Beklager...

Denne siden findes ikke på norsk

Bli værende på denne siden | Fortsett til en lignende side på norsk

Sommeren er over os, og de første festivaler har allerede slået portene op. Men midt i musikken og den gode stemning lurer en mindre festlig gæst: billetsvindleren.

For igen i år melder flere af de mest populære festivaler om helt eller delvist udsolgt. I den situation er det fristende at ty til diverse grupper på Facebook, der er dedikeret til køb og salg af billetter. Det udnytter kriminelle, der lokker online med billetter, der efterfølgende enten aldrig dukker op, eller som er solgt til flere købere på én gang, hvilket efterlader køberen med en lang næse ved festivalindgangen.

Politiet har de seneste år set en markant stigning i anmeldelser om billetsvindel: fra 975 sager i 2022 til 2.033 i 2024. Det er især unge under 30 år, der bliver ramt, men alle kan blive snydt. Fællesnævneren er ofte en hurtig handel, hvor man slår til, før man når at tjekke sælgeren grundigt. Og jo tættere vi kommer på festivalernes begyndelse, jo større er risikoen for at blive snydt, advarer politiet.

Så hvad kan man gøre, når trangen til at drage på festival melder sig, men billetten ikke er i hus?

Det er altid bedst at købe billetter via de officielle udbydere, hvoraf mange har ventelister eller såkaldte resale-tjenester, hvor man kan købe og videresælge billetter uden risiko for svindel. Men… også her skal man være påpasselig. Svindlerne er blevet dygtige til at fremstille hjemmesider, der til forveksling ligner de store festivaludbydere. 

Gode huskeråd, der kan gøre billetjagten mere sikker

  • Vær opmærksom på de falske hjemmesider og skeptisk overfor links eller annoncer delt på sociale medier, der leder ind på en hjemmeside. 
     
  • Hvis man leder efter en billet på fx Facebook, så tjek sælgerens profil for at se, om der er nogle alarmklokker, som bør ringe. Undersøg antal venner, aktivitet og oprettelsesdato. Sammenlign eventuelt oplysninger på tværs af platforme.
     
  • Undgå at efterlyse billetter på sociale medier. Når man søger billetter til koncerter eller events i offentlige opslag på Facebook eller Instagram, kommer ens budskab bredt ud – også til svindlerne. Og de ser desperate købere som lette ofre.
     
  • Reager på din mavefornemmelse. Virker tilbuddet for godt til at være sandt, er det det ofte.
     
  • Svindlerne lever af hastværk og gode tilbud. Derfor er et godt værn at tage sig tid, stille spørgsmål og vælge de sikre løsninger – også selvom det betyder, at man måske går glip af en billet.

 

Ekspert i svindelforebyggelse

Jeg hedder Lasse Karner og er ekspert i svindelforebyggelse. Mit fokusområde er at monitorere og oplyse om de nye former for digital svindel, der rammer Nordeas kunder og samfundet som helhed.

Her kan du læse lidt mere om mig.
Svindel
Ekspert i svindelforebyggelse
Privatøkonomi
Hvordan er din opfattelse af Nordea efter at have besøgt denne side? (Required)
* Påkrævede felter er markeret med en asterisk.
card computer

Svindel

Danskerne blev sidste år svindlet for 280 millioner: Lær at forstå svindlens psykologi

Svindel er blevet den hurtigst voksende form for organiseret kriminalitet. Sammen med psykologisk entertainer Niels Krøjgaard dykker vi i et webinar ned i, hvordan professionel manipulation er nøglen til at forstå og forhindre svindlerne i at lykkes.

Læs mere
Mand laver kortbetaling

Svindel

Svindlere står klar, når årsopgørelsen lander

Når årsopgørelsen åbner, er det ikke kun danske skatteydere, der glæder sig til at tjekke, om der kommer penge retur fra Skat. Kriminelle svindlere er allerede i fuld gang med deres digitale fupnumre – og de er desværre blevet markant bedre til det.

Læs mere
Kvinde i sofa med tablet

Svindel

Investeringssvindel i AI-æraen – sådan gennemskuer du de falske tilbud

Kriminelle bruger deepfake-teknologi og falske kendisser til at lokke danskere i investeringsfælder. En ny undersøgelse viser, at hver femte dansker har oplevet svindelforsøg, og metoderne bliver stadig mere sofistikerede.

Læs mere