Beklager...

Denne siden findes ikke på norsk

Bli værende på denne siden | Fortsett til en lignende side på norsk

Nordea sætter sektormål for at reducere udledninger

Pressemeddelelse | 19-12-2022 08:00

Nordea har sat fire nye sektormål for shipping, boligejendomme, olie og gas samt minedrift. Målene vil bidrage til, at Nordea kan nå sin målsætning om at reducere CO2-udledningen med 40-50 pct. på tværs af sine udlåns- og investeringsporteføljer i 2030 – en overordnet målsætning, som Nordea offentliggjorde som den første nordiske bank i 2021.

Bæredygtighed er en vigtig drivkraft til at levere på Nordeas strategi. Sektormålene vil sætte retningen for Nordeas indsats for at støtte kunderne på deres rejse mod en reduktion af udledningerne og accelerere omstillingen af økonomien.

”Som bank har vi en vigtig rolle i at støtte kunderne og samfundet som helhed i omstillingen til en mere bæredygtig økonomi. Med disse sektormål fortsætter vi de konkrete skridt mod vores 2030-målsætning for til sidst at blive en CO2-neutral bank senest i 2050,” siger Anja Lidgren Hannerz, leder af Group Sustainability.

Nordeas nye sektormål:

  • Shipping (skibe): Reducere den fysiske udledningsintensitet i vores shippingportefølje med 30 pct. fra 2019 til 2030.
  • Boligejendomme: Reducere den fysiske udledningsintensitet i vores portefølje af boligejendomme med 40-50 pct. fra 2019 til 2030.
  • Olie og gas: Reducere de absolutte finansierede udledninger i scope 1, 2 og 3 fra efterforskning og produktion med 55 pct. fra 2019 til 2030.
  • Udgravning af tørv til energiproduktion: Nordea vil udfase udgravning af tørv til energiproduktion senest i 2025.

Med udledningsintensitet menes generelt en højere effektivitet i sektoren. Indenfor fx boligejendomme er målet for udledningsintensitet et tilsagn om fortsat at støtte Nordeas kunder i deres omstilling til mere energieffektive boliger. Dette sker ved at finansiere renoveringer og installere vedvarende eller mere energieffektive energikilder. Målet vil ligeledes i stor udstrækning blive understøttet af samfundets omstilling til mere bæredygtigt byggeri af nye boliger og en grønnere energiforsyning.

Siden slutningen af 2019 har Nordea nedbragt sin finansiering til hele olie-, gas- og offshoresektoren med mere end 70 pct. Målet om at forlade offshoresektoren senest i 2025 er tidligere blevet kommunikeret til markedet.

Ved at tilslutte sig Net Zero Banking Alliance i oktober 2021 forpligtede Nordea sig til at sætte sektormål. De første mål er nu blevet offentliggjort. Nordea vil fortsat sætte sektormål i CO2-intensive sektorer, og arbejdet planlægges på baggrund af klimasårbarhed og tilgængeligheden af data.

Opfølgning og flere oplysninger om sektormålene offentliggøres i Nordeas årsrapport.

 

Fuldstændig liste over Nordeas sektormål:

Sektor
Undersektor

Udled­ning, scope

Nøgletal
Benchmark-scenario
Basis-år
Målår
Mål
Shipping

Skibe

1

AER, gCO2/dwt-nm

Poseidon Principles (IMO 2050)

2019

2030

-30 pct.

Boligejen-domme

Privatpersoner og andelsboligforeninger

1, 2

kgCO2e/m2

Utility sector NDC1, CRREM

2019

2030

-40-50 pct.

Olie og gas

Efterforskning og produktion

1, 2, 3

tCO2e3

IEA NZE2

2019

2030

-55 pct.

Offshore

Boreplatforme og skibe til offshoreservice indenfor olie og gas samt shipping

-

Mio. euro

-

2019

2025

-100 pct.

Minedrift

Udgravning af tørv til energiproduktion

-

Mio. euro

IEA NZE2

2022

2025

-100 pct.

Termisk kulminedrift

-

Mio. euro

IEA NZE2

Restriktiv politik. Fuld udfasning nået i 2021.

 
1 Kombineret, NDC (nationalt bestemte bidrag) plus CO2-reduktion i forbindelse med renovering og CO2-reduktion i forbindelse med fornyelse af bygningsmassen (konservative estimater).

2 Et normativt IEA-scenario, der viser en plan for, hvordan den globale energisektor kan blive CO2-neutral senest i 2050, og som er i overensstemmelse med at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader celsius uden en temperaturoverskridelse (med 50 pct. sandsynlighed), i tråd med reduktioner vurderet af IPCC i Special Report on Global Warming of 1.5 °C.

3 Inklusive metanudledninger i CO2-ækvivalenter for scope 1 og 2.

 

Yderligere information:

Group Communication, +358 10 416 8023 eller press [at] nordea.com (press[at]nordea[dot]com)
 

Vi er en universalbank med 200 års erfaring i at støtte og bidrage til vækst i de nordiske økonomier – og vi hjælper med at realisere drømme og ambitioner for det fælles bedste. Hver dag arbejder vi på at støtte vores kunders økonomiske udvikling ved at levere førsteklasses kundeoplevelser på tværs af kanaler og drive en bæredygtig forandring. Nordea-aktien er noteret på Nasdaq Helsinki, Nasdaq Copenhagen og Nasdaq Stockholm. Læs mere om os på nordea.com.

Pressemeddelelser