Det privatøkonomiske hjørne

Jeg hedder Betina Grimstrup og er privatøkonomisk ekspert og talsperson for Nordea. I den rolle trækker jeg på mere end 20 års erfaring i banken og min viden om opsparing, pension og privatøkonomi generelt. Hvis du har ønsker til emner eller spørgsmål om privatøkonomi, er du velkommen til at sende mig en mail på betina.grimstrup [at] nordea.dk (betina[dot]grimstrup[at]nordea[dot]dk)

Her kan du læse lidt mere om mig.

Zero-based budget bygger på et enkelt princip: Hver eneste krone, du tjener, skal have et specifikt formål.

Det handler ikke om at bruge alle dine penge, men om at planlægge præcis, hvad de skal bruges til, inden måneden begynder. Når du er færdig med at fordele din indkomst, skal resultatet være nul – deraf navnet. Får du for eksempel 10.000 kr. udbetalt, skal de 10.000 kr. fordeles ud på månedens udgifter. Jeg uddyber nedenfor.

Fordelene er til at få øje på

Når du vælger at følge et Zero-based budget, opnår du flere fordele:

Farvel til økonomisk bekymring: Forestil dig følelsen af at vide præcis, hvad hver eneste krone skal bruges til. Det giver en ro i sindet, som mange oplever som befriende, fordi det mindsker økonomisk usikkerhed og i stedet giver dig kontrol.

Prioritering bliver lettere: Når du på forhånd har besluttet, hvad dine penge skal bruges til, bliver det naturligt at fokusere på det, der virkelig betyder noget for dig.

Langsigtede mål kommer i fokus: Drømmer du om en solid opsparing, en særlig rejse eller at blive gældfri? Med Zero-based budget sikrer du, at der målrettet bliver sat penge af til dine mål.

Impulskøb reduceres: En overraskende effekter er, hvordan impulskøb næsten automatisk reduceres. Når hver krone allerede har et formål, bliver det lettere at modstå fristelser i hverdagen.

Sådan kommer du i gang – trin for trin

At implementere et zero-based budget er overraskende enkelt. Her er den praktiske guide:

  • Kortlæg din indkomst

Start med at beregne din samlede månedlige indkomst fra alle kilder – løn, børnepenge, SU mv. Dette beløb er fundamentet for dit budget.

  • Skab klare kategorier

Inddel dine udgifter i kategorier som for eksempel:

  • Bolig (+el, vand, varme)
  • Mad
  • Forsikringer
  • Transport
  • Gæld
  • Opsparing
  • Fornøjelser, gaver, tøj, take away.

Jo mere specifik du er i dine kategorier, desto bedre overblik.

  • Fordel hver eneste krone

Nu kommer det vigtige arbejde: Fordel hele din indkomst på de forskellige kategorier. Start med de absolutte nødvendigheder. Det er ofte husleje, mad, forsikringer og transport. Fortsæt derefter med vigtige poster som opsparing og afdrag på gæld. Afslut med penge til cafébesøg, og andre fornøjelser.

  • Nå til nul

Når du er færdig med fordelingen, skal regnestykket gå op: Din indkomst minus alle udgifter skal give præcis nul. Har du penge til overs, skal de placeres et sted – måske ekstra opsparing. Er du i minus, må du justere dine udgifter, indtil balancen er genoprettet.

  • Hold løbende øje

Et budget er ikke noget, du laver én gang og så glemmer. Betragt dit budget som et levende værktøj, der udvikler sig sammen med din økonomi. Det kræver justeringer undervejs.

  • Månedlig evaluering

Ved månedens afslutning gør du status. Hvad fungerede godt? Er der noget der skal tilpasses? Brug dine erfaringer til at forfine næste måneds budget.

Find Nordeas budgetskabelon her
 

En investering i din økonomiske fremtid

At indføre et budget kræver en indsats i begyndelsen, men udbyttet er det hele værd.

Det er ikke vigtigt, hvilken budgetmetode du vælger, Men det er vigtigt at have et budget. Om du foretrækker et skema fra banken, dit eget excel-ark, det klassiske kuvertsystem eller Zero-based-budget er underordnet. Det afgørende er, at du aktivt tager styringen over dine penge.

Den tid, du investerer i at få styr på økonomien, kommer gavmildt tilbage i form af mindre stress, bedre søvn og flere penge til det, der virkelig betyder noget for dig.

Det privatøkonomiske hjørne
Privatøkonomi
Hvordan er din opfattelse af Nordea efter at have besøgt denne side?
pige på cykel

Det privatøkonomiske hjørne

Få mest muligt ud af din aktiesparekonto, inden året slutter

2025 har været et år med udsving på aktiemarkederne, og mange danskere har oplevet en stigning i værdien af deres aktiesparekonto. Det kan påvirke, hvor meget du kan indbetale både nu og i det kommende år. Her er, hvad du bør gøre, inden året slutter.

Læs mere
Woman reading on screen

Privatøkonomi

Det hittede hos læserne i 2025

Boligrenter er en favorit, men også emner som aktiesparekonto, gamle pengesedler og tips til at gå tidligt på pension er blandt de mest læste artikler på Nyt fra Nordea i 2025.

Læs mere
Heidi og familien spiser brunch på La Santa

Privatøkonomi

Livet som ”empty nester” har givet frihed, energi og værdifulde minder

Fælles oplevelser er omdrejningspunktet for Heidis Daugaards familie, efter at de fire sammenbragte børn er flyttet hjemmefra. Den tomme rede har givet vemod – men også en helt ny og sprudlende frihed.

Læs mere