Beklager...

Denne siden findes ikke på norsk

Bli værende på denne siden | Fortsett til en lignende side på norsk

Nordea sælger sine polske bank-, livsforsikrings- og finansieringsaktiviteter til PKO Bank Polski

Selskabsmeddelelse | 12-06-2013 19:30

- Vi har i de seneste ti år opbygget en stærk forretning i Polen. Salget er en rationel strukturel ændring for alle involverede parter. Det vil bidrage positivt til Nordeas langsigtede finansielle mål og det fortsatte arbejde med at udvikle vores forretning og serviceydelser. Samtidig bliver vores kunder og medarbejdere i Polen en del af en førende polsk bank, siger Nordeas koncernchef Christian Clausen.

Transaktionen ventes at føre til en mindre kapitalgevinst og resultateffekt. Desuden har den en positiv effekt på Nordea koncernens kernekapitalprocent eksklusive hybridkapital på ca. 50 bp, hvoraf ca. halvdelen forventes realiseret umiddelbart ved transaktionens gennemførelse[2].

I de senere år er polske banker blevet pålagt øgede krav i forhold til virksomhedsledelse og drift, herunder et krav om at børsnotere mindst 25 pct. af bankens aktier på børsen i Warszawa, hvor det frie omløb af aktier i Nordea Bank Polska i dag er 0,8 pct. Disse krav gør det stadig vanskeligere at opretholde Nordeas fælles driftsmodel, som anvendes på tværs af alle andre markeder. Samtidig vil det kræve betydelige investeringer at opnå den størrelse, der er nødvendig som følge af konsolideringen af det polske bankmarked.

- Denne transaktion er et led i gennemførelsen af Nordeas strategi. Vi fortsætter arbejdet med at skabe fremtidens relationsbank, der bygger på den stabilitet, som kun kan opnås med en egenkapitalforrentning i topklasse, et solidt kapitalgrundlag og lav volatilitet. Salget er i overensstemmelse med implementeringen af planen om at levere stærk lønsomhed inden for alle områder, enheder og segmenter i banken, siger Christian Clausen.

Transaktionen forventes gennemført i løbet af 2013 og skal godkendes af myndighederne. Indtil da vil kunderne fortsat blive betjent af Nordea Bank Polska som en del af Nordea koncernen.

PKO Bank Polski vil i overensstemmelse med de lokale børsregler fremsætte et offentligt købstilbud på aktierne i Nordea Bank Polska S.A.

Som følge af transaktionen forventer Nordea koncernen at rapportere sine polske aktiviteter som ophørte aktiviteter fra kvartalsrapporten for 2. kvartal.

Nordea Operations Centre i Lodz og det polske pensionsselskab påvirkes ikke af transaktionen.

 
Yderligere information:

Rodney Alfvén, leder af Investor Relations, +46 8 614 7880
Stephan Ghisler-Solvang, pressechef, Danmark, +45 33 33 45 56


[1] Hvoraf ca. 5 mio. euro skal henføres til minoritetsaktionærerne i Nordea Bank Polska S.A. baseret på en aktuel PLN/EUR- kurs på 4,08.
[2] Nordea vil sikre risikodeling og funding i en overgangsperiode med en ubetydelig indvirkning på koncernens resultatopgørelse. Den anden halvdel af den positive effekt på kernekapitalprocenten eksklusive hybridkapital bliver realiseret, når risikodelingen og fundingstøtten ophører. Størstedelen af den positive kapitaleffekt skyldes frigørelse af risikovægtede aktiver i forbindelse med transaktionen og den efterfølgende frigørelse af kapital, der bliver allokeret til den midlertidige risikodeling og funding.

Documents