Beklager...

Denne siden findes ikke på norsk

Bli værende på denne siden | Fortsett til en lignende side på norsk

Nordea gennemfører købet af den digitale pensionsplatform Advinans

Pressemeddelelse | 15-05-2023 10:16

Nordea har i dag gennemført købet af den svenske digitale pensionsplatform Advinans efter at have modtaget myndighedsgodkendelserne. Købet styrker Nordeas udbud af livsforsikrings- og pensionsprodukter i Sverige og accelererer bankens strategiske ambitioner på opsparingsområdet.

Købet af Advinans er i tråd med Nordeas strategiske plan om at vokse indenfor lønsomme forretningssegmenter og udvide udbuddet af digitale løsninger til erhvervskunder i Sverige. Samtidig øger det Nordeas eksponering til det svenske pensionssegment. Advinans vil blive integreret i Nordea og drevet under Nordeas brand.

”Vi er meget glade for at kunne gennemføre opkøbet og byde vores nye kolleger og kunder velkommen til Nordea. Vores erhvervskunder i Sverige vil nyde fordel af Advinans’ avancerede digitale platform, som vil forenkle deres pensionsadministration. Når vi kombinerer den digitale platform og Nordeas pensionsprodukter, kan vi skabe endnu bedre kundeoplevelser,” siger Snorre Storset, leder af Asset & Wealth Management i Nordea.

Nordea har øget sine ambitioner indenfor opsparing og styrket kundetilbuddet på det voksende marked for livsforsikring og pension i de nordiske lande.

”Det er vores strategiske plan at vokse indenfor lønsomme forretningssegmenter og opskalere på opsparingsområdet. Vores seneste køb af Nordea Pension i Danmark (tidligere Topdanmark Livsforsikring) og Advinans understreger vores evne til at levere på vores strategi og tilbyde et bredt udvalg af produkter og services til kunderne i forskellige faser af deres liv gennem avancerede digitale platforme og et omfattende filialnet,” tilføjer Snorre Storset.

Opkøbet, som blev offentliggjort 19. januar 2023, var betinget af godkendelser fra myndighederne. Disse foreligger nu, og Advinans bliver en del af Nordea fra i dag. Købet får ingen væsentlig indflydelse på Nordeas finansielle resultater.

Om Advinans

Advinans er en førende digital pensionsplatform, der blev etableret i 2016 og tilbyder digitale løsninger indenfor administration, pensionsrådgivning og medarbejderfordele. Advinans’ platform bliver nu sammen med selskabets 40 fintech-specialister med stærke kompetencer indenfor digital udvikling integreret i Nordea.

 

Yderligere information:
Mediehenvendelser, +358 10 416 8023 eller press [at] nordea.com (press[at]nordea[dot]com) 

 

Vi er en universalbank med 200 års erfaring i at støtte og bidrage til vækst i de nordiske økonomier – og vi hjælper med at realisere drømme og ambitioner for det fælles bedste. Hver dag arbejder vi på at støtte vores kunders økonomiske udvikling ved at levere førsteklasses kundeoplevelser på tværs af kanaler og drive en bæredygtig forandring. Nordea-aktien er noteret på Nasdaq Helsinki, Nasdaq Copenhagen og Nasdaq Stockholm. Læs mere om os på nordea.com.

 

Pressemeddelelser