Anteeksi...

Sivua ei ole saatavilla suomeksi

Pysy sivulla | Siirry aiheeseen liittyvälle suomenkieliselle sivulle

Nordea har gennemført salget af Luminor til Blackstone

Pressemeddelelse | 30-09-2019 14:45

Nordea Bank Abp og DNB meddelte 13. september 2018, at de havde indgået en aftale om i fællesskab at sælge 60 pct. af Luminor til et konsortium af kapitalfonde forvaltet af Blackstone (”Blackstone”). Som meddelt var transaktionen betinget af de sædvanlige myndighedsgodkendelser. Godkendelserne er nu på plads, og handlen er gennemført pr. dags dato.

Nordeas beslutning om at sælge sine aktier i Luminor er et led i Nordeas overordnede ambition om at forenkle og fokusere sine aktiviteter på de nordiske hjemmemarkeder og blive en endnu bedre bank for kunderne.

Som meddelt i forbindelse med offentliggørelsen af handlen 13. september 2018 har Nordea og Blackstone desuden indgået aftale om et fremtidigt salg af Nordeas resterende ejerandel på 20 pct. Det fremtidige salg er underlagt visse betingelser, men forventes gennemført i løbet af de næste tre regnskabsår.

Transaktionens gennemførelse har en positiv effekt på Nordeas egentlige kernekapitalprocent på omkring 10 bp. Nordea fik tilladelse fra ECB til i tilsynsmæssig henseende at behandle kapitalandelen i Luminor efter indre værdis metode i 2. kvartal 2019. Dette havde en positiv effekt på den egentlige kernekapitalprocent på ca. 10 bp i regnskabet for 2. kvartal. Transaktionens samlede positive effekt på den egentlige kernekapitalprocent er derfor omkring 20 bp. Efter det samlede salg af Nordeas ejerandel i Luminor og Luminors tilbageførsel af den finansiering, som Nordea har stillet til rådighed, forventes den positive effekt (proforma) på Nordeas egentlige kernekapitalprocent at udgøre omkring 40 bp. 

Yderligere information:
Rodney Alfvén, leder af Investor Relations, +46 722 35 05 15
Stine Green Paulsen, ekstern kommunikationsansvarlig, Danmark, +45 70 80 11 62 
    
   
Vi skaber stærke og tætte relationer gennem vores engagement i vores kunder og samfundet. Når mennesker vil virkeliggøre deres drømme og nå deres mål, er vi der med relevante finansielle løsninger. Vi er en af de største banker i Norden målt på markedsværdi med ca. 10 mio. kunder. Nordea-aktien er noteret på Nasdaq Helsinki, Nasdaq Copenhagen og Nasdaq Stockholm. Læs mere om os på nordea.com.

Documents