Sorry...

This page does not exist in your language. You will be taken to a related page.

Stay on this page | Continue

De unge kvinder har i gennemsnit 65 procent af deres opsparing stående kontant, mens tallet for mænd ligger på 56 procent. Det betyder, at mændene investerer en større del af deres midler – 44 procent – mod kvindernes 35 procent. 
 

Tallene viser samtidig, at selvom færre unge kvinder investerer, så investerer de lige så meget som mændene, når de først går i gang. Blandt de aktive investorer i aldersgruppen har begge køn nemlig i gennemsnit investeret omkring 125.000 kroner. 
 

Der er også forskel på, hvordan de unge investerer. Kvinder foretrækker typisk fonde, hvor risikoen er spredt på tværs af flere selskaber, mens mænd oftere vælger enkeltaktier. Det afspejler et velkendt mønster: Kvinderne prioriterer risikospredning og enkelhed, mens mænd i højere grad søger specifikke selskaber. Hvad der er det rette valg, afhænger både af risikovillighed, interesse for investering, og hvor enkel en investeringsform man ønsker. 

 

Hvad kan investering vokse sig til:  

 

At investere er selvfølgelig aldrig uden risiko, men har du for eksempel 50.000 kroner stående kontant i seks år, vil du kunne gå glip af næsten 25.000 kroner i potentielt afkast ved ikke at investere dem. Det skyldes både markedsafkastet og rentes rente-effekten — dvs. afkastet på det afkast, der allerede er tjent. 
 

Stod pengene derimod kontant, ville de kun være steget med knap 500 kr. Og her er inflationen ikke medregnet. Fratrækker man inflationen, ville din købekraft være faldet med ca. 5.000 kr.  
 

Uanset om vi investerer vores penge eller ej, er det fornuftigt at tage højde for inflationen. Inflation er et udtryk for, hvor meget priserne på forskellige varer og services løbende stiger. 
 

Ifølge Finans Danmarks forventninger til inflationen, er den på 1,8% om året.  
 

(Eksemplet er lavet ud fra en investering i globale aktier. Omkostninger er ikke fratrukket) 

 

Hvornår bør unge ikke investere? 

 

Selvom investering på lang sigt kan være en fordel, er der situationer, hvor kontanter er bedre: 

  • Hvis pengene skal bruges inden for tre år. 
  • Hvis opsparingen er øremærket til for eksempel bolig eller rejse. 
  • Hvis man ikke har en kontant buffer svarende til cirka tre måneders indtægt.

Råd til dig, der gerne vil i gang med at investere

  • Start småt – og start nu. 
    Du behøver ikke være ekspert for at komme i gang.
  • Gør det enkelt. 
    Start for eksempel med en investeringsforening, der automatisk spreder risikoen.
  • Automatisér investeringerne. 
    En fast månedlig investering kan gøre en stor forskel over tid.
  • Tal åbent om investering. 
    Det er ofte nemmere at komme i gang, når man deler erfaringer med andre. 


Kvinder er generelt gode til at spare op, men deres store andel af kontanter gør, at mange unge kvinder går glip af betydelige potentielle afkast. Mændenes investeringsadfærd viser, at det kan betale sig at begynde tidligere og tage lidt mere risiko. 

Når kvinder først investerer, gør de det på samme niveau som mænd. Derfor handler det ikke om kompetencer — men om at tage det første skridt. 

Det privatøkonomiske hjørne

Jeg hedder Betina Grimstrup og er privatøkonomisk ekspert og talsperson for Nordea. I den rolle trækker jeg på mere end 20 års erfaring i banken og min viden om opsparing, pension og privatøkonomi generelt. Hvis du har ønsker til emner eller spørgsmål om privatøkonomi, er du velkommen til at sende mig en mail på betina.grimstrup [at] nordea.dk (betina[dot]grimstrup[at]nordea[dot]dk)

Her kan du læse lidt mere om mig.
Det privatøkonomiske hjørne
Privatøkonomi
Hvordan er din opfattelse af Nordea efter at have besøgt denne side?
Aram Ostadian-Binai

Indsigter

Alle skal have mulighed for at bidrage til samfundet og fællesskabet

I krydsfeltet mellem køn, etnicitet, magt og økonomi lægger Aram Ostadian-Binai sine kræfter i at bidrage til, at alle kvinder får lige muligheder for at føle sig set, hørt og inkluderet i samfundet.

Læs mere
Emma Holten

Indsigter

Omsorg er fremtidens valuta

Måske har kvinder regnet noget ud om det gode liv, som mænd bliver snydt for. I hvert fald synes forfatter og feminist Emma Holten, det kunne være spændende, hvis kvinders liv blev set som et ideal.

Læs mere
Fun in winter park

Forbrugerøkonomens hjørne

Skal du på vinterferie i udlandet? Her er fire gode råd til betaling på ferien

Uge syv og otte nærmer sig med hastige skridt, og det betyder for mange skiferie eller rejser til varmere himmelstrøg. Det betyder også, at det er en god idé at få styr på betaling og valuta, hvis du skal på ferie.

Læs mere