Ursäkta...

Den här sidan finns tyvärr inte på svenska.

Stanna kvar på sidan | Gå till en relaterad sida på svenska

Mads Skovlund bliver ansvarlig for Nordeas danske privatkunder

Pressemeddelelse | 03-12-2018 08:45

Fra 1. december har Mads Skovlund det overordnede ansvar for Nordea Danmarks privatkunder og dermed ansvar for det største forretningsområde i den danske del af banken.

Mads Skovlund startede sin karriere som studentermedhjælper i Nordea for 19 år siden og har siden da arbejdet sig op til sin nye position med stor energi og et særligt godt blik for privatkundernes ønsker.

Frank Vang-Jensen, landechef i Nordea Danmark og tidligere ansvarlig for Nordeas danske privatkunder, blev i november udnævnt til leder af Personal Banking for hele Nordea og medlem af Nordeas koncerndirektion. Ifølge Frank Vang-Jensen er Mads Skovlund den oplagte afløser som chef for den danske privatkundeforretning:

”Mads har arbejdet sig op gennem Nordea og kender banken og vores kunder bedre end de fleste. Han har med stor entusiasme og en virkelig god fornemmelse for kunderne og deres behov gjort en stor forskel i det arbejde, vi gør, for at øge vores kunders tilfredshed. Mads står over for en stor opgave de næste år, hvor vi skaber en endnu bedre bank for vores kunder. For eksempel har vi for nylig øget tilgængeligheden, så man nu kan få rådgivning om aftenen og i weekenden, når det passer kunderne bedst, siger Frank Vang-Jensen, landechef for Nordea Danmark og leder af Personal Banking i Nordea koncernen.

”Som Nordens største bank har vi ressourcer til at udvikle banken og vores løsninger, men det er i den personlige kontakt med hver enkelt kunde, online som fysisk, at vi gør den største forskel og skiller os ud – og Mads har en fremragende fornemmelse for den kundekontakt. Jeg har store forventninger til, at Mads og teamet kan udvikle vores privatkundeforretning markant,” siger Frank Vang-Jensen.

”Jeg glæder mig til at komme i gang med den nye udfordring. Bankverdenen gennemgår en rivende udvikling i retning af at blive mere digital, men det betyder ikke, at den bliver mindre personlig. Før i tiden havde vi en bank på hvert gadehjørne. I dag har vi en bank i enhver dagligstue via vores net- og mobilbank og gennem online-rådgivningsmøder og chat. Vi skal gøre os fortjent til at blive inviteret indenfor, og det gør vores mange dygtige medarbejdere hver dag en stor indsats for,” siger Mads Skovlund, bankdirektør og ansvarlig for Nordeas privatkunder i Danmark.

”Jeg kommer i brede træk til at følge den udvikling, vi allerede er i gang med, og jeg har en række ideer til, hvordan vi kommer tættere på vores kunder og skaber en endnu bedre oplevelse. Lige nu skal jeg lande i jobbet og finde min retning i den udvikling, vi har påbegyndt,” slutter Mads Skovlund.

Yderligere information:
Stine Green Paulsen, pressechef, Danmark, 61 12 03 32

Documents