Anteeksi...

Sivua ei ole saatavilla suomeksi

Pysy sivulla | Siirry aiheeseen liittyvälle suomenkieliselle sivulle

Nomineringsudvalgets forslag til Nordeas ordinære generalforsamling 2018

Pressemeddelelse | 25-01-2018 07:00

Nomineringsudvalget for Nordea Bank AB (publ) er nedsat i henhold til beslutning på den ordinære generalforsamling i 2017 og består af Torbjörn Magnusson, formand for nomineringsudvalget, udpeget af Sampo Abp, Mogens Hugo, udpeget af Nordea-fonden, Katarina Thorslund, udpeget af Alecta, Anders Oscarsson, udpeget af AMF og AMF Fonder, og Björn Wahlroos, bestyrelsesformand. Nomineringsudvalget offentliggør i dag sine forslag til Nordeas ordinære generalforsamling 15. marts 2018. Forslagene bliver også gengivet i indkaldelsen til den ordinære generalforsamling.

Valg af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsesformand
Nomineringsudvalget foreslår genvalg af samtlige bestyrelsesmedlemmer undtagen Kari Stadigh og Lars Wollung, som ikke ønsker genvalg, og genvalg af Björn Wahlroos som bestyrelsesformand. Nomineringsudvalget foreslår nyvalg af Nigel Hinshelwood og Torbjörn Magnusson.

Således foreslås genvalg af Björn Wahlroos, Pernille Erenbjerg, Robin Lawther, Lars G Nordström, Sarah Russell, Silvija Seres, Birger Steen og Maria Varsellona som bestyrelsesmedlemmer indtil afslutningen af næste ordinære generalforsamling og valg af Nigel Hinshelwood og Torbjörn Magnusson som nye bestyrelsesmedlemmer for samme periode. Det foreslås desuden, at Björn Wahlroos genvælges til bestyrelsesformand indtil afslutningen af næste ordinære generalforsamling.

Nigel Grant Hinshelwood og Torbjörn Magnusson foreslås som nye medlemmer af bestyrelsen.
Nigel Hinshelwood er født i 1966 og er britisk statsborger. Han har en HCIMA-eksamen i ledelse fra Oxford Brookes University, Storbritannien. Han har over 27 års erfaring fra den finansielle sektor og har arbejdet i Storbritannien og Europa, Nordamerika og Sydamerika, Mellemøsten og Asien. Nigel Hinshelwood er professionelt bestyrelsesmedlem og var indtil fornylig Head of the UK og Deputy Chief Executive Officer i HSBC Bank plc. med ansvar for retail-, formueforvaltnings-, erhvervs- og private banking-aktiviteterne i HSBC i Storbritannien. Han har en 12-årig karriere i HSBC som Group General Manager bag sig og har arbejdet i forskellige lederstillinger globalt, herunder som Global Head of Operations, Chief Operating Officer for Europa, Mellemøsten og Afrika, Head of HSBC Insurance Holdings og Head of Business Transformation. Før han kom til HSBC, var Nigel Hinshelwood partner i Ernst & Young (senere Capgemini Ernst & Young), hvor han blandt andet var Head of Financial Services og Chief Executive Officer for Sydøstasien. Han har også tidligere været Group General Manager i Unisys, hvor han var ansvarlig for Financial Services i Asien.

Nigel Hinshelwood er medlem af bestyrelsen i Marks & Spencer Financial Services plc. Han har tidligere erfaring fra bestyrelsesposter i the Saudi British Bank samt flere bank- og forsikringsvirksomheder i HSBC-koncernen i Storbritannien, Frankrig, Rusland, Saudi-Arabien og Bermuda.

Nigel Hinshelwood ejer ingen aktier i Nordea.

Torbjörn Magnusson er født i 1963 og er svensk statsborger. Han har en teknologisk licentiatgrad fra KTH i Stockholm. Siden 2002 har Torbjörn Magnusson arbejdet som administrerende direktør og koncernchef i If Skadeförsäkring Holding AB (publ), som han kom til i 1999, Her har han har haft forskellige ledende stillinger. Han var chef for Commercial Business Division i 2001-2002, chef for Commercial Products i 1999-2001, chef for P&C Support i 1998-1999 og chefcontroller i 1996-1997. Inden da var han ansat hos Mercantile & General Insurance i 1994-1996, Skandia International i 1990-1993 og Arthur Andersen & Company i 1988-1989.

Torbjörn Magnusson er formand for bestyrelsen i If Skadeförsäkring AB (publ) og Topdanmark A/S samt næstformand i interesseorganisationen Insurance Europe. Endvidere er han medlem af bestyrelsen i If Skadeförsäkring Holding AB (publ), Försäkringsbranschens Arbetsgivareorganisation og Svensk Försäkring.

Torbjörn Magnusson ejer ingen aktier i Nordea.

Björn Wahlroos og Torbjörn Magnusson har ikke deltaget i nomineringsudvalgets beslutninger, som angår dem selv. 

Uafhængig i henhold til den svenske kodeks for selskabsledelse
Af de foreslåede bestyrelsesmedlemmer anses samtlige for at være uafhængige i forhold til selskabet og selskabets ledelse. Af de foreslåede bestyrelsesmedlemmer anses samtlige, bortset fra Björn Wahlroos og Torbjörn Magnusson, for at være uafhængige i forhold til selskabets større aktionærer. Antallet af uafhængige bestyrelsesmedlemmer overstiger dermed minimumskravet, som er, at mindst to af de foreslåede bestyrelsesmedlemmer, som er uafhængige i forhold til selskabet og selskabets ledelse, også er uafhængige i forhold til selskabets større aktionærer.

Nomineringsudvalget begrunder sin bedømmelse af uafhængigheden som følger: Björn Wahlroos er bestyrelsesformand og Torbjörn Magnusson er medlem af koncernledelsen i Sampo Abp, som ejer mere end 10 pct. af samtlige aktier og stemmer i Nordea Bank AB (publ).

Valg af revisor
I overensstemmelse med revisionsudvalgets anbefaling foreslår nomineringsudvalget genvalg af Öhrlings PricewaterhouseCoopers AB som revisor for perioden indtil afslutningen af den næste ordinære generalforsamling.

Vederlag til bestyrelsen og honorar til revisor
Nomineringsudvalget foreslår, at den ordinære generalforsamling fastsætter et uændret vederlag til bestyrelsesmedlemmerne. Således foreslås et vederlag på EUR 294.600 til formanden, EUR 141.300 til næstformanden og EUR 91.950 til hvert af de øvrige medlemmer. Derudover betales et vederlag for udvalgsarbejde i drifts- og compliance-udvalget, revisionsudvalget og risikoudvalget på EUR 48.650 til formanden for udvalget og EUR 29.600 til de øvrige medlemmer og for udvalgsarbejde i aflønningsudvalget på EUR 36.050 til formanden for udvalget og EUR 25.750 til de øvrige medlemmer. Der betales ikke vederlag til bestyrelsesmedlemmer, som er ansat i Nordea koncernen.

Revisors honorar foreslås fastsat efter godkendt regning.

Nedsættelse af nomineringsudvalg
Det foreslås, at der nedsættes et nyt nomineringsudvalg, der får til opgave at fremsætte forslag til den næste ordinære generalforsamling om dirigent på generalforsamlingen, valg af bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsesformand og revisor samt om vederlag til bestyrelsen og honorar til revisor i henhold til de principper, der gælder nu for nomineringsudvalgets konstituering.
 

Yderligere information:
Torbjörn Magnusson, +46 8 792 81 12

Documents