Anteeksi...

Sivua ei ole saatavilla suomeksi

Pysy sivulla | Siirry aiheeseen liittyvälle suomenkieliselle sivulle

Nordea optages i flagskibsindekset EURO STOXX 50

Pressemeddelelse | 02-09-2022 09:30

Nordea bliver en del af EURO STOXX 50-indekset efter den faste årlige gennemgang af STOXX’ toneangivende indeks. EURO STOXX 50 er et sektorledende indeks for eurozonen og består af de 50 største børsnoterede virksomheder i eurozonen målt på markedsværdien af frit omsættelige aktier. Nordea indtager pladsen som den tredjestørste bank. Optagelsen er en yderligere understregning af Nordeas vellykkede implementering af strategien, der blev lanceret i 2019, og den betydelige forbedring af det økonomiske resultat, hvilket har drevet den stærke udvikling i aktiekursen.

Siden 2019 har Nordea skabt betydelig værdi for aktionærerne gennem en ændret strategi med fokus på de nordiske markeder, en markant forbedring af det økonomiske resultat og lønsomheden og en nedbringelse af bankens risiko. Dette er sket ved at sætte klare mål og prioriteter med fokus på at skabe positive kundeoplevelser, gennemføre initiativer, der øger indtægterne, og optimere driftseffektiviteten. Målene og nøgleprioriteterne fra 2019 understøttes af en forenklet organisationsstruktur samt tydeligere roller, ansvar og ansvarsområder. Udviklingen er også afspejlet i Nordeas aktiekurs, der gennem de sidste tre år har klaret sig omkring 65 pct. bedre end STOXX Europe 600 Banks-indekset med et samlet afkast til aktionærerne på omkring 90 pct.

På kapitalmarkedsdagen i februar 2022 hævede Nordea målsætningen med en opdateret forretningsplan og et nyt finansielt mål for 2025. I perioden til og med 2025 er Nordeas prioriteter at skabe den bedste kundeoplevelse på tværs af kanaler, at drive fokuseret og lønsom vækst og at øge drifts- og kapitaleffektiviteten. Nordea fortsætter med at levere på vores løfter og skabe værdi for aktionærerne ved at opnå de bedste resultater i markedet og ved markante udlodninger til aktionærerne.

”Jeg er meget glad for, at Nordea optages i flagskibsindekset for eurozonen sammen med mange andre førende brands. Det er en fantastisk milepæl og cadeau til vores store indsats gennem de seneste år. Vejen frem er at hæve niveauet for vores økonomiske resultat, sikre førsteklasses kundeoplevelser på tværs af kanaler – og skabe yderligere værdi for vores kunder, aktionærer og samfundet som helhed,” siger koncernchef Frank Vang-Jensen.

EURO STOXX 50 fungerer desuden som referenceindeks for en lang række investeringsprodukter som fx børsnoterede fonde (ETF’er), futures, optioner og andre investeringsprodukter over hele verden. Optagelsen kan således medføre øget likviditet i Nordeas aktier.

Yderligere information:

Matti Ahokas, leder af Investor Relations, +358 9 5300 8011
Group Communication, +358 10 416 8023 eller press [at] nordea.com


Vi er en universalbank med 200 års erfaring i at støtte og bidrage til vækst i de nordiske økonomier – og vi hjælper med at realisere drømme og ambitioner for det fælles bedste. Hver dag arbejder vi på at støtte vores kunders økonomiske udvikling ved at levere førsteklasses kundeoplevelser på tværs af kanaler og drive en bæredygtig forandring. Nordea-aktien er noteret på Nasdaq Helsinki, Nasdaq Copenhagen og Nasdaq Stockholm. Læs mere om os på nordea.com.

Pressemeddelelser