre grad har skiftet fossilbilen ud med en elbil. Alene udsigten til en fredsplan letter derfor trykket markant på olieprisen, som mandag står i godt 78 dollars, hvilket er mærkbart under niveauerne fra maj, hvor prisen på en tønde var over 120 dollars.

"Nu kan vi så tage hul på diskussionen om Irans atomprogram, men derudover er den helt store udfordring Israel, som er ekstremt utilfreds og ikke anerkender aftalen. Derfor skal Trump vise, at han kan få styr på Israel, så de ikke bomber videre og trækker tæppet væk under aftalen, hvilket allerede har vist sig problematisk," siger Josephine Cetti, chefstrateg i Nordea.

Risikoen for, at aftalen falder til jorden, er derfor stadig til stede. Men da det står klart for begge parter, at status quo er uholdbar, ligger der nok en løsning i én eller anden form sidst på sommeren.

Tidslinje: Irankonflikten

  • 28. februar: USA og Israel indleder angreb på Iran.
     
  • 2. marts: Iran lukker Hormuzstrædet, hvilket får olieprisen til at stige markant.
     
  • 8. april: USA og Iran indgår to ugers våbenhvile.
     
  • 10. april: Den amerikanske vicepræsident JD Vance indleder fredsforhandlinger med iranske repræsentater i Islamabad, Pakistan.
     
  • 12. april: USA blokerer Hormuzstrædet, så iranske skibe ikke kan fragte olie ud.
     
  • 17. juni: USA og Iran underskriver en 14 punkters rammeaftale, som skal bane vejen til en varig fredsaftale. 
Chefstrategens hjørne
Helge J. Pedersen, Anders Svendsen and Samir Barki

Podcast

Nye signaler fra Fed og fred i Mellemøsten

Det har været en begivenhedsrig uge på de finansielle markeder, hvor det første rentemøde med Kevin Warsh som chef for Fed og en underskreven fredsaftale mellem USA og Iran har sat dagsordenen.

Læs mere
Engineers looking at turbine

Finansielle markeder og investering

Et år efter: Fortsat stærk investorinteresse for Empower Europe-fonden

Et år efter lanceringen har Nordeas fond Empower Europe tiltrukket EUR 870 mio., hvilket understreger den fortsatte interesse for investeringsmuligheder med fokus på Europas langsigtede udvikling. Den stærke tilgang gør fonden til en de stærkeste lanceringer hos Nordea Asset Management de seneste år.

Læs mere
European flags in Brussels

Finansielle markeder og investering

Populær fond, der investerer i Europas uafhængighed, fylder 1 år

På blot ét år har investorerne sendt knapt fem mia. kr. efter fonden Nordea Empower Europe, som investerer i et uafhængigt Europa, der skal genvinde kontrollen over sin energi, produktion og sikkerhed. En dagsorden, der stadig er lige påtrængende.

Læs mere