USA's voksende statsgæld risikerer at presse de danske boligrenter op

 USA's voksende statsgæld påvirker danske boligrenter

For få uger siden vedtog Repræsentanternes Hus Trumps ”One Big Beautiful Bill” med et flertal på blot én stemme. Pakken skal også igennem Senatet, men da Republikanerne har flertallet (53-47), forventer jeg, at mange af de store linjer bibeholdes, selvom flere senatorer er kritiske. I modsat fald vil Donald Trump blive ydmyget, hvilket Republikanerne ikke ønsker.

”One Big Beautiful Bill” indebærer blandt andet en forlængelse af Trumps skattelettelser fra 2017, bedre fradragsmuligheder og skattefrihed på drikkepenge og overarbejde. Men eftersom den amerikanske statsgæld allerede udgør 122 % af BNP, har pakken skabt stor bekymring på rentemarkederne. Det er nemlig ikke uden risiko, hvis statsgælden bliver alt for stor.

Skattelettelserne har som mål at stimulere den amerikanske økonomi og derved afbøde nogle af de negative effekter, som højere toldsatser har på forbruget. Men da det forventede bidrag til BNP-væksten er markant mindre end stigningen i statsgælden, er pakken ikke bæredygtig.

Gælden skal være bæredygtig

For at et lands gældsvækst kan anses som bæredygtig på langt sigt, må den nemlig ikke overstige den økonomiske vækst. Og ifølge beregninger fra  Penn Wharton University of Pennsylvania vil amerikansk BNP om ti år være blot 0,5 % højere som følge af pakken, mens statsgælden vil være 7,2 % højere. Med andre ord: Gælden vil vokse væsentligt hurtigere end økonomien, og det er problematisk.

For når man har en stor gæld, betaler man også et stort beløb i renter. De amerikanske renteudgifter udgør allerede 15 % af de samlede offentlige udgifter, og det er én af årsagerne til, at kreditvurderingsinstituttet Moody's for nyligt valgte at nedgradere USA’s kreditværdighed.

Investorernes bekymringer afspejles i renten på 30-årige amerikanske statsobligationer. Den er steget til cirka 5 %, og bortset fra en kort periode i 2023 er den nu på det højeste niveau siden 2007. Investorerne kræver dermed en højere rente end tidligere for at låne penge til den amerikanske stat, fordi gældsbyrden er vokset markant.

Udviklingen risikerer endda at blive selvforstærkende, da stigende renter øger statens renteudgifter og dermed accelererer gældsvæksten yderligere.

Den svækkede dollar afbøder noget af presset, da en svag dollar gør det billigere for udenlandske investorer at købe amerikanske obligationer. Alligevel må vi forvente, at den høje rente på den 30-årige amerikanske statsobligation er kommet for at blive.

Den amerikanske centralbank holder renten i ro

Alt dette er Fed naturligvis opmærksom på. I kombination med fortsat bekymring over inflationsudsigterne – ikke mindst på grund af toldkrigen – taler det for, at Fed holder renten i ro, og det får i givet fald også betydning for de danske boligejere.

De globale rentemarkeder er nemlig tæt forbundne, og da USA er verdens største økonomi, er det typisk Fed, der sætter kursen. Kigger jeg i krystalkuglen, forventer jeg derfor, at den 30-årige realkreditrente er tæt på bunden, og at vi generelt ser ind i en årrække med svagt stigende lange renter.

Derved får de amerikanske politikeres økonomiske uansvarlighed også indirekte betydning for de danske boligejere.

​