Ursäkta...

Den här sidan finns tyvärr inte på svenska.

Stanna kvar på sidan | Gå till en relaterad sida på svenska

Nomineringsudvalgets forslag til Nordeas ordinære generalforsamling 2019

Selskabsmeddelelse | 07-02-2019 08:40

Nordea Bank Abp – Børsmeddelelse – Andre oplysningsforpligtelser offentliggjort efter børsens regler

Björn Wahlroos har meddelt nomineringsudvalget, at han har til hensigt at udtræde af bestyrelsen for Nordea Bank Abp. Det foreslås, at Torbjörn Magnusson erstatter ham som formand for bestyrelsen.

Nomineringsudvalget offentliggør i dag sine forslag til Nordeas ordinære generalforsamling 28. marts 2019. Bestyrelsen for Nordea Bank Abp vil medtage forslagene i indkaldelsen til den ordinære generalforsamling, der offentliggøres senere i februar 2019.

Valg af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsesformand

Nomineringsudvalget foreslår, indtil afslutningen af næste ordinære generalforsamling,

- at antallet af bestyrelsesmedlemmer på valg på den ordinære generalforsamling fastsættes til 10
- genvalg af Torbjörn Magnusson, Nigel Hinshelwood, Maria Varsellona, Birger Steen, Sarah Russell, Robin Lawther og Pernille Erenbjerg som bestyrelsesmedlemmer
- nyvalg af Kari Jordan, Petra van Hoeken og John Maltby som bestyrelsesmedlemmer
- valg af Torbjörn Magnusson til bestyrelsesformand.

Bestyrelsen for Nordea Bank Abp har desuden tre medarbejdervalgte ordinære medlemmer og en suppleant.

Ud over Björn Wahlroos modtager Lars G. Nordström og Silvija Seres ikke genvalg.

Kari Jordan, Petra van Hoeken og John Maltby foreslås som nye bestyrelsesmedlemmer, og Torbjörn Magnusson foreslås som ny bestyrelsesformand

Kari Jordan (M. Sc. (Econ.)) er født i 1956 og er finsk statsborger. Han har stor erfaring fra banksektoren og industrien. Han er for nylig fratrådt som administrerende direktør i Metsä Group (2006-2018) og har omkring 25 års erhvervserfaring fra flere stillinger i banksektoren, herunder i Nordea koncernen og Merita Bank Plc. Kari Jordan er formand for bestyrelsen i Outokumpu Oyj og medlem af bestyrelsen i Nokian Tyres Plc. Desuden har han en række bestyrelsesposter i virksomheder, som ikke overvejende har et kommercielt formål. Han er uafhængig af Nordea Bank Abp og af selskabets større aktionærer. 

Kari Jordan ejer 100.000 aktier i Nordea Bank Abp.

Petra van Hoeken (Masters in Civil Law) er født 1961 og er hollandsk statsborger. Hun har stor erfaring fra banksektoren og har for nylig fratrådt sin stilling som Chief Risk Officer i Coöperatieve Rabobank U.A. Hun har tidligere erfaring fra ledende stillinger i ABN Amro (1986-2007), the Royal Bank of Scotland Plc (2007-2012) og NIBC Bank NV (2012-2016). Petra van Hoeken er medlem af bestyrelsen i Nederlandse Waterschapsbank NV, De Lage Landen (DLL) og Utrecht-America Holdings, Inc. Hun er uafhængig af Nordea Bank Abp og af selskabets større aktionærer.

Petra van Hoeken ejer ingen aktier i Nordea Bank Abp.

John Maltby (BSc (Hons) Engineering Science) er født i 1962 og er britisk statsborger. Han har stor bestyrelseserfaring inden for finanssektoren og har tidligere haft stillinger i bl.a. Bluestep Bank AS og Tandem Bank. Han har desuden erfaring fra ledende stillinger i banksektoren. John Maltby er formand for bestyrelsen i Good Energy Group Plc og medlem af bestyrelsen i Simplyhealth Group, Pepper Money og Bank of Ireland UK. Han er uafhængig af Nordea Bank Abp og af selskabets større aktionærer.

John Maltby ejer ingen aktier i Nordea Bank Abp.

Alle forslåede nye medlemmer har meddelt samtykke til at blive valgt som medlemmer af bestyrelsen i Nordea Bank Abp, og Torbjörn Magnusson har meddelt samtykke til at blive valgt som bestyrelsesformand.

Det er nomineringsudvalgets og Nordea Bank Abp’s fælles vurdering, at den foreslåede bestyrelse og medlemmerne er egnet til hvervet både i fællesskab og enkeltvis, og at Torbjörn Magnusson er egnet til hvervet som bestyrelsesformand.

Ansøgninger om de relevante myndighedsgodkendelser er indgivet til myndighederne for alle kandidater.

Uafhængig i henhold til den finske kodeks for selskabsledelse

Alle foreslåede nye bestyrelsesmedlemmer på valg på den ordinære generalforsamling er i henhold til den finske kodeks for selskabsledelse uafhængige af selskabet og selskabets større aktionærer med undtagelse af Torbjörn Magnusson, som ikke af uafhængig af selskabets større aktionærer. Torbjörn Magnusson er ansat i Sampo Group, og Sampo plc er en større aktionær i Nordea Bank Abp med en ejerandel på ca. 20 pct. Desuden er de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og suppleanten ansat i Nordea koncernen og derfor ikke uafhængige af selskabet.

Vederlag til bestyrelsen

Nomineringsudvalget foreslår følgende årlige vederlag til bestyrelsesmedlemmer valgt af den ordinære generalforsamling:

Rolle 2019 Foreslået
(EUR)
2018 (EUR) Forhøjelse (pct.)
Formand 300.000 294.600 1,8
Næstformand 145.000 141.300 2,6
Andre bestyrelsesmedlemmer 95.000 91.950 3,3

Nomineringsudvalget foreslår følgende yderligere årlige vederlag til formænd for udvalg og medlemmer af udvalg:

Rolle  2019 Foreslået
(EUR)
 
2018 (EUR)  Forhøjelse (pct.) 
Formand, aflønningsudvalg 42.000 36.050 16,5
Medlemmer, aflønningsudvalg 26.000 25.750 1,0
Formand, alle øvrige udvalg 60.000 48.650 23,3
Medlemmer, alle øvrige udvalg 30.000 29.600 1,3

Der betales ikke vederlag til bestyrelsesmedlemmer, som er ansat i Nordea koncernen.

Desuden foreslås det, at Nordea Bank Abp dækker eller refunderer alle bestyrelsesmedlemmernes direkte udgifter, herunder rejser, logistik og indkvartering, i forbindelse med bestyrelsesarbejdet.

Nomineringsudvalget noterer sig de konstant skærpede lovkrav og det forhold, at bestyrelsesarbejdet er blevet mere tidskrævende – både hvad angår forberedelser og møder – og kræver mere omfattende forberedende arbejde af udvalgene, især for udvalgsformændene. Samlet set berettiger dette en forhøjelse af vederlaget til bestyrelsesmedlemmerne. Det foreslåede niveau for vederlag vurderes at være markedstilpasset under hensyntagen til Nordeas aktiviteter og markedsværdi.

Nedsættelse af et permanent nomineringsudvalg

Nomineringsudvalget foreslår desuden, at den ordinære generalforsamling nedsætter et permanent nomineringsudvalg og godkender nomineringsudvalgets forretningsorden. Nomineringsudvalget består af de fire største aktionærer, som ønsker at deltage i nomineringsudvalget, samt bestyrelsesformanden. Nomineringsudvalgets opgaver omfatter forberedelse af forslag til generalforsamlingen i forbindelse med bestyrelsens sammensætning, bestyrelsesformanden, vederlag til medlemmer af bestyrelsen og årlig gennemgang af nomineringsudvalgets forretningsorden samt yderligere opgaver som fastsat i den finske lov om kreditinstitutter.

Medlemmerne af nomineringsudvalget, der blev nedsat i 2018, er Kari Stadigh, koncernchef i Sampo plc og formand for nomineringsudvalget, Mogens Hugo, udpeget af Nordea-fonden, Hans Sterte, leder af Investment Management i Alecta, Risto Murto, administrerende direktør i Varma, Björn Wahlroos, formand for bestyrelsen, og Christer Gardell, Managing Partner og medstifter, Cevian Capital AB (Christer Gardell indtrådte i nomineringsudvalget 10. januar 2019).

Yderligere information vedr. Nordeas nomineringsudvalg:
Kari Stadigh, +358 10 516 0004

Yderligere information vedr. Nordea:
Rodney Alfvén, leder af Investor Relations, +46 72 235 05 15 
   
   
Informationen indeholdt i denne børsmeddelelse er information, som Nordea Bank Abp har pligt til at offentliggøre i henhold til EU’s forordning om markedsmisbrug. Informationen blev offentliggjort af ovenstående kontaktperson 7. februar 2019 kl. 09.40 EET.
    
  
Vi skaber stærke og tætte relationer gennem vores engagement i vores kunder og samfundet. Vi er der med relevante finansielle løsninger, når mennesker vil virkeliggøre deres drømme og nå deres mål. Vi er den største bank i Norden og blandt de ti største finansielle koncerner i Europa målt på markedsværdi med ca. 11 mio. kunder. Nordea-aktien er noteret på Nasdaq Helsinki, Nasdaq Copenhagen og Nasdaq Stockholm. Læs mere om os på nordea.com.


Documents